Debat

Diabetesforeningen: De officielle kostråd er en god guide til ernæringsjunglen

DEBAT: De officielle kostråd er en hjælp til forbrugeren, men udsættes ofte for kritik. Fokus bør i stedet være på at involvere flere fødevareparter til at samarbejde om at hjælpe forbrugerne bedst muligt, skriver Henrik Nedergaard, Diabetesforeningen.

De officielle kostråd bliver i disse år kritiseret af et sammensurium af selvudnævnte sundheds- og ernæringseksperter, der mener at have nye løsninger på udfordringer som overvægt og type 2-diabetes, skriver Henrik Nedergaard.
De officielle kostråd bliver i disse år kritiseret af et sammensurium af selvudnævnte sundheds- og ernæringseksperter, der mener at have nye løsninger på udfordringer som overvægt og type 2-diabetes, skriver Henrik Nedergaard.Foto: Claus Bjørn Larsen/Diabetesforeningen
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Nedergaard
Administrerende direktør for Diabetesforeningen

De officielle kostråd bliver i disse år kritiseret af et sammensurium af selvudnævnte sundheds- og ernæringseksperter, der mener at have nye løsninger på udfordringer som overvægt og type 2-diabetes. Det foregår desværre ofte med udokumenterede argumenter, hvorfor kvaliteten af løsningerne ofte blæser i vinden.

De 10 kostråd er en hjælpende hånd
I Diabetesforeningen mener vi, at vores kost er så vigtig for både vores helbred og livskvalitet, at vi bør stå på skuldrene af forskning og evidens, når vi diskuterer kost og ernæring. Vores holdning er derfor, at de 10 officielle kostråd, som er baseret på et stærkt evidensgrundlag, er en god hjælpende hånd, der kan guide danskerne gennem ernæringsjunglen. Samtidig er de 10 kostråd ikke stationære, men bliver tilpasset og opdateret, når der kommer ny viden til.

Kostrådene skal fremme sundheden for danskerne, men naturligvis hverken kan eller skal de stå alene, når vi taler løsning af udfordringerne på sundhedsområdet. Kostrådene kræver støtte, formidling og let tilgængelige redskaber, hvis de skal være overskuelige og brugbare for mange mennesker.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det kræver overskud for den enkelte at overføre dem til en travl hverdag. Derfor skal kostrådene følges op med strukturelle tiltag og indsatser, der gør det nemmere at vælge de sunde fødevarer - og sværere at vælge de usunde.

“Vælg fuldkorn” som succesfuldt eksempel
Samarbejdet omkring kostrådet ”vælg fuldkorn” er et glimrende eksempel på netop dette. Kostrådet bliver understøttet af et fuldkornspartnerskab, hvor Fødevarestyrelsen, industrien, detailhandlen og sundheds-NGOér er gået sammen om at gøre det lettere for danskere at få dækket det anbefalede fuldkornsbehov.

Et af de kostråd, som på samme måde kunne trænge til et øget fokus, er kostrådet ”Spis mindre sukker”. Selvom sukkerindtaget blandt børn og unge er faldet i perioden 2000-2013, indtager 50 procent af danske børn, mere sukker end anbefalet i dag – og det er alt for højt!


Henrik Nedergaard
Administrerende direktør for Diabetesforeningen

Virksomhederne har udviklet en lang række fuldkornsprodukter, og hylderne i supermarkederne er fyldt med brød, morgenmadsprodukter og pasta med et højt indhold af fuldkorn, som forbrugerne tilmed hurtigt kan finde frem til ved at kigge efter det orange Fuldkornsmærke.

Dette samarbejde er baggrunden for, at danskere i dag spiser næsten dobbelt så meget fuldkorn som for 10 år siden. Det gælder også dem, der i forvejen spiste mindst fuldkorn. Det er et stærkt eksempel på, at kostråd – sammen med strukturelle tiltag – kan ændre folks spisevaner væsentligt og kan betegnes som en af de største folkesundhedssucceser i nyere tid.

Øget fokus på børns sukkerindtag
Et af de kostråd, som på samme måde kunne trænge til et øget fokus, er kostrådet ”Spis mindre sukker”. Selvom sukkerindtaget blandt børn og unge er faldet i perioden 2000-2013, indtager 50 procent af danske børn mere sukker end anbefalet i dag – og det er alt for højt!

Særligt fordi størstedelen kan tilskrives et højt indtag af slik, kager og sodavand – altså de ”tomme kalorier”. Brancheforeningen Sugar Confectionary Europe forventer, at danskerne i 2018 ”bliver europamestre i slik” med et indtag på 8,5 kilo om året. Det er en titel, vi ikke bør være stolte af - og godt kunne være foruden!

Der bør derfor iværksættes flere tiltag, som kan understøtte kostrådet ”Spis mindre sukker”. I regi af 4-kløver-samarbejdet, som foruden Diabetesforeningen består af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet Tænk, er det netop et af de kostråd, vi i den kommende tid vil sætte fokus på.

Vi mener nemlig, at man frem for at skyde på de officielle kostråd bør tage skeen i den anden hånd - og sammen med en bred vifte af parterne arbejde for at gøre det nemmere for flere danskere at efterleve de velunderbyggede 10 kostråd.

.....

Henrik Nedergaard er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet i 1995, og har siden 2006 været administrerende direktør for Diabetesforeningen. Diabetesforeningen er en af Danmarks største patientforeninger med omkring 90.000 medlemmer og repræsenterer de ca. 321.000 danskere og deres pårørende, som er ramt af diabetes.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Nedergaard

Direktør, Sankt Lukas Stiftelsen
officer, cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00