EU´s sociale søjle - endnu et dansk forbehold?
Skal EU være mere socialt for borgernes skyld? Det mener Europa-Kommissionen, der den 26. april følger op på Hvidbogen om Europas Fremtid med et udspil til en social dimension. Udspillet ventes at inkludere en såkaldt social søjle med principper om lige muligheder, retfærdige arbejdsvilkår og bedre social beskyttelse, samt en lovgivningspakke om forhold som arbejds- og familielivsbalance. Det er kontroversielt allerede inden lanceringen, da Kommissionen i manges øjne bevæger sig i en gråzone, hvor den egentlig ikke har traktatmæssig hjemmel til at handle.
Indtil videre har reaktionen fra den danske regering, Folketinget og arbejdsmarkedets parter været forbeholden. Det er afgørende for opbakningen, at EU ikke tiltager sig mere kompetence, og at den danske model beskyttes. Omvendt er Sverige, som Danmark ofte sammenligner sig med på det sociale velfærdsområde, et af de lande, der skubber mest på for, at EU bliver mere socialt.
Danmark vil være omfattet af eventuelt kommende lovgivning på det sociale område. Derfor frembringer Kommissionens april-udspil bekymrede reaktioner fra flere danske aktører, og det sætter politikere og embedsmænd på arbejde for at forsvare den danske model. Det vil bringe Danmark i en atypisk alliance med en række primært øst- og centraleuropæiske lande, der også er imod Kommissionens udspil, men af helt andre årsager (læs: modvilje over for højere krav til social beskyttelse, der kan forringe deres arbejderes konkurrencevilkår).
Danmarks position i forhold til den kommende sociale søjle er noget anderledes. Her kan ikke-euro lande nemlig selv vælge, om de vil være en del af initiativet.
Det stiller Danmark over for et alvorligt dilemma. På den ene side vil den danske regering formentlig ønske at sende et kraftigt signal om, at EU bør holde sig fra socialområdet. Dermed kunne Danmark vælge at stå uden for samarbejdet og få en slags ekstra forbehold. Men på den anden side risikerer et ekstra dansk forbehold på et nyt EU-område at sende et signal om, at Danmark er på vej længere væk fra EU’s kerne på et tidspunkt, hvor EU-toget baner vej for et samarbejde i flere hastigheder og en mere formel inddeling i kerne og periferi.
Den sociale søjle vil formentlig primært rumme hensigtserklæringer og næppe tiltag, der truer den danske model. Tværtimod vil en række ting i Kommissionens forslag formodentlig kunne samle opbakning i Danmark, såsom udbredelsen af flexicurity, ligestilling og fokus på digital økonomi.