Eksperter: Regeringen bryder brak-løfter

GRØN VÆKST: Regeringen lovede med Grøn Vækst at kompensere for den natur, som gik tabt, da brakken blev pløjet op. Det løfte er ikke indfriet, mener tre førende eksperter. Fødevareministeren skal nu i samråd om sagen.

Oppløjningen af brakmarkerne er den største naturkatastrofe i mange år, mener flere foreninger og forskere.
Oppløjningen af brakmarkerne er den største naturkatastrofe i mange år, mener flere foreninger og forskere. Foto: colourbox
Anders Jerking

Igen og igen har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lovet, at regeringen i Grøn Vækst ville kompensere for den natur, der gik tabt, da 100.000 hektar brakmarker blev pløjet op.

Og selv om regeringen i Grøn Vækst-udspillet skriver, at man har neutraliset effekterne, så er løftet langtfra indfriet, mener tre af landets førende eksperter.

"Man får ikke kompenseret for ødelæggelserne. På naturområder kommer man i Grøn Vækst med det, som man i forvejen har lovet med miljømilliarden, og med det, man skal for at leve op til EU-lovgivningen. Så at kalde det en kompensation for de store ødelæggelser, det hænger slet ikke sammen. Vi var blevet lovet en væsentlig fremgang, men nettoregnskabet giver et tab for naturen," siger Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet.

Stor naturødelæggelse 
Han peger på, at man for at neutralisere effekterne enten må reetablere områderne eller målsvare det ved at etablere tilsvarende naturværdier andre steder.

Fakta

DET SKRIVER REGERINGEN I GRØN VÆKST:

"Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark 2020 neutralisere effekterne for natur og miljø af ophævelsen af EU's brakordning og den deraf følgende opdyrkning af hovedparten af brakarealet.

Dette opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunder ved at der etableres sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etablering af 75.000 ha ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentlig udvidelse af det økologisk dyrkede landbrugsareal."


Kilde: Grøn Vækst

"Der er natura 2000-områderne og nationalparken i Thy jo ikke nok. Natura 2000-områderne er man forpligtet til at pleje, så det kompenserer jo ikke for, at man har ødelagt noget andet."

Både Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening har kaldt oppløjningen af brakken for den største naturødelæggelse i mange år. Carsten Rahbek er enig.

"Det var den største naturødelæggelse i 20-30 år, så det er ikke noget, man bare lige kompenserer for. I virkeligheden var det jo ikke kun brakjord. Meget var marginaljord, der ikke havde været under plov i umindelige tider, og der var også en hulens bunke § 3-områder, som blev pløjet op. Det passer simpelthen ikke, når regeringen påstår, at de områder ikke var natur," siger Carsten Rahbek.

Genbrug af tal 
Peter Esbjerg, professor på Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, beskæftiger sig med faunaens vilkår i agerlandet. Han mener heller ikke, at Grøn Vækst kompenserer for oppløjningen af brakmarkerne.

"Der forsvandt 100.000 hektar brak, og nu laver man 75.000 hektar natur, men der skal man huske, at det tal inkluderer et betydeligt areal, der er Natura 2000-områder, og at de 50.000 hektar til randzoner jo var lovet i VMPIII, så der er en betydelig grad af genbrug," siger han.

Peter Esbjerg peger desuden på, at landmændene får mulighed for at dyrke energipil og elefantgræs i randzonerne.

"Det har intet med natur at gøre. Jeg vil se de områder blive til natur, før jeg tror det. Så der er en betydelig grad af manipulation i tallene," siger han.

Han afviser Troels Lund Poulsens (V) og Eva Kjer Hansens synspunkt om, at brakmarkerne ikke var natur.

"Vi ved ikke, hvor meget der var natur, men der var store bidder, der ikke havde været dyrket i meget lang tid eller aldrig nogensinde. Det var værdifuld natur," siger han.

Betydning for biodiversitet 
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der forsker i biodiversitet på DMU-Aarhus Universitet, peger på, at man ikke har gjort noget for kvantitativt at opgøre, hvad oppløjningen har betydet for naturen.

"Så det er nemt at love, at man neutraliserer effekterne, hvis man ikke gør sig den umage at undersøge, hvor meget natur der er gået tabt. Det kan bestemt lade sig gøre at undersøge, selv om det havde været nemmere, hvis vi havde kortlagt og overvåget naturen i landbruget på lige fod med produktionsarealerne," siger han og understreger, at det har haft en betydning for biodiversiteten, at markerne blev pløjet op.

Minister i samråd 
Fødevareminister Eva Kjer Hansen fik for kort tid siden en næse af Folketingets Europaudvalg, fordi hun ikke kunne redegøre for, hvordan regeringen ville kompensere for tabet af natur. Dengang lovede hun, at svaret kom i Grøn Vækst.

Nu bliver Eva Kjer Hansen igen kaldt i samråd om sagen, siger Europaudvalgets formand, Svend Auken (S).

"Hun har gentagende gange givet løfter, som jeg slet ikke mener er opfyldt. I Grøn Vækst gentager man nogle arealplaner, som man i forvejen var forpligtet til, og det kan slet, slet ikke kompensere for den værdifulde natur, som gik tabt. Det er et meget alvorligt løftebrud, som ministeren må forklare i udvalget," siger han.

I torsdags sagde miljøminister Troels Lund Poulsen i et interview med Altinget, at Grøn Vækst opfyldte løftet om at neutralisere effekten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

Peter Esbjerg

Professor emeritus, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
cand.scient. (Københavns Uni. 1971)

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00