FødevareDanmark: Genopret retssikkerheden i fødevarebranchen

Af Torsten Buhl
Administrerende direktør, cand.jur. FødevareDanmark

Danmark er et af de lande, der har den højeste retssikkerhed, og vi har en af de højeste grader af fødevaresikkerhed. For blot at nævne et par af de parametre, som vi kan prale af. Imidlertid er der ved at udvikle sig en tilstand, hvor vi ikke kan have begge dele.

Sagen er den, at end ikke den mest omhyggelige fødevareproducent kan vide sig sikker på, at myndighederne ikke kommer og stopper hans produktion i morgen og pålægger ham en masse udgifter til tilbagekaldelse og ekstra vareprøver og ekstra rengøring og alt muligt andet.

Retsikkerhed og fødevaresikkerhed i sammenstød
Der er bakterier alle vegne her på jorden, og de er også dér, hvor vi producerer vore fødevarer. Sådan har det været fra livets begyndelse. Det nye er, at moderne teknologier som DNA-analyser gør det muligt at finde dem alle vegne.

Så når vi politisk har besluttet, at de ikke må være dér, hvor vi producerer fødevarer, er konsekvensen, at fødevareproducenter lever i konstant fare for, at myndighederne kommer og finder dem. Det kan betyde døden for virksomheden, og det er umuligt for den at gardere sig imod, at det sker. Selv den mest effektive rengøring og desinficering er ingen garanti for, at der ingen bakterier er.

Her karambolerer fødevaresikkerheden altså med retssikkerheden. Det, som karakteriserer et retssamfund, er jo, at man kan sove roligt om natten, hvis man ikke har gjort noget galt og ikke har undladt at gøre noget, som man skal. Sådan er det ikke, når man producerer fødevarer; så lever man i konstant risiko for, at det hele ramler, fordi der bliver fundet en bakterie, skønt alle forebyggende forholdsregler og procedurer er fulgt.

Konsekvensen er, at alle fødevareproducenter reelt lever på myndighedernes nåde og barmhjertighed. Myndighederne kan til enhver tid tage ud på en hvilken som helst virksomhed og finde en listeria, for de er som nævnt overalt. Det gør de af og til.

Torsten Buhl
Administrerende direktør, cand.jur. FødevareDanmark

Konsekvensen er, at alle fødevareproducenter reelt lever på myndighedernes nåde og barmhjertighed. Myndighederne kan til enhver tid tage ud på en hvilken som helst virksomhed og finde en listeria, for de er som nævnt overalt. Det gør de af og til.

De kan også vælge at lade være, og derfor har vi stadig en betydelig fødevareproduktion i Danmark. I begge tilfælde er borgerne – producenterne – fuldstændigt overladt til myndighedernes forgodtbefindende og ude af stand til at gardere sig imod et indgreb.

Erstatning til de, som har fulgt reglerne
I erstatningsretten opererer man med to gode latinske begreber: ”Bonus pater familias” og ”culpa”.

Det første betyder ”en god familiefar” og indebærer, at man ikke kan gøres ansvarlig, hvis man har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges for at sikre, at skaden ikke sker. Det andet, som betyder ”skyld”, indebærer, at man ikke kan gøres ansvarlig, hvis det ikke kan påvises, at man er skyld i, at skaden er sket, enten ved handling eller undladelse.

Overført til fødevarelovgivningen vil principperne medføre, at når en producent pålægges at stoppe produktionen eller kalde varer tilbage og få udført dyre vareprøver, så er det på samfundets regning, medmindre det kan påvises, at producenten har undladt at følge gældende regler.

Det er jo samfundet, som kræver, at der ikke må være f.eks. listeria, uanset om alle regler er fulgt – så er det også kun rimeligt, at samfundet betaler, hvad det koster, hvis – eller rettere: når – der alligevel er det.

Og nok så vigtigt: Så er retssikkerheden genoprettet, og så kan retskafne fødevareproducenter atter sove roligt om natten. Dermed vil også en vigtig forudsætning for, at der i fremtiden vil være folk, som tør producere fødevarer i Danmark, være skabt.