Fælles vision for Ny Nordisk Mad rykker tættere på

Den nye nordiske mad har gået sin sejrsgang de senere år, ikke mindst når det gælder den finere ende af restaurantspektret. Det er vel at mærke ikke bare i Norden, men også på den internationale scene, at det nordiske køkken blander sig i konkurrencen med andre højt profilerede kulinariske strømninger.

Ny Nordisk Mad til de mange
Ny Nordisk Mad ser ud til at være en god model for såvel udvikling af fødevareerhvervet som for et sundere og mere bæredygtigt forbrug. Og meget tyder på, at det nordiske perspektiv kan være en kraftfuld inspirationskilde for Maden til de Mange, idet den offentlige mad er en vigtig del af den nordiske velfærdsmodel.

Allerede nu er der mange spændende projekter, der bliver udviklet på i børnehaver, kantiner, på skoler og sygehuse med fokus på sundhed, bæredygtighed, maddannelse og social innovation, og de er godt i gang med at sætte den Nordiske model for Mad til Mange på landkortet.

Den øgede bevågenhed om den offentlige mad bunder blandt andet i, at de offentlige indkøb udgør en betydelig del af de lokale fødevareøkonomier. Tanken om, at det offentlige med et mere ambitiøst og kvalitetsorienteret forbrug kan være med til styrke disse økonomier gennem regional og økologisk forsyning, er ved at vinde frem i fremsynede kommuner og regioner rundt omkring i de nordiske lande.

Fælles nordisk vision
Mad til Mange-temaet på årets konference i november i Oslo bliver Mad & Vækst. Det tager afsæt i det første spadestik mod at skabe en fælles nordisk vision for Maden til de Mange, som blev taget sidste år på Ny Nordisk Mad-konferencen i Helsinki. Her blev vist gode eksempler på, hvorledes det offentlige sagtens kan påtage sig rollen som den kvalitetsbevidste forbruger og gå til køkkenhåndværket med både holdning, saft og kraft. Fra alle de nordiske lande blev der fremlagt eksempler på økologiske og lokalt/regionale indkøbsstrategier. Strategier som viser, at det offentlige ved ikke kun at fokusere på laveste pris, men ved også inddrage grundlæggende fødevareværdier som kvalitet, ernæring, økologi og lokalitet kan være med til at styrke den lokale og regionale fødevareøkonomi og dermed styrke de lokale avlere og forarbejdningsvirksomheder.
                                                                                                                                                 Med andre ord en win-win-situation: Bedre mad til brugerne af de offentlige madtilbud i børnehaver, på skoler, arbejdspladser, institutioner og sygehuse og flere og mere konkurrencedygtige arbejdspladser i de lokale fødevareerhverv.

De fire F'er
På årets Oslo-konference bliver der bygget videre med særligt fokus på det potentiale, der er knyttet til nye praksisfællesskaber, der opstår på området. Fællesskaber, der kan beskrives med fire store F'er: Fagene, Forskerne, Foreningslivet og Firmaerne. Med afsæt i Helsinki-konferencen vil der blive arbejdet videre med forslaget om at etablere et fælles nordisk netværk, der kan arbejde for at udvikle og fastholde visionen for den Nye Nordiske Mad til de Mange. Et netværk, der kan arbejde på tværs af de nordiske lande og koordinere et øget nordisk samarbejde mellem praktikere i både køkken og indkøbsled, fagfolk i uddannelsessektoren, forskere og organisationer samt ledere og beslutningstagere på det politiske og institutionelle niveau. Og et netværk, der vil kunne binde de førende udviklings-, forsknings- og uddannelsesmiljøer på området tættere sammen.

Et sådant samarbejde vil kunne udgøre et godt bindeled mellem de forskellige domæner og faggrupper med interesse i at udvikle kvaliteten af den mad og de måltider, der serveres uden for hjemmet. Et bindeled, der opsamler og ikke mindst videreformidler eksiterende viden, så den er forståelig for de relevante parter og kan pege på områder med behov for vidensudbygning enten gennem øget forskning eller videreuddannelse.

Samlet vil et styrket samarbejde kunne være med til at fremme interessen for og kendskabet til madens store rolle i opgavevaretagelsen i velfærdssystemerne herunder ikke mindst dens store betydning for skabelse af sundhed, økologisk og bæredygtig udvikling.