Debat

Fælles vision eller enegang?

DEBAT: Danmarks Naturfredningsforening svarer tilbage på det debatindlæg, som Landbrug & Fødevarer skrev til Altinget : fødevarer i sidste uge. Det er ønsketænkning, når Søren Gade tror, at flere dyr kan skabe flere jobs, uden at det går ud over natur og miljø, mener foreningen.

Mere dyrkning af marker og flere dyr i staldene skaber ikke de jobs, som Landbrug & Fødevarer håber. Til gengæld sætter det naturen under pres, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Mere dyrkning af marker og flere dyr i staldene skaber ikke de jobs, som Landbrug & Fødevarer håber. Til gengæld sætter det naturen under pres, mener Danmarks Naturfredningsforening.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Direktøren for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, gør det, han er sat i verden til, når han i Altinget igen efterlyser muligheden for at dyrke mere på markerne og fylde flere svin, fjerkræ og køer i staldene. Og vi anerkender, at det jo er lettest at pege på mere af det samme, hvis ikke man kan pege på noget nyt. 

Men sagen er blot den, at vi samtidig ved, at mere af det samme ikke giver de af Gade lovede ekstra jobs eller guldrandede checks til den danske statskasse. Og det er ønsketænkning at forestille sig, at flere husdyr ved trylleslag skulle være uden problemer for natur og miljø, når al videnskab i dag peger på, at allerede dagens høje husdyrtryk i Danmark med de høje dyrkningstryk på arealet til følge trykker natur og miljø helt i bund.
 
Flere svin giver ikke flere jobs
Og lad os fortsat forholde os til fakta: Dansk landbrug producerer i dag 29 millioner svin om året - fem millioner flere end for ti år siden. Alligevel er hvert tredje job på slagterier og ude på gårdene i løbet af de samme ti år forsvundet. 
 
10 millioner svin bliver nemlig kørt til opfedning og slagtning i Tyskland og Polen – ikke på grund af de danske miljøregler, som landbruget hævder, men fordi timelønnen på de tyske slagterier er cirka det kvarte af den danske. Der er gode arbejdspladser i forarbejdningen af svinekødet, men det udflages i stor stil, og senest er produktionen hos Danish Crown i Faaborg blevet flyttet til England.
 
Den flytning har jo intet med miljøregler og færre slagtninger at gøre, men er blot et udtryk for, at omkostningsniveauet på de danske slagterier, primært på løn-siden, er højere end i andre lande. Så skulle der igen komme flere svin til de danske slagterier, vil de blot blive slagtet og delt i to og kørt til videre forarbejdning i udlandet. Det er der næppe mange tusind arbejdspladser i.
 
Staldene fyldt til bristepunktet 
Allerede i dag er de danske stalde fyldt til bristepunktet med svin. Der er massive problemer med dyrevelfærd, med MRSA, med mavesår, lovstridig halekupering af 99 procent af smågrisene, mens 24.000 smågrise dør hver dag.
Sprøjtegiftenes belastning af natur og miljø er steget med mere end en tredjedel på fem år, hvilket selvsagt svækker bestandene af fugle, smådyr og kryb, mens produktionen trækker tunge spor i Sydamerika, hvorfra soja til svinefoder i stor stil eksporteres fra.
 
Årligt spredes 30 mio. tons ubehandlet gylle udover de danske marker. Vi mister arter, og skaderne på naturen p.g.a. af de ekstremt mange husdyr er så voldsomme, at EU’s Miljøagentur, EEA, netop har udpeget netop vores natur som en af de mest forurenede i Europa.
 
Men selvom EEA slår fast, at grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer er overskredet på alle naturområder i hele Danmark, får Søren Gade sved på panden ved tanken om, at ammoniakforureningen skal ned med 24 procent i Danmark, mens resten af EU i gennemsnit skal reducere med 6 procent.

Landbrugschefen kalder det overimplementering, men logikken er jo, at vi allerede i dag har en langt højere husdyrproduktion end de fleste andre EU-lande. Stor udledning = høje reduktionskrav.

Vi efterlyser, at politikere og landbrug fremlægger en troværdig plan for, hvordan Danmark opnår en bæredygtig svineproduktion. En plan for, hvor mange svin her skal være om 10 år, og under hvilke forhold.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Landbrugets opbakning til mere og bedre natur?
Der er større potentiale i Søren Gades udsagn om:
”Natur- og Landbrugskommissionen har lavet et særdeles grundigt stykke arbejde og konkluderet, at ”Natur, miljø og vækst er ikke nødvendigvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen. Den konklusion bakker vi fuldt ud op om i landbruget.”, skriver Søren Gade.

Det udsagn glæder vi os til at se Søren Gade uddybe. For en gennemførelse af kommissionens anbefalinger er kun en succes, hvis både de anbefalinger, der giver naturen et markant løft og landbruget nye vækstmuligheder - altså den samlede pakke- gennemføres, som kommissions formand, Jørn Jespersen, gentagne gange har understreget.

Derfor ser vi i Danmarks Naturfredningsforening nu frem til, at landbruget kommer med konkrete løsningsforslag blandt andet til, hvordan vi får taget jorder ud af landbrugsdriften, så der kan dyrkes mere på de resterende jorder, mens også anbefalingen om, hvordan vi i større grad får beskyttet drikkevandet, bør udløse konkrete løsningsforslag fra landbruget.

Vi efterlyser også, at politikere og landbrug fremlægger en troværdig plan for, hvordan Danmark opnår en bæredygtig svineproduktion. En plan for, hvor mange svin her skal være om 10 år, og under hvilke forhold. 

Når vi får balance mellem natur, miljø og landbrug, behøver vi ikke længere opfinde et billede af et dansk landbrug i Mercedes-klassen, som Søren Gade gør, men kan for alvor sige, at nu har vi både landbrug såvel som natur i Tesla-klassen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

0:000:00