Alternativet vil indkassere 50 milliarder på det grønne område

Josephine Fock (ALT) hos Altinget 31.oktober 2016. Video: Altinget. 

TV: Alternativet fremlægger tirsdag finanslovsforslag, hvor ”den grønne bundlinje” er i fokus. Forslaget er ikke mindst fuld af nye og gamle afgifter. Flyrejser, benzin og kød skal være dyrere, siger finansordfører Josephine Fock (ALT).

Alternativet fremlægger tirsdag finanslovforslag. 

Udspillet skal være med til at skabe en bedre balance på den "grønne bundlinje," siger Alternativets finansordfører Josephine Fock. 

Samlet set betyder den grønne del af finanslovsforslaget fra Alternativet, at statskassen vil få 50 milliarder kroner over de næste fire år, hvis forslaget bliver gennemført.

Omvendt planlægger partiet at bruge 28 milliarder kroner på det grønne område frem mod 2020.

Partiet foreslår blandt andet at genindføre NOx-afgiften på det tidligere højere niveau, at hæve afgiften på benzin og diesel, en højere afgift på brug af brændeovne, en klimaafgift på oksekød samt en klimaafgift på flyrejser.

På udgiftssiden foreslår partiet at bruge midler på at sætte momsen ned på frugt og grønt til 12,5 procent, at hæve klimabistanden til udviklingslandene samt at fjerne registreringsafgiften til elbiler.

Du kan se hele listen af partiets grønne forslag her.

Altinget talte med finansordfører Josephine Fock op til fremlæggelsen. Se interviewet ovenfor.

Forrige artikel Esben Lunde svarer til tiden Esben Lunde svarer til tiden Næste artikel Fødevarebranche har store forhåbninger til ny handelsaftale Fødevarebranche har store forhåbninger til ny handelsaftale
  • Anmeld

    BJ · x

    DE ER RABLENDE VANVTTIGE

    Utroligt at der er sådanne typer der kan komme ind i folketinget .. Måske det er alla Jakob Haugård.. Vi må håbe på at de blot er en døgn flue.

  • Anmeld

    V hansen

    Glimrende plan

    Forslaget skal nok blive mødt med et hav af reaktioner som ovenstående. Jeg synes nu det skaber ganske god mening, at man betaler for sin egen forurening, og at det betyder lavere moms på fødevarer, har jeg svært ved at se, skulle være rablende galt. I dag kan man andet steds læse om et stort succesfuldt projekt i Billund, hvor regeringens besparelser spænder ben for, at rensningsanlæggene kan komme på markedet og begynde at bidrage til eksporten. Et anlæg er sågar solgt til Sydkorea, hvor statsministeren netop har været på kulturudveksling. Åbenbart uden at promovere yderligere for dansk miljøpolitik. Det er bare et af de tiltag, man fra Alternativets side vil satser på, vil skabe vækst i landet. Set med mine øjne, er det en helt fornuftig ide.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Opsigtsvækkende og forbløffende....

    Efter at have læst Alternativets finanslovsforslag er jeg målløs. Jeg savner ord; - og det er faktisk ikke så tit, det sker.

    Når politiske partier fremlægger deres politik for økonomi og finanser ligger der almindeligvis en eller anden "lære" bagom politikken. - Det gør der ikke hér!
    Det skulle da lige være den, der siger "Frækhed uden ansvar"

    Mon ikke der er gået AFUK, - Akademiet For Utæmmet Kreativitet i Fr. Fock? Hvis dette skulle være vejen frem for vort samfund, er der kun tilbage at bede Herren om at mildne luften for de klippede får.

    Herren se i nåde til os alle! - Der er formentlig ikke andre, der har ork!

    Hav en god dag :-)

  • Anmeld

    Peter Brinkmann Kristensen · Landmand

    Sund fornuft

    Hvor er det dejligt og befriende for en gangs skyld at se et parti have modet til at være visionære og sætte ord på det som mange af os heldigvis ved er almindelig sund fornuft og den vej vi skal, og kommer, til at gå. Der er jo ikke rigtig nogle alternativer. Accelerere omstillingen til et bæredygtigt samfund, og samtidig styrke økonomien. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det er desværre lige så selvfølgeligt at grå eminencer og lemminger ikke kan se fornuften i det. Det er måske den største samfundsudfordring vi står med i virkeligheden.

  • Anmeld

    BJ · x

    FANTASI.. POPULISTISK

    DER FINDES KUN ET ORD FOR ALTERNATIVET .." fantaster",som der ikke har nogen jordforbindelse . what so ever.. .. Se i nåde til os alle hvis de får magt som agt .. Alternativet er forhåbentligt kun en døgn flue -omend en sejlivet en ..

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Det bliver værre og værre

    Alternativet demonstrerer her, at de vil nedlægge velfærdsstaten til fordel for et fattigt moraliserende reservat hvori de tror at de også om vinteren kan holde varmen alene ved tanken på godheden overfor U-landene.
    Nå, der er vel mere tale om en uheldig blanding af naturvidenskabelig uvidenhed, naivitet, selvgodhed og dumsmart leflen for et tilsvarende ungt vælgersegment.
    Men sagen er jo alvorlig nok. Alternativet sidder i Folketinget, og en skønne dag kan de få afgørende indflydelse, så vi må håbe at Folkeskolereformen er kommet tidsnok til at få uddannet de kommende nye vælgere noget bedre så de gennemskuer vrøvlet.
    Ak ja: Jakob Haugård var en både mere vidende og mere realistisk politiker end hele Alternativet.

  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    Vi må lade forurenerne betale

    Det er dejligt at et parti gør op med regeringen ukonstruktive afgiftsstop på miljøområdet, selvom det giver anledning til en række ureflekterede angreb som denne debat klart viser.
    Med afgifter forhindrer man ingen i at gøre hvad de har lyst til, man skal bare betale mere, hvis man vælger den miljøbelastende løsning. Og hvis statens ekstra indtægter fordeles mellem dem, der har laveste indtægter vil de få flere muligheder for at vælge både mere og mindre miljøbelastende løsninger.
    Ifølge rundspørger er de fleste danskere interesserede i at løse klimaproblemerne og reducere drivhusgasserne, og det er svært at tro at det skal lykkes uden højere miljøafgifter

  • Anmeld

    BJ · x

    Gunnar Boye Olsen

    Nogle Danskere lever inden i deres egen glas kuppel ..Og intet trænger ind i denne kuppel.. Danmarks indbygger tal og størrelse, svarer til en mellem stor by i Amerika..
    Så længe der på verdens plan , intet gøres er denne indsats i Danmark formålløs.. Og blot skadelig for den Danske samfunds økonomi I DEN GRAD..

  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    B.J.s glaskupppel

    Uanset hvem der lever i en glaskuppel ville det være rart med et lidt højere debatniveau. Udledninger fra 5 mill. danskere er lige så vigtige som fra 5 mill amerikanere eller 5 mill kinesere, og hver for sig er de 5 mill udledninger uden betydning; men hvis alle venter på at andre handler bliver der aldrig handlet. Hvis B.J. mener at vi skal fortsætte uændrede eller stigende drivhusgasser, så meld ærligt ud at du hellere vil spare 1 kr på benzinen (som de fleste iøvrigt får igen med mindre indkomstskat) end være med til at sikre et stabilt klima.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Der er jo ikke noget miljøproblem

    CO2 myten har udviklet sig til et mareridt. Det hele er jo en fake fra dengang videnskaben ikke var klogere og troede, at CO2 stigningen kom fra vores velfærd. Men langt det meste skyldes jo, at vi er på vej ud af den sidste Lille Istid, og at Kloden er på vej igennem af en af Mælkevejens spiralarme. De 2 forhold gør, at det bliver varmere sådan som det skal, og så stiger temperaturen som den skal. Det kan ikke alverdens politikere ændre på, og heldigvis for det. Nyd det.
    CO2-myten er den største politiske fejltagelse siden 1. Verdenskrig, og den skyldes en blanding af uvidenhed, et selvsupplerende og uvidenskabeligt FN-klimapanel og en ubegribelig grådighed hos de store industrier der nu beriger sig på vrøvlet.