Vi er en organisation, der har store ambitioner for vores 7.500 medlemmer. Som madhåndværkere, forebyggere, kostkonsulenter, kliniske diætister, ledere o.lign. sørger vores medlemmer for ca. 1 mio. måltider om dagen på plejehjem, i daginstitutioner og skoler, på sygehuse og i kantiner. Dermed har de et vigtigt medansvar for kost, ernæring og sundhed hos børn, unge, voksne, ældre og syge – og den vigtige velfærdsopgave skal afspejle sig i medlemmernes løn og fagets omdømme.
Som chef for Kostfaglig Afdeling skal du være med til at føre ambitionerne ud i livet sammen med 7 kompetente og engagerede medarbejdere. Afdelingen beskæftiger sig med medlemsrådgivning, interessevaretagelse og udvikling inden for et bredt opgavefelt: Kostfaglige emner, professionens udvikling og placering på arbejdsmarkedet, uddannelse, arbejdsmiljø, udbud, omstilling på medlemmernes arbejdspladser mv.
Som afdelingschef bliver dine vigtigste opgaver at:
- Skabe markante og synlige resultater til medlemmerne.
- Tænke strategisk og politisk, så du kan være med til at udstikke kursen for afdelingen, forbundet og professionen.
- Sikre, at dine medarbejdere har gode rammer for at udfolde sig.
Med i bagagen har du:
- Flere års ledelseserfaring, gerne fra en politisk organisation, medlemsorganisation el.lign., og en uddannelse på kandidatniveau.
- Et veludviklet ledergén, der kan matche de stærke og forskellige fagligheder, som afdelingens med-arbejdere har. Din tilgang til ledelse er baseret på tillid, involvering og sparring.
- En udpræget evne til at udvikle ideer, sætte retning og sikre, at afdelingen kommer i mål.Sekretariatet ligger ved Nørreport Station, og vi er ca. 30 medarbejdere. Vi har en uhøjtidelig og uformel omgangstone. Vi er en travl, men familievenlig arbejdsplads. Løn og arbejdsvilkår efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt.
Du er velkommen til at kontakte direktør Lars Pram på 40 23 29 09 for at høre mere om stillingen, og du kan læse mere om Kost & Ernæringsforbundet på kost.dk.
Interesseret? Så send din ansøgning til lpr@kost.dk senest fredag d. 12. februar.
Kost & Ernæringsforbundet varetager interesserne for ernæringsassistenter, ernæringshjælpere, ernæringsteknologer, kliniske diætister, køkkenassistenter, køkkenledere, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, økonomaer og andre med en relevant uddannelse. Vi kæmper bl.a. for ligeløn, bedre arbejdsmiljø, den gode hverdagsmad, respekt om faget og fremtidige jobmuligheder til medlemmerne. Vi befinder os midt i en fornyelsesproces, hvor ét af pejlemærkerne er, at vi vil være en moderne faglig organisation, der leverer førsteklasses service og solide resultater til medlemmerne.
Kost & Ernæringsforbundet
Nørre Voldgade 90
1358 København K
33 41 46 60
Skriv i din ansøgning at du har set annoncen på Altinget.dk
http://www.kost.dk
Se alle jobannoncer