Ny lånepakke sikrer græsk ro, men ikke en løsning

Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da det endnu engang har været nødvendigt at finde opbakning til en ny lånepakke. Årsagen er, at det er gået langsommere med at gennemføre de lovede reformer, end kreditorerne havde håbet på.
 
Til trods for, at IMF vurderer målet som urealistisk, har man med den seneste lånepakke fastholdt et krav til græsk overskud på den primære budgetbalance på 3,5 pct. på mellemlang sigt. Dette budgetmål kan imidlertid revideres efter 2018.
 
IMF har desuden længe talt for en øjeblikkelig, delvis nedskrivning af den græske gæld (et såkaldt haircut), men dette blev også afvist af eurolandene, som bærer den største andel af den græske gæld. I stedet peger man på andre løsninger såsom forlængelse af løbetider, moratorier og rentelettelser over en meget lang årrække.
 
Man er nået til enighed om en pakke af tiltag, som vil blive indført gradvist, men det er næppe sidste gang, at IMF og eurolandene har drøftet den græske situation.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget