Debat

Etisk Råd: GMO kan bidrage med noget væsentligt

DEBAT: Forslaget om at lade EU's medlemslande sætte kriterier for at godkende GMO'er til dyrkning rummer en mulighed for at løfte debatten ud over den ufrugtbare skin-diskussion om risiko, skriver Mickey Gjerris og Jacob Birkler fra Det Etiske Råd.
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mickey Gjerris 
Bioetiker og medlem af Det Etiske Råd
og Jacob Birkler
Formand for Det Etiske Råd

Den sidste tids forsøg på at få løst EU's fastlåste GMO-situation ved at åbne for, at medlemsstaterne enkeltvis kan sige fra over for dyrkning af bestemte GMO'er ud fra for eksempel etiske hensyn (Altinget 4. marts), åbner nogle løfterige perspektiver for, at vi herhjemme kan få en ny debat om GMO - og forhåbentlig komme ud af de skyttegrave, som på mange måder har præget den hidtidige debat.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, er GMO pludselig ikke mere et anliggende for EU, men for os selv som nation.

Risici skal vurderes
Det er selvfølgelig vigtigt at vurdere, om genmodificerede organismer udgør en risiko for miljø og sundhed, sådan som EU's godkendelsessystem rutinemæssigt gør. Men i mange år har vi haft en fastlåst situation, hvor de officielle vurderinger fra EU's risikovurderingsinstitution, EFSA, bliver mødt med mistro og afvisning fra græsrødder og de europæiske befolkninger.

Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Måske kan det fremsatte forslag ses som en erkendelse af, at diskussionen ikke adresserer de bekymringer, som befolkningerne først og fremmest har i forhold til GMO.

Opfordring
Vi vil gerne opfordre til, at vi begynder at diskutere GMO i en bredere sammenhæng: Hvad er i virkeligheden de relevante forskelle på konventionel planteavl og genmodificering? Er det teknologien i sig selv, der er problemet, eller den økonomiske virkelighed med få og store virksomheder, der præger udviklingen, som vækker modstand?

Vi vil gerne opfordre til, at vi begynder at diskutere GMO i en bredere sammenhæng: Hvad er i virkeligheden de relevante forskelle på konventionel planteavl og genmodificering? Er det teknologien i sig selv, der er problemet, eller den økonomiske virkelighed med få og store virksomheder, der præger udviklingen, som vækker modstand?

Mickey Gjerris og Jacob Birkler
Det Etiske Råd

Vi mener også, det er nødvendigt at se GMO i en større sammenhæng, for vi står i disse år over for nogle alvorlige, globale kriser, som udgør reelle trusler mod samfundets beståen og udvikling inden for en overskuelig fremtid.

Der kan måske udvikles GMO'er, som kunne bidrage til at modvirke klimakrisen, for eksempel planter, der kunne vokse i områder, der er tørkeramte, eller oversvømmes med havvand på grund af klimaforandringerne. Højtydende eller vitaminberigede sorter kunne måske bidrage til at brødføde den hastigt voksende globale befolkning og dermed modvirke en forestående fødevarekrise.

Det Etiske Råds udtalelser fra 2012
Flertallet i Det Etiske Råd udtalte i 2012, at hvis der kan udvikles GMO'er, som kan bidrage til at modvirke problemerne med klima- og fødevarekriser, skal man bruge dem. Hvis det kan sikre bedre livsbetingelser at tage teknologier i brug, skal man gøre det, forudsat at teknologierne ikke udgør trusler mod miljø og sundhed.

Dette er sammenfaldende med internationale undersøgelser, som også viser, at flertallet af de adspurgte er villige til at acceptere GMO'er, hvis de kan løse, hvad der anses for væsentlige problemer, såsom dem, der er knyttet til klimakrisen.

Måske er et af hovedproblemerne med de GMO'er, der indtil nu er søgt godkendelse af i EU-systemet, at disse planter mest ser ud til at have til formål at fremme yderligere effektivisering af landbrug, som i forvejen er så effektive, at mange føler sig fremmedgjorte over for dem.

Overdreven stor kødproduktion på bekostning af klima og dyrevelfærd, rovdrift på knappe ressourcer, monokultur og tab af biodiversitet er bagsiden af det højeffektive, moderne landbrug. Meget tyder på, at modstanden mod GMO er tæt vævet sammen med holdningen til disse forhold, og en udredning af dette vil kunne bidrage meget til at kvalificere de etiske diskussioner om GMO.

Tilliden til den moderne fødevareproduktion er konstant på prøve. De globale kriser, klimakrisen og naturressourcekrisen, er påmindelser om, at det er nødvendigt at gøre landbrugsproduktionen og fødevareforbruget mere bæredygtige.

En reel GMO-debat bør tage udgangspunkt i, om en given GMO kan bidrage med noget væsentligt.

Hvis godkendelsen efter norsk forbillede skulle lægge væsentlig vægt på, om udsætningen har samfundsmæssig værdi og er egnet til at fremme en bæredygtig udvikling, ville meget være nået. Især hvis det blev fulgt op af en diskussion af, hvad forskellige aktører i debatten mener med begrebet "bæredygtighed". Men der er behov for at diskutere, om dette ville være nok.

Nogle - også blandt Det Etiske Råds medlemmer - vil ikke være overbevist om, at GMO udgør en oplagt løsning på de nævnte problemer. Nogle vil for eksempel argumentere for, at GMO grundlæggende er et symptom på den disrespektfulde tilgang til naturen, som i sidste ende har ført til de kriser, vi befinder os i i dag.

I så fald vil de være en dårlig medicin i forhold til at løse problemerne - og man risikerer blot at understøtte en allerede problematisk udvikling med dem.

Andre vil argumentere for, at det vil være urimeligt at underlægge GMO andre kriterier for markedsføring end andre produkter. At netop effektiviseringen af landbruget er et meget væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der sikrer vækst. Og at GMO såmænd ikke er så meget mere unaturligt end så meget andet, vi mennesker foretager os.

Som i andre demokratiske debatter støder værdier og opfattelser sammen i GMO-debatten. Erfaringen viser dog, at lige præcis denne debat sætter en række principielle etiske overvejelser på spidsen, for eksempel spørgsmålet om forholdet mellem menneske og natur.

Forslaget om at lade det enkelte medlemsland sætte kriterier for, hvilke planter, der kan godkendes til dyrkning, rummer en mulighed for at løfte GMO-debatten ud over den ufrugtbare skin-diskussion om risiko.

Der er langt mere fundamentale værdimæssige forhold på spil, og de fortjener at blive offentligt debatteret. Det Etiske Råd har netop sat en arbejdsgruppe i gang, der skal se på de nogle af de etiske problemstillinger, den moderne fødevareproduktion rejser. Her vil spørgsmålet om kriterier for godkendelse af GMO være et oplagt emne at tage op - vi håber, at andre vil debattere med.

Velkommen til en ny debat om GMO.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mickey Gjerris

Lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, foredragsholder, forfatter
cand.theol. (Københavns Uni. 1999), ph.d. i bioetik (Københavns Uni. 2004)

Jacob Birkler

Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16
cand.mag. i filosofi og psykologi (Aarhus Uni. 2000), ph.d. i medicinsk etik (SDU 2009)

0:000:00