Sådan styrkes Folketingets engagement i EU
Folketinget udgør sammen med de danske europaparlamentarikere den direkte repræsentation af danske borgere i EU, og Folketingets Europaudvalg har været kendt som et af de mest magtfulde Europaudvalg i EU. Det nuværende system er dog ikke gearet til den udvikling, EU’s lovgivningsproces har taget.
Europaudvalget kommer ofte for sent på banen i forhold til reelt at påvirke forhandlingerne i Ministerrådet. Behandlingen af lovforslag på EU-området når desuden sjældent videre ud i fagudvalgene trods det, at EU-lovgivningen ofte berører emner af betydning for fagudvalgenes arbejde. EU-debatten forbliver derfor snæver og blandt de få EU-ordførere fra partierne, der møder op til Europaudvalgets ugentlige møder.
Samtidig ses der i EU-landene flere tegn på, at befolkningerne føler sig hægtet af EU’s politiske beslutninger eller indtager direkte EU-skeptiske holdninger. Det gælder også i Danmark. Som modtræk hertil anbefales det at bringe EU’s beslutninger tættere på befolkningen, og at Folketinget involveres bedre og langt tidligere i EU´s beslutningsproces.
Tænketanken EUROPA giver i dette notat fem konkrete bud på, hvordan Folketingets europapolitiske engagement kan styrkes. Folketinget skal tidligere ind i behandlingen af EU-sager med stor betydning for Danmark, og et bredere udvalg af samfundsinteressenter skal inkluderes i processen. MEP’erne skal inddrages mere for at styrke kvaliteten og timingen af de europapolitiske drøftelser, og Folketingets fagudvalg skal involveres mere, så EU-debatten og muligheden for at påvirke Danmarks europapolitik bredes videre ud i Folketinget. Folketinget skal desuden kunne udfordre hvilke sager, der skal forelægges af regeringen til afgivelse af forhandlingsmandat.
