Eksperter: Vi kan ikke vente på, at forbrugerne løser klimakrisen

Præcisering: Overskriften på debatindlægget stod først med "Etisk Råd" som afsender. Det er blevet rettet til, da Etisk Råd har gjort opmærksom på, at indlægget ikke udtrykker en stillingtagen fra Etisk Råd, men blot formanden og tidligere medlemmer af rådet. Det Etiske Råd har siden forslaget om en afgift på oksekød sidste år fået mange nye medlemmer i rådet.

Af Gorm Greisen, overlæge og formand for Det Etiske Råd, Mickey Gjerris, lektor i bioetik og tidl. formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe, Jørgen E. Olesen, professor i landbrug og klimaforandringer og tidligere medlem af Det Etiske Råd og Kasper Lippert-Rasmussen, professor i statskundskab

Altinget skriver, at partiet Alternativets forslag om en klimaskat på oksekød bliver afvist af de øvrige partier. Ikke fordi kritikerne er uenige i, at udledningerne af klimagasser må nedbringes; de mener bare, det skal ske uden at gøre det dyrere at spise rødt kød. Vi skal i stedet vente på, at forbrugerne selv ændrer vaner; hvad der jo er spirende tendenser i retning af.

Det ville være ideelt, hvis forbrugerne af sig selv ændrer vaner, men det vil helt sikkert tage lang tid, hvis det sker, og den tid har vi ikke.

Klimbelastningen skal nedbringes
Det står efterhånden klart for enhver, at vores generation hastigt er i gang med at ændre klimaet så drastisk, at det vil få uoverskuelige konsekvenser for milliarder af menneskers levevilkår. Det er formentlig et af vor tids væsentligste etiske problemer, og det er baggrunden for, at Etisk Råd sidste år anbefalede en afgift på i første omgang de mest klimabelastende fødevarer.

Afgiften bør ses som et første skridt hen imod at adressere alle fødevarers klimabelastning, ideelt set på overnationalt plan. Hvis man anerkender, at vi har et ansvar for at nedbringe klimapåvirkningerne, forekommer det vanskeligt at se, hvordan man vil gøre det, uden det vil betyde nogen form for indsats for den enkelte. Især fordi det haster meget med at få nedbragt udslippene.

Der er stigende evidens for, at klimaændringerne på mange måder vil begrænse mulighederne for at opretholde en stabil fødevareproduktion, hvilket i sig selv vil øge fødevarepriserne.

Gorm Greisen, Mickey Gjerris, Jørgen E Olesen og Kasper Lippert-Rasmussen

Problemerne er til at få øje på
Her er ændring af fødevareforbruget en lavthængende frugt, hvor oksekødsproduktionen alene står for 10% af de globale udledninger. En nedsættelse af oksekødforbruget burde kunne ske uden afsavn, endsige sult eller fejlernæring. Faktisk peger forskning i stigende grad på, at der også er helbredsmæssige fordele ved at skære ned på det røde kød.

Man kan derfor spørge: Hvis vi ikke engang er villige til at betale en lidt højere pris for oksekødet, hvad vil vi så egentlig gøre for at mindske klimaforandringerne?

Tegnene på, at klimaforandringerne sker langt hurtigere, end man tidligere har antaget, er velkendte: 2016 blev for tredje år i træk det varmeste år, siden målingerne startede for 137 år siden. Samtidigt er omfanget af ødelæggende klimaekstremer som hedebølger, tørke og oversvømmelser steget betydeligt.

Alvorlige trusler mod menneskeheden
Det Arktiske Råd udgav i foråret en rapport, som viser, at afsmeltningen af indlandsisen i Grønland er fordoblet siden 2008, og i 2030 kan det arktiske hav være isfrit om sommeren.

Den stigende afsmeltning af gletsjere og indlandsis fører, sammen med udvidelse af vandet i oceanerne, langsomt men uafvendeligt, til højere vandstand, og det vil over de næste årtier og århundrede blive en alvorlig trussel for kystlande som Danmark, og en særlig trussel for de mange hundrede millioner mennesker, der på verdensplan bor i eller ved floddeltaer.

En anden alvorlig trussel er tørke, der allerede breder sig som følge af klimaændringer, og fremover vil være en betydelig trussel mod verdens fødevareproduktion med betydelige konsekvenser i form af stigende og svingende fødevarepriser.

Træffe det etisk bedste valg
Der er stigende evidens for, at klimaændringerne på mange måder vil begrænse mulighederne for at opretholde en stabil fødevareproduktion, hvilket i sig selv vil øge fødevarepriserne.

Effekten af ikke at indføre en afgift på udvalgte klimabelastende fødevarer i dag kan derfor blive stigende priser på alle fødevarer senere. Dette risikerer at påvirke de dårligst stillede i samfundet (og i verden) langt mere, end en afgift på klimabelastende fødevarer vil gøre nu.

At vænne sig til at spise lidt anderledes forekommer i den sammenhæng at være en lille indsats. Heldigvis er der tegn på, at den erkendelse påvirker flere og flere forbrugere, men der er stadig tale om en lille del, og tidsfaktoren er vigtig her.

Erfaringen viser også, at det kan være nødvendigt at lovgive for at få folk til at træffe det etisk set bedste valg. Mange love baserer sig på det alment anerkendte etiske princip, at den enkeltes frihed bør begrænses der, hvor vedkommendes handlinger alvorligt skader andre.

Typisk lovgiver vi ikke om det, som er uvæsentligt, men om det, der er vigtigt. Det er baggrunden for regler om fartgrænser og kriminalisering af vold. Det er også en af begrundelserne for afgifter på tobak, benzin og biler.

Lovgivernes særlige ansvar
Vi mener, at vi med klimaforandringerne på samme måde står i en situation, hvor lovgivning både er etisk berettiget og nødvendig, fordi det at overlade ansvaret til den enkelte forbruger ikke vil være effektivt nok. Lovgiverne har et særligt ansvar for at handle, fordi de på alles vegne med Paris-aftalen har forpligtet sig til at holde de globale temperaturstigninger på under 2 grader.

Vores forslag er derfor at indføre en afgift, som på samme tid vil gøre nedbringelse af fødevarernes klimabelastning til et fælles ansvar, og samtidig vil have den effekt, at man betaler for nogle af de skader, ens forbrug påfører andre i form af klimaforværring.

Hvis nogen har forslag til bedre og mere effektive tiltag, støtter vi dem naturligvis gerne. Men det haster!