Vinden blæser i den rigtige retning i USA

Af Connie Hedegaard
Klimakommissær i Europa-Kommissionen

Træerne er ikke vokset ind i himlen endnu, men nu pibler der små grønne spirer frem i klimadebatten i USA. Senest er der fra republikansk side kommet en klar opfordring til øjeblikkelig handling og til at indføre en CO2-skat.

Tidligere finansminister under George W. Bush, Henry Paulson, overraskede i sidste uge med et indlæg i New York Times, hvor han understreger, at der er behov for øjeblikkelig handling og en pris på CO2 for at undgå en klimakatastrofe.

Og Henry Paulson er ikke hvem som helst i det republikanske parti. Han var finansminister fra 2006-2009, og før den tid tilbragte han 32 år hos finanskæmpen Goldman Sachs. De sidste otte år som topchef.

Men det var som finansminister, at han havde til opgave at tackle finanskrisen, der i 2008 blæste den amerikanske økonomi omkuld.

Henry Paulsen drager nu en direkte sammenligning mellem finanskrisen og klimakrisen:

Senest i foråret 2015 skal alle landene melde ud, hvad de kan bidrage med i den klimaaftale, som skal indgås i Paris i december 2015. Her vil der naturligvis ikke mindst være stort fokus på, hvad de store økonomier som f.eks. Kina, USA og Brasilien melder ud.

Connie Hedegaard
Klimakommissær i Europa-Kommissionen

"Da kreditboblen brast i 2008 var skaderne altødelæggende. Millioner led. Og mange lider stadig. Vi gør samme fejl nu med klimakrisen," skriver republikaneren i debatindlægget.

Derfor opfordrer han til handling nu, da omkostningerne efter orkanen Sandy i New York og tornadoer i Oklahoma er meget højere end prisen for at nedbringe CO2-udledningen.

Globale problemer kræver globale løsninger
Bekymringen for at klimakrisen er på vej, og at den bliver dyrere at håndtere, jo længere vi venter, deles af os i Europa. Derfor har vi allerede tilbage i 2008 vedtaget et sæt klima- og energimål for 2020 - som har vist sig at virke - og vi er nu i fuld gang med at forberede næste sæt mål. Målene for 2030.

Samtidig har vi for længst indført en pris på CO2 gennem vores kvotehandelssystem. Hvis man vil have investeringerne til at skifte spor, må man tilskynde til det ved at gøre det dyrere at forurene med CO2. Som sagt: politikken har virket og har hjulpet EU til at blive på rette spor klimamæssigt, også under den økonomiske krise.

Men vi ved alle sammen, at det globale problem kun kan håndteres, hvis andre store økonomier - og udledere - som USA og Kina løfter deres del af ansvaret. Derfor er det både opløftende og nødvendigt, at også USA begynder at handle.

Blandt andet foreslog administrationen med præsident Obama i spidsen en Clean Power Plan, der lægger op til, at USA's kraftværker i 2030 skal have reduceret deres CO2-udledninger med 30 procent sammenlignet med 2005-niveau.

Afgørende forhandlinger forude
Det er glædeligt, at USA begynder at tage initiativ til konkrete udspil, for vi går nu ind i en afgørende periode i de internationale klimaforhandlinger. Efter sommerferien, 23. september, har FN's generalsekretær Ban Ki-moon indkaldt til klimamøde i New York.

Og senest i foråret 2015 skal alle landene melde ud, hvad de kan bidrage med i den klimaaftale, som skal indgås i Paris i december 2015. Her vil der naturligvis ikke mindst være stort fokus på, hvad de store økonomier som f.eks. Kina, USA og Brasilien melder ud.

I mellemtiden er det også afgørende, at vi fortsætter vores bestræbelser i Europa på at reducere vores CO2-udslip samtidig med, at vi nedbringer vores afhængighed af importerede fossile brændsler.

Derfor glæder jeg mig som klimakommissær over, at EU's stats- og regeringschefer på deres topmøde i sidste uge meget klart bekræftede, at de på deres topmøde i oktober vil vedtage 2030-mål for klima- og energipolitikken.