Arla: Ord er ikke nok til at gøre danskerne sunde

Af Maja Møller og Jakob Knudsen
Ansvarlig for public affairs i Arla Danmark og landechef for Arla Danmark

375 arrangementer på dette års Folkemøde er tagget med ordet sundhed, og det er dermed det mest debatterede emne overhovedet. Igen i år. 

Der bliver i det hele taget talt så utrolig meget om sundhed, at det næsten er for meget. Men hvad får vi egentlig ud af det? Danskerne er mere overvægtige end nogensinde før, diabetes er i voldsom stigning, ligesom hver fjerde dansker ryger. 

Der er plads til forbedring. 

En af udfordringerne er, at myndigheder konkurrerer med selvbestaltede eksperter om oplysning og motivation. Dermed bliver videnskabelige fakta udfordret af følelser og mavefornemmelser på sociale medier. Myter og usandheder konkurrerer med videnskab. 

Men det er ikke den eneste grund. 

En af udfordringerne er, at myndigheder konkurrerer med selvbestaltede eksperter om oplysning og motivation.

Maja Møller og Jakob Knudsen
Arla

Råd og myndigheder bliver undermineret
En ny undersøgelse, som Arla står bag, viser, at 43 procent af danskerne er mere end almindelig forbeholdne overfor gode råd fra myndigheder og lignende. 

Komiteen for Sundhedsoplysning har været med til at udforme undersøgelsens design, og i undersøgelsen er danskerne blevet delt op i fem kategorier alt efter, hvordan de ser på sundhed. 

1. Entusiasten – ”Sundhed er vejen til det gode, lange liv”. 17 procent af befolkningen.
2. Pragmatikeren – ”Sundhed handler om at finde den rette balance”. 21 procent af befolkningen.
3. Den pligtstyrede – ”Sundhed er et ideal og vejen til social accept”. 19 procent af befolkningen.
4. Skeptikeren – ”Sundhed er frihed og nydelser”. 16 procent af befolkningen.
5. Den umotiverede – ”Sundhed har ingen interesse”. 27 procent af befolkningen. 

Både Skeptikeren og Den umotiverede er svære at nå gennem almindelig kommunikation. Det er dem, der udgør 43 procent af danskerne. 

61 procent af Skeptikerne mener, at anbefalinger fra myndigheder spiller ingen eller en mindre rolle, og 66 procent af dem interesserer sig ikke for debatten om sundhed, og i øvrigt kender kun en fjerdedel de 10 kostråd. 

Kun 17 procent af gruppen De Umotiverede bruger tid og energi på at følge med i viden om fødevarer og sundhedsinformation, og hver anden synes, det er mere forvirrende end lærerigt at følge med i sundhedsdebatten. Måske forvirrer de mange ord mere, end de gavner. 

Resultatet er i hvert fald, at næsten halvdelen af danskerne er svære at nå med ord. Kampagner om sund kost og skræmmebilleder på cigaretpakkerne er ikke nok. Og den manglende lydhørhed er alvorlig. Både for den enkelte, og for samfundet som helhed. 

Så hvad skal vi egentlig gøre? 

Det nytter ikke noget at gøre det, som vi altid har gjort. Det virker jo tilsyneladende ikke godt nok. 

En vej at gå er at gøre det sjovt at leve sundere. 57 procent af Skeptikerne mener, at sundhed for dem er at nyde livet. Lad os blive inspireret af det. 

Arla vil bidrage til, at der er mange veje til sundhed

• Vejen går blandt andet via en usynlig sundhedsrevolution, hvor indholdet af tilsat sukker, salt og fedt reduceres løbende.
• Livstilsprogrammer som for eksempel "Rigtige Mænd" kan være en af mange veje til at gøre sundhed nærværende og målrettet til danskere, som ikke har sundhed som førsteprioritet.
• Vi vil opfordre til og understøtte, at kommunale og private madfællesskaber for børn og unge kan vække interessen for at lave mad. For så kommer sundhed næsten af sig selv.
• Og så vil vi også indimellem sætte sundheden på "mute", sænke skuldrene og bruge sund fornuft. For hvis sundhedsråd stoppes ned i halsen på os, er vi godt på vej til at få sundhedsforstoppelse, og det gør os i hvert fald ikke sundere. 

Kun hvis alle os, der taler meget om sundhed, sætter nogle mål om at handle, kan vi nå ud til de 43 procent, der ikke vil høre flere ord. Vi skal handle, og ikke bare tale. Lad det være læren, når de 375 arrangementer på folkemødet er overstået. 

Undersøgelsen ”Hvad motiverer danskerne til sundhed?” er lavet blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-65 år. Spørgeskemaet er udarbejdet af Arla i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.