Arne Astrup: Kostrådene kunne bruge et kritisk eftersyn

Af Arne Astrup
Professor, dr.med., leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Den nyeste forskning viser, at vi mennesker er for forskellige til, at ét sæt kostråd virker på alle. Den nyeste forskning viser også, at mange næringsstoffers virkning er afhængig af, hvilken fødevare det optræder i. Blandt andet er der alvorlig tvivl om det fornuftige i kostrådenes anbefaling om at skære ned på mættet fedt og salt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv var med til at stykke den videnskab sammen, som skulle danne grundlaget for de nuværende kostråd. Men der er kommet megen ny videnskab på bordet de sidste fem år, som gør at tiden er til at give kostrådene et kritisk eftersyn.

Kostrådene er gode nok for en lille del af befolkningen
Kostrådenes anbefaling om at spise mere frugt, grønt, fisk, fuldkorn og vælge magre kød- og mejeriprodukter er ganske fornuftige, især for den del af befolkningen, som er slanke, ikke-rygende og fysisk aktive, og som blot ønsker at bevare sundheden og måske smide et par kg.

Drop ”spar på mættet fedt”
Til gengæld bør rådet ”Spis mindre mættet fedt” slettes. I dag ved vi, at mættet fedt som gruppe er ret neutralt i forhold til at reducere risiko for hjertekarsygdomme og diabetes. Men sundhedseffekterne afhænger totalt af, i hvilken fødevare det mættede fedt optræder. Hvis det optræder i mørk chokolade, æg, yoghurt eller ost, så er det faktisk sundt for hjertet at indtage, fordi det optræder i fødevaren sammen med en række andre næringsstoffer, som samlet set gør fødevaren sund.

Eksempelvis oversættes anbefalingen om at spise mindre mættet fedt af mange forbrugere til at man skal spise mindre ost. For fede oste indeholder en del mættet fedt og desuden en masse salt. ”Problemet” er blot at den samlede forskning klart viser, at ostespisning nedsætter blodtryk og risiko for hjertekarsygdomme.

For nogle er det bedst at skære ned på den fede mad, hvis de skal tabe sig, mens det for andre er det vigtigere at skære ned på sukker og de stivelsesrige fødevarer.

Arne Astrup
Professor, dr.med., leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Årsagen er, at osten indeholder en masse andre aktive bestanddele, som er vigtigere end mættet fedt og salt. Så rådet er rigtig dårligt, fordi det indebærer en risiko for, at ost, der er spækket med næringsstoffer bliver fravalgt til fordel for mindre næringsrige fødevarer.

Drop ”Spar på saltet”
Kostrådenes anbefaling ”Spis mad med mindre salt” skyldes, at man anså et for højt indtag af salt til at være årsag til blodtryksforhøjelse og deraf følgende slagtilfælde. Men den nyeste forskning viser, at det saltindtag danskerne har ikke har betydning for blodtrykket og forekomsten af hjertekarsygdomme.

For de fem procent af befolkningen, som har forhøjet blodtryk og har et meget højt saltindtag vil det være godt at skrue indtaget lidt ned. Men det betyder ikke, at det kan forsvares at anbefale at hele befolkningen skal sætte saltindtaget ned. For et for lavt indtag af salt er ligeså farligt som et for højt. Så rådet om at sænke saltindtaget bør være målrettet dem, der har blodtryksforhøjelse.

For de fleste vil det være en sundere vej til at sænke blodtrykket, hvis de spiser mere frugt, grønt og mejeriprodukter, samt at de motionerer og taber sig lidt, hvis de kan tåle det. Disse metoder til at sænke blodtrykket indebærer nemlig ingen risici, og har samtidig andre gode virkninger.

Én kost dur ikke til alle – fremtiden er ”personalized”
Samlet set er dette et udtryk for, at én kost ikke er den bedste til alle personer. Dertil er vi forskellige. For nogle er det bedst at skære ned på den fede mad, hvis de skal tabe sig, mens det for andre er vigtigere at skære ned på sukker og de stivelsesrige fødevarer.

Derfor kan kostrådene i deres nuværende udformning ikke hjælpe til, at man finder den rette kost. Dertil er de for generelle og for åbne for fortolkning af mængder. I dag er vi nået så langt i forskningen, at vi faktisk kan anvise vejen til den rigtige kost for den enkelte. Det kræver i store træk blot en blodprøve.

Derfor vil det i den meget nære fremtid være en app på din smartphone – og ikke nogle generelle kostråd på et website – der hjælper dig med at finde ud af, hvilken kost der er bedst for dig, med præcise anvisninger af fødevarer, opskrifter – og måske endda take-out.

.....

Arne Astrup er uddannet dr.med fra Københavns Universitet i 1986. Han er overlæge, forsker, forfatter, professor og han har siden 1990 været institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Arne Astrup har sammen med Christian Bitz forfattet bogen "Verdens Bedste Kur", hvori de formidler principperne fra EU-kostprojektet Diogenes, der viste, at en proteinholdig kost med færre kulhydrater kunne øge vægtkontrollen hos overvægtige mennesker efter et vægttab.