Svineproducenter: Ambitionerne er større end efterspørgslen

Af Nicolaj Nørgaard
Administrerende direktør, Danske Svineproducenter

Danske fødevareproducenter oplever i disse år, at miljø- og dyrevelfærdsorganisationer, meningsdannere og politikere er mere ambitiøse i deres krav til vores fødevareproduktion, end forbrugerne efterspørger.

En for stor push-effekt og manglende afsætningsmuligheder skaber et vakuum, som i værste fald fører til faldende produktion. Der er tydelige eksempler fra England og Sverige, hvor dyrevelfærdstiltag har ført til en voldsom reduktion af hjemmeproducerede fødevarer, for eksempel svinekød, og det har samtidig betydet en øget import for at sikre bacon til englænderne eller mørbrad til svenskerne. Hverken dyr, nationale landmænd eller borgere har vundet noget ved sådanne indgreb – tværtimod.

By- og landbefolkningen er de seneste 10-20 år gledet længere og længere fra hinanden. Det skaber nye dilemmaer. En stigende del af forbrugerne lægger i højere grad vægt på en god storytelling ved køb af fødevarer, samtidig med at deres børn kommer længere og længere væk fra en grundforståelse af fødevareproduktion.

Mange børn har aldrig prøvet at sætte en kartoffel og to måneder efter grave nye lækre kartofler op igen. Tilsvarende kender kun få og løbende færre til husdyrproduktionen.

På strøget ses mange unge idealistiske aktivister, som er topkritiske over for moderne husdyrproduktion, og stopper man op for en nærmere snak, har de ofte aldrig ved selvsyn set en moderne produktion. Deres kritik er baseret på ikke-repræsentative Youtube-klip og et stærkt værdibaseret sammenhold.

Vi har som branche en udfordring i, sammen med blandt andet vores universitetsforskere, at få tegnet et retvisende billede af vores internationalt førende, vidensbaserede erhverv. 

Nicolaj Nørgaard
Direktør, Danske Svineproducenter

Manglende forståelse
Danske landmænd er stolte af deres erhverv men samtidig frustrerede over den manglende forståelse, de møder i dele af Danmark. Den manglende anerkendelse herhjemme står i skærende kontrast til det image, danske landmænd har internationalt.

På verdensmarkedet har de et ry, der er second-to-none. Det er baseret på, at danske fødevareproducenter leverer den højeste fødevaresikkerhed, som sikres gennem en stærk værdikæde. Det er baseret på innovation i udviklingen af nye produkter. Og det er baseret på en produktion med minimal miljøbelastning – alt det, forbrugerne i verden efterspørger.

Aldrig har interessen for at lave specialprodukter og specialgrise været højere blandt danske landmænd. Lysten og mangfoldigheden overstiger imidlertid afsætningsmulighederne. For eksempel kender jeg svineproducenter, der kan tilbyde en CO2-neutral grisekotelet eller frikadelle. Men ingen detailkæder har udvist interesse for klimagrisen – en mulighed, som ellers burde tiltale den miljøbevidste forbruger.

Den store udfordring for dansk fødevareproduktion, som eksporterer 80-90 procent af produktionen, er den manglende fælles opfattelse af sektorens udfordringer. Manglende opbakning giver manglende investeringslyst. Det er en negativ spiral, som desværre forstærkes af de fordomme, vi ser i dele af befolkningen.

Skarpe udtalelser
For eksempel udtaler flere politikere og NGO'er sig i skarpe vendinger uden at have set et repræsentativt produktionssystem. Senest har Alternativets Henrik Marstal udtalt sig kritisk uden nogensinde at have sat sine ben i en grisestald. Vi inviterede ham til Løgstør på et gårdbesøg, som han med få timers varsel aflyste.

Vi har som branche en udfordring i, sammen med blandt andet vores universitetsforskere, at få tegnet et retvisende billede af vores internationalt førende, vidensbaserede erhverv. Men det er en svær udfordring, når målgruppen optræder videns- og oplysningsresistent.

Hvis ikke udviklingen snart vendes, og danske landmænd og forbrugere finder sammen om en fælles efterspørgselsdrevet udviklingsvej, vil danske landmænd tabe investeringslysten i Danmark. Herved tabes en erhvervsklynge med mange arbejdspladser. En klynge, som i over 100 år har bidraget til den danske eksportbalance og det danske velfærdsniveau.

Hvis landbrugspolitikken fremover bliver dikteret af dem, der råber højest og ved mindst, taber vi alle.

......

Nicolaj Nørgaard er 49 år og administrerende direktør for Danske Svineproducenter, hvor han har været siden marts 2016. Han er uddannet cand.oceon.agro og ph.d fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1994. Nicolaj Nørgaard var i perioden 2007 til 2014 direktør for Videncenter for svineproduktion.