VK vil fremrykke forbeholdsafstemning

EU: Der er ingen grund til at igangsætte et analysearbejde i næsten et år, før en folkeafstemning om retsforbeholdet kan blive en realitet, mener V og K. De ser også gerne, at forsvarsforbeholdet kommer med i en afstemning. Socialdemokraterne afviser.

Venstre og Konservative mener, regeringen trækker en folkeafstemning om retsforbeholdet unødigt ud.
Venstre og Konservative mener, regeringen trækker en folkeafstemning om retsforbeholdet unødigt ud.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen

Hvorfor vente på endnu en undersøgelse, når politikerne alligevel er enige om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning?

Sådan spørger Venstre og Konservative oven på regeringens melding om, at en kommission frem mod sommeren næste år skal ”skabe grundlaget for at ændre forbeholdet til en tilvalgsordning”.

Fakta
Retsforbeholdet handler bl.a. om politisamarbejde i Europol, fælles regler for asyl, indvandring og civilret, for eksempel EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:

1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.
2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene.

EU-Kommissionen har foreslået en ny Europol-forordning, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009. Når den nye forordning træder i kraft, flyttes Europol-samarbejdet til et overstatsligt grundlag, hvor Danmark ikke deltager.

Kilde: EU-Oplysningen

”Det er underligt, at det skal tage så lang tid med den analyse. Jeg synes vi skulle rykke meget hurtigere på denne her sag. Jeg kan i hvert fald ikke se, at der skal gå det meste af et år med en undersøgelse,” siger Konservatives EU-ordfører, Lars Barfoed.

Han bakkes op af Venstres Jakob Ellemann-Jensen.

Der er heller ingen tvivl om, at Socialdemokraterne gerne så det forbehold afskaffet. Men lige nu, så handler det om retsforbeholdet og de negative konsekvenser, det har.

Morten Bødskov (S)
EU-ordfører

”Vi politikere kunne bare sætte os ned og blive enige om, at vi skal have den afstemning. Det behøves der ikke nedsættes alle mulige kommisioner for at undersøge, det trækker bare tiden ud. Det er vigtigt med den afstemning, for Danmark risikerer at ryge ud af det europæiske politisamarbejde. Venstre vil hellere have den afstemning i dag end i morgen,” siger han.

Ønsker forsvarsforbehold med
De to partier ser også gerne, at danskerne får mulighed for at stemme om forsvarsforbeholdet – nu hvor der alligevel skal være en folkeafstemning. Alle de EU-positive partier er jo også enige om, at det forbehold skal væk.

”Vi ønsker forsvarsforbeholdet ophævet og er også klar til at rykke på sådan en afstemning, hvis der er bred tilslutning til det,” siger Lars Barfoed.

”Den mest brændende platform er selvfølgelig retsforbeholdet, men det kan hurtigt også blive aktuelt med forsvarsforbeholdet, som giver nogle udfordringer og manglende muligheder for at deltage i aktioner ude i verden. Så vi kunne godt tænke os, det blev en afstemning om begge forbehold,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

S: Vigtigt med analyse
Hos regeringspartiet Socialdemokraterne har man ikke umiddelbart lyst til at rykke en afstemning frem eller få endnu et forbehold til afstemning. EU-ordfører Morten Bødskov fortæller, at der nu er lagt en seriøs køreplan frem for, hvordan man kommer af med retsforbeholdet – og det er i sig selv en stor ting.

”Jeg tror det er vigtigt, at vi får en analyse, der giver fuldstændig klarhed over konsekvenserne af retsforbeholdet og den skade, det vil være for Danmark, hvis vi bliver nødt til at forlade Europol. Det er i alles interesse, at en afstemning sker på et oplyst grundlag,” siger Morten Bødskov.

Ifølge ham vil analysearbejdet også være med til, at en valgkamp op til afstemningen vil ”holde sig på sporet” og handle om det, som forbeholdet handler om. Og ikke alt muligt andet.

Et forbehold ad gangen
Selvom begge regeringspartier gerne vil have forsvarsforbeholdet afskaffet og selv skrev det i regeringsgrundlaget, så er Socialdemokraterne ikke umiddelbart tilhængere af at få det forbehold med denne gang.

Hvorfor tager I ikke forsvarsforbeholdet med, når nu I alligevel vil have en folkeafstemning?

”Der er heller ingen tvivl om, at Socialdemokraterne gerne så det forbehold afskaffet. Men lige nu, så handler det om retsforbeholdet og de negative konsekvenser, det har,” siger Morten Bødskov.

Men det er jo ikke rigtig en forklaring på, hvorfor forsvarsforbeholdet ikke kommer med.

”Nej, men vi tager en ting ad gangen. Her er en alvorlig situation, som er hastende, for der er en deadline for, hvornår vi ryger ud af Europol-samarbejdet.”

Og så må en afstemning om forsvarsforbeholdet komme senere?

”Det er en situation, man skal have og kan tage, men lige nu handler det om retsforbeholdet,” siger Morten Bødskov.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Lars Barfoed

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00