De 10 mest udbredte misforståelser om økologisk landbrug

I over 25 år har politiske vildfarelser baseret på Miljøministeriets manglende kompetencer om det for alt liv centrale kvælstof ført til en veritabel ørkenvandring for landbrugserhvervet. Både erhvervet og samfundet har betalt en meget høj pris på langt over 100 milliarder kroner.

Nu må det frygtes, at prisen bliver endnu højere, hvis ikke politikerne slår automatpiloten fra og åbner øjnene for realiteterne.

En af de opgaver, som mange politikere - herunder fødevareminister Dan Jørgensen - står over for, er at få korrigeret opfattelsen af økologiske fødevarer, som de anser for bedre, sundere eller mere skånsomme for naturen end konventionelle fødevarer.

Forestillingen er baseret på mange års propaganda fra grønne organisationer og politikere, hvoraf de fleste givet har været i god tro.

Politikerne må gøre sig klart, at det ikke er godt nok at basere den fremtidige fødevareproduktion på ”god tro”, hvis denne gode tro kolliderer med saglig videnskab.

Efter tre årtiers kostbare misforståelser omkring kvælstof vil det være ubærligt, hvis misforståede politiske initiativer nu bringes videre i et krav om udvidet økologisk produktion, som fødevareminister Dan Jørgensen bebuder. Det bliver ikke bedre af, at direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, fremsætter populistiske, men usaglige forslag om at kaste nye millioner af samfundskroner i økologien gennem momsfritagelse. Det bliver heller ikke bedre af, at formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, foreslår særbehandling ved butikshandelens avancer, når det gælder økologiske varer. Sæt gerne momsen ned, men lad være med at favorisere et koncept, der hverken er økonomisk, miljømæssigt eller klimamæssigt bæredygtigt, og som ikke har sundhedsmæssige fortrin.

Det er fint, hvis nogle har lyst til at betale overpris for varer produceret efter specielle metoder. Men så må det ske på markedsvilkår. Staten skal ikke bruge penge på at støtte både produktion, markedsføring og forbrug af økologi, som åbenbart ikke kan klare sig uden offentlig bistandshjælp.

I perioden frem til 2050 vil verdens befolkning spise lige så meget mad, som den gjorde i de foregående 10.000 år. For at skaffe denne mad inddrages stadig mere natur til fødevareproduktion. Derfor er der grund til at advare om konsekvenserne, når grønne organisationer - og endda regeringsrepræsentanter – vil tvangsudvide produktionen af økologiske fødevarer, som kræver større arealer. Herved bliver politikerne ansvarlige for større problemer for både madforsyning og miljø.

Fødevareministeriet informerer ikke seriøst og neutralt om emnet. Og det er betænkeligt, at forskningsinstitutionerne ikke advarer politikerne. Mange års øko-propaganda har vildledt befolkningen, så mange tror, at økologisk produktion er en fremtidsorienteret løsning, og at økologi-mærket er et kvalitetsstempel. Lad os få ærlig og redelig information, der bygger på realiteter og ikke på tro.

Økologisk madproduktion bør være efterspørgselsdrevet og ikke politisk styret på et usagligt grundlag.

Dybest set er alle fødevarer økologiske. Man kan ikke producere uden økologi i ordets egentlige betydning. Problemet er, at betegnelsen ”økologisk” er stjålet fra det almindelige sprog og gjort til et beskyttet mærkevarenavn med et bestemt regelsæt, som skal give positive associationer, så produkterne opfattes som etiske, sunde, miljøvenlige og fremstillet på naturens præmisser. Men ”økologisk” produktion bygger i høj grad på forestillinger, der ikke er videnskabeligt baseret. I reglerne for økologisk landbrug lægges der større vægt på anprisning af mærkevarerne end på at efterligne de naturlige økosystemer. Paradoksalt nok kan mad, som er høstet direkte fra naturen, ikke sælges som økologisk.

At økologisk landbrug i større skala ikke er bæredygtigt, påvises i det følgende med aflivning af de 10 mest udbredte misforståelser.

Misforståelse 1: Økologisk landbrug efterligner naturlige økosystemer
I økologisk drift er det hovedsagelig husdyrgødning samt mad- og slagteriaffald, der tillades recirkuleret. Spildevandsslam, som indeholder gødning fra mennesker, er ikke tilladt. Da formålet med landbrug er at producere mad til mennesker, må menneskelig ”gylle” indgå i næringsstofkredsløbet, ellers er produktionen ikke kredsløbsbaseret.

Misforståelse 2: Økologisk landbrug forurener mindre
Ved græsdyrkning kan økologisk drift give mindre udledning af plantenæringsstoffer pr. arealenhed på grund af svagere gødskning og lavere husdyrtæthed. Men ved dyrkning af afgrøder er udledningen ofte større, fordi nedbrydningen af organisk gødning og frigørelsen af næringsstoffer er i utakt med planternes næringsoptag, så der bliver mangel i første del af vækstsæsonen og overskud, resulterer i større udledning, efter at afgrøden er høstet.

Det er fint, hvis nogle har lyst til at betale overpris for varer produceret efter specielle metoder. Men så må det ske på markedsvilkår. Staten skal ikke bruge penge på at støtte både produktion, markedsføring og forbrug af økologi, som åbenbart ikke kan klare sig uden offentlig bistandshjælp.

Poul Vejby-Sørensen
Faglig konsulent ved Bæredygtigt Landbrug

Kemiske sprøjtemidler kan isoleret set være uheldige for miljøet, men alternativet kan give mere uheldige virkninger. Bekæmpelse af ukrudt i økologisk dyrkning sker ved gentagne jordbearbejdninger (der i øvrigt belaster jordboende fugle og småvildt) og total braklægning af jorden. Dette fører til større erosion og tab af organisk materiale og næringsstoffer. Manglende sprøjtning mod svampe og skadedyr kan medføre total ødelæggelse af afgrøden.

Misforståelse 3: Økologisk jordbrug bruger mindre energi
Produktion af kunstgødning kræver energi og udgør omkring halvdelen af energiforbruget i konventionelt landbrug. Økologisk drift, som ikke bruger kunstgødning, kan derfor have lavere energiforbrug pr. arealenhed. Men kunstgødningen fører til større energiproduktion gennem fotosyntesen. Merudbyttet som følge af kunstgødning betyder, at der kan spares et skovareal, som kan binde omkring 10 gange så meget energi i biomassen, som der bruges til produktion af kunstgødningen. Hertil kommer, at kunstgødning ofte produceres med vedvarende energi.

Misforståelse 4: Økologisk jordbrug binder mere kulstof i jorden
Økologisk drift baseret på græsproduktion og drøvtyggere kan give højere kulstofindhold i jorden end konventionelt landbrug uden husdyr. Men ved produktion af de samme afgrøder, vil økologisk drift føre til lavere kulstofindhold end konventionel drift på grund af mindre udbytter og dermed mindre tilførsel af organisk materiale til jordbunden.

Misforståelse 5: Økologisk landbrug er mere klimavenlig
Økologisk produktion kan føre til mindre klimagasser pr. arealenhed. Men målt pr. produceret enhed mad er der ikke stor forskel. Tager man hensyn til, at økologisk landbrug har større arealbehov og dermed fører til reduceret CO2-binding i skov eller øget udslip af CO2 og lattergas ved opdyrkning af naturarealer, er der ingen tvivl om, at økologisk mad giver større udslip af klimagas.

Misforståelse 6: Økologisk landbrug gør jorden mere frugtbar
Jordens frugtbarhed er et begreb, som ofte bruges i økologisk landbrug og er en oversættelse af det engelske ”soil fertility”, der defineres som jordens evne til at forsyne planterne med næringsstoffer. Et tilstrækkeligt højt indhold af plantetilgængelige næringsstoffer er en forudsætning for god plantevækst, som igen bidrager til højt indhold af organisk materiale og stor biologisk aktivitet i jorden. På grund af restriktionerne mod at bruge kunstgødning og slam, vil økologisk drift i større skala føre til nettobortførsel af næringsstoffer fra jorden, som derved bliver mindre frugtbar.

Misforståelse 7: Økologisk landbrug giver større biodiversitet
På selve landbrugsarealet har økologisk landbrug større biodiversitet på grund af mere ukrudt og flere insekter og et rigere fugleliv. Men de lavere udbytter fører til større arealbehov og dermed ødelæggelse af naturlige biotoper, hvor biodiversiteten er større end i jordbrugslandskabet. Derfor fører økologisk produktion totalt set til mindre biodiversitet.

Misforståelse 8: I ulandene giver økologisk landbrug større udbytter end konventionelt landbrug
Konventionelt landbrug i ulandene kan ikke sammenlignes med landbruget i ilandene. Det er oftest primitivt og næringsudpint med meget lave udbytter. Bedre dyrkningsmetoder og såkaldte ”agro-økologiske” principper kan føre til højere udbytter, som dog stadig er langt mindre, end hvis man også bruger kunstgødning og planteværnsmidler.

Misforståelse 9: Økologisk mad er renere og har højere produktkvalitet
Der er gennemført mange studier af madkvalitet og helseeffekter af økologisk mad. Konklusionen er, at det ikke kan påvises, at økologisk mad er sundere end almindelig mad. De seneste år har der ikke været nævneværdige overskridelser af grænseværdier for planteværnsmidler i konventionelt produceret mad. Større fødevareskandaler sker oftest med økologiske produkter på grund af manglende konservering.

Misforståelse 10: Økologisk landbrug er mere bæredygtigt
Et bæredygtigt fødevarevareforbrug forudsætter mere vegetabilsk og mindre animalsk mad, og at mindre mad bliver ødelagt og kasseret. Konsekvenserne heraf er færre husdyr samt mindre husdyrgødning, slagteriaffald og madaffald. Men en sådan udvikling vil svække grundlaget for økologisk landbrug. Husdyr er nødvendige for sædskiftet i økologisk landbrug og husdyrgødning, kødbenmel og madaffald er nødvendig som økologisk gødning. Et produktionssystem kan ikke være bæredygtigt, når det er afhængigt af et forbrugsmønster, som ikke er bæredygtigt.

Opfordring til lovgiverne
Lad være med at spilde offentlige midler på fremme af produktion og afsætning af nogle produkter, der ikke fortjener det. Lad den økologiske produktion udvikle sig på markedsvilkår til glæde for dem, der efterspørger en sådan nicheproduktion. Derved opnås ligevægt på markedet, og den økologiske produktion opnår den størrelse, som er naturlig.

Gør det endvidere obligatorisk, at økologiske produkter kun må sælges som økologiske og skal holdes fuldstændigt adskilt fra konventionelle produkter. Derved sikres det, købere af konventionelle produkter ikke udsættes for ukonserverede økologiske produkters forøgede risiko for kontaminering af svampe og insekter.

Det er ikke ansvarligt at kaste milliarder af samfundets penge ud på projekter, der betragtes med tunnelsyn, men i fuld belysning skader både naturen, miljøet, klimabestræbelserne, fødevarehygiejnen og økonomien.

Realiteterne står ikke til diskussion.