Om  
Jeppe Kofod

Jeppe Kofod er ny næstformand for EU's socialdemokrater

Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet Jeppe Kofod er blevet valgt som ny næstformand for parlamentets samlede socialdemokratiske gruppe.

Line Jenvall

Socialdemokraternes spydspids i EU, Jeppe Kofod, rykker et godt hak op ad rangstigen i Europa-Parlamentet, hvor han sidder på formandsposten i den danske gruppe af socialdemokrater.

Onsdag blev han valgt som ny næstformand for den samlede socialdemokratiske gruppe, Det Progressive Forbund for Socialdemokrater, i Europa-Parlamentet, oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse. Dermed får han en prominent position i gruppen, der tæller 189 europaparlamentarikere fra alle 28 EU-lande og dermed er parlamentets næststørste gruppe. 

"Det er en stor tillidserklæring, jeg her har fået, og det er jeg selvfølgelig utrolig glad for. Men jeg er også meget ydmyg over for det, og jeg har lovet mine kollegaer, at jeg vil bruge min nye post til at sikre en langt mere synlig og hård kamp mod det blå flertal, der har regeret i EU i alt for mange år," lyder det fra Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

42-årige Jeppe Kofod blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014 og var inden da medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i 16 år. Blandt andet var han formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe og partiets udenrigsordfører.

Han er uddannet med en bachelor i socialvidenskab fra RUC og master i offentlig administration fra Harvard.

Jeppe Kofod er valgt som én af i alt ni næstformænd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00