Britisk euroskepsis er mere økonomisk end den danske

Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende ideer blandt EU-skeptiske kræfter i flere andre EU-lande, herunder Danmark. Men er en britisk inspireret afstemning om selve EU-medlemskabet et naturligt udspring af danskernes euroskepsis? Næppe – for mens der muligvis kan findes opbakning til selve ideen om en EU-folkeafstemning, er der ikke meget, der tyder på, at danskerne efterspørger et opgør med selve medlemskabet af EU.
 
Den britiske premierminister David Cameron imødekom derimod næsten halvdelen af den britiske befolkning, da han udskrev afstemningen om EU-medlemsskabet. Mens knap halvdelen af briterne mener, at Storbritannien vil være være bedre stillet uden for unionen, er det kun hver fjerde dansker, der mener, at Danmark vil være bedre stillet uden for samarbejdet.
 
På flere centrale områder adskiller dansk euroskepsis sig fundamentalt fra den britiske. Befolkningerne i Danmark og Storbritannien er fælles om en stærk skepsis over for at afgive suverænitet, men adskiller sig markant i forhold til synet på EU’s økonomiske virke og holdninger til det at stå udenfor.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget