Debat

Bæredygtigt Landbrug: Gødning giver kvalitetsløft

DEBAT: Det er positivt, at landbrugspakken gav landbruget lov til at bruge mere gødning, mener Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug. Gødning giver nemlig fødevarerne et kvalitetsløft, og det skader ikke naturen.

Kvalitet kræver gødning, og så skader det i øvrigt ikke naturen, skriver Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.
Kvalitet kræver gødning, og så skader det i øvrigt ikke naturen, skriver Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Det er vigtigt at være i stand til at ændre kurs, når mulighederne gives. Muligheden for igen at dyrke kvalitetsafgrøder i Danmark kom med den ekstra gødning, som landbrugspakken i december 2015 har givet til de sidste dyrkningssæsoner.

Gødning giver kvalitetsløft
De afgrøder, der takket været pakken blev optimalt gødet op til sidste høst, har givet afgrøderne et kvalitetsløft med mere protein. Det kunne måles i høst og kan blandt andet ses i den danske svineproduktion, hvor dyrene igen får dansk kvalitetskorn. Lige nu kan det ses på de velgødede, flotte marker, hvor afgrøderne spiser af det kvælstof, der er til rådighed. Det ser bedre ud, end det har gjort i årtier med underoptimal gødskning.

Landbruget har brug for den gødning, der blev indført med landbrugspakken. Kvælstoflageret i jorden er reduceret til det laveste nogensinde, og proteinindholdet er stadig lavt i flere afgrøder. Det er vigtigt, at alle gode kræfter arbejder for, at landbruget stadig kan gødske efter afgrødernes behov.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Gødning skader ikke naturen
Selvfølgelig er landmændene også ansvarlige for naturen. Vi vil se, at den øgede gødning ikke vil skade naturen. Desværre er der sket en fejl i det laboratorium, der bearbejder prøverne til den årlige rapport. Men ifølge Poul Nordemann Jensen, chefkonsulent på DCE, er det totalkvælstof-målingerne, der er problemer med, ikke målingerne af nitrat. Det er således i det organiske kvælstof, hvor hovedparten primært stammer fra andre kilder end landbruget, der er analyseproblemer.

Landbrugets udledninger er for hovedparten i form af nitrat – og ifølge den prognose, der blev offentliggjort på nettet, umiddelbart inden fejlen blev opdaget, er der atter sket et stort fald i udledning af nitrat. Det på trods af den ekstra gødskning. Det havde vi også forventet.

De afgrøder, der takket været landbrugspakken blev optimalt gødet op til sidste høst, har givet afgrøderne et kvalitetsløft.

Så der er grund til dobbelt glæde – både over afgrødernes tilstand og over naturens trivsel.

Vi skal forhåbentlig aldrig igen tilbage til en situation, hvor store markeder ikke vil aftage dansk korn på grund af for ringe kvalitet, alt imens vi blot kunne se til, mens vores afgrøder sultede voldsomt.

Kvalitet kræver næring. Planternes næring er gødning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00