Dansk tilfredshed med nye EU-regler for landbrugspromovering
Michael Hjøllund
JournalistTager du et land som Kina, kommer der flere og flere middelklasseforbrugere med en stor købekraft, der også er villige til at betale ekstra for importerede varer. Derfor har vi valgt at satse på sådan et projekt.
Erik Enevold Kam
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, om et salgsfremstød i Asien.
Højere EU-finansiering
EU finansierer nu 70 procent af et program, der involverer et enkelt land, og 80 procent, hvis flere lande samarbejder om et projekt (tidligere var tallene hhv. 50 og 60 procent).
Fokus på nye markeder
Er salgsfremstødet rettet mod et marked uden for EU, kan der gives ekstra finansiering af EU (80 procent til enkeltlandeprogrammer).
Medlemslande ud af regnskabet
Den hævede EU-finansiering betyder, at medlemslandene ikke længere skal bidrage til projekterne. Den del, som EU ikke finansierer, skal ansøgerne selv betale.
Brandslukning
En særlig ordning med ekstra høj finansiering (85 procent) sættes i stand for at understøtte forbrugeroplysning i tilfælde af "markedsforstyrrelser". Det kan eksempelvis være, hvis forbrugernes tillid til et produkt falder i forbindelse med en fødevarekrise, hvor produktet reelt ingen skyld har i krisen.
De danske aktører havde frygtet, at EU's støttekroner ville blive forbeholdt en særlig gruppe af kvalitetsstemplede EU-produkter, men de nye regler rammer en fin balance, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
"Det, der ligger på bordet nu, er mere åbent for fødevarer generelt, og derfor kan det blive væsentligt mere interessant for de sektorer, der før i tiden har været helt afskåret fra at søge på grund af nogle lidt besynderlige kvalitetsdefinitioner," siger Erik Enevold Kam, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Under de gamle regler oplevede danske kyllingeproducenter for eksempel, at de ikke kunne søge støtte til salgsfremme, fordi de ikke var certificeret under EU's kvalitetsordninger, der tæller op mod 1.200 forskellige produkter. Blandt andet parmesanost og skotsk oksekød.