Farvel til sukkerkvoter, goddag til usikkerhed

MARKEDSKRÆFTER: EU’s sukkerkvoter er nu fortid. Trods udsigt til skarpere konkurrence og større prisudsving, hilser sukkerproducenten Nordic Sugar liberaliseringen velkommen. L&F vurderer, at nye prisfald kan få flere danske landmænd til at smide sukkerroen på porten.

Der findes omkring 1.000 sukkerroedyrkere i Danmark. Billedet er fra Slots Bjergby Maskinstation, der tager sukkerroer op ved Slagelse (2003).
Der findes omkring 1.000 sukkerroedyrkere i Danmark. Billedet er fra Slots Bjergby Maskinstation, der tager sukkerroer op ved Slagelse (2003).Foto: /ritzau/Jan Grarup
Sine Riis LundRikke Albrechtsen

Der har været meget begrænsning på, hvor meget vi kunne eksportere ud af EU, men med liberaliseringen bliver der åbnet for, at vi fremadrettet frit kan eksportere sukker.

Jesper Thomassen
Adm. direktør, Nordic Sugar

Som det ser ud nu kan roeprisen ikke komme længere ned, hvis roerne stadig skal være en attraktiv og konkurrencedygtig afgrøde til andre afgrøder såsom korn og rasp.

Klaus Sørensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Fakta
EU’s sukkerkvoter
  • Kvoterne blev indført i 1968 og udløb 30. september 2017.
  • Kvoterne satte et loft over produktionen. Men det satte også et loft over eksportmulighederne. Begge disse lofter er nu forsvundet.
  • EU producerer 50 procent af alle sukkerroer i verden, hvilket dog skal ses i lyset af, at 80 procent af alt sukker er rørsukker. De fleste sukkerroer vokser i de nordeuropæiske lande, hvor blandt andre Frankrig, Tyskland, Polen, Holland og Belgien tæller blandt de store spillere.
  • Der er 145.000 sukkerroedyrkere i EU fordelt på 20 medlemslande. I Danmark er der cirka 1.000.
  • EU eksporterer i dag kun cirka otte procent af sin sukkerproduktion. EU-Kommissionen håber, at kvoteophøret betyder nye markedsmuligheder i blandt andet Mellemøsten og Nordafrika.

BRUXELLES/KØBENHAVN. En æra er slut i EU’s fælles landbrugspolitik.

Med udgangen af september udløb det næsten 50 år gamle sukkerkvotesystem, som betyder, at sukkersektoren i EU nu endegyldigt skal klare sig på markedsvilkår. Sukker var den sidste bastion inden for EU's fælles landbrugspolitik, hvor produktionen var fastlagt ved kvoter.

Nu venter en turbulent tid.

0:000:00