Debat: Forskning er en forudsætning for økologiens succes

Af Niels Halberg
Direktør for ICROFS (International Centre for Research in Organic Food Systems)

Bevillingerne til økologisk forskning og udvikling har været faldende siden 2013, og i år er der ikke afsat midler til et egentligt økologisk forskningsprogram.

Der er problematisk i forhold til at finde svar på de udfordringer, økologien fortsat har, og en fuld udnyttelse af markedspotentialet kræver også ny viden, som vi ikke har i dag.

På ICROFS’ (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) konference på Christiansborg i sidste uge blev der både kigget tilbage på, hvad de seneste tyve års økologiforskning har betydet – men det blev også slået fast, at der stadig er et stort behov for forskning, der giver svar på de udfordringer, økologien har – og at den aktuelle vækst i branchen bl.a. står på skuldrene af de mange års økologiforskning. 

Formand for Det Økologiske Erhvervsteam, Henrik Biilmann, direktør for slagteriet Friland, understregede, at økologien står med en række udfordringer, herunder at øge både salg og eksport, at have økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi, at forenkle regler og tilskud og at samarbejde på nye måder.

Her kan og skal forskningen bidrage, slog Henrik Biilmann fast.

Den store forbruger-interesse beror ikke mindst på en tillid til, at økologien leverer på en række samfundsgoder, og her spiller forskning og dokumentation en helt central rolle.

Niels Halberg
Direktør for ICROFS

Han skitserede de anbefalinger, Det Økologiske Erhvervsteam netop er kommet med: Forskningen kan bidrage bl.a. ved at fokusere på råvareforsyning (forbedrede udbytter og råvaregrundlag), bæredygtig næringsstof- og proteinforsyning (herunder bioraffinering af nye proteintyper), reduktion af klimabelastningen inden for de økologiske rammer, avl og management målrettet økologiens produktionsrammer, værdiskabelse og produktudvikling samt økologiens betydning for human sundhed.

Forsker og landmand i tæt samarbejde
Traditionelt er den økologiske forskning i Danmark foregået i tæt samarbejde med landmænd og branchen generelt.

Den økologiske landmand Hans Erik Jørgensen fortalte på konferencen, hvordan samarbejdet med forskere i regi af de økologiske forskningsprogrammer har givet ny viden og øget erhvervets muligheder for at leve op til markedets efterspørgsel og samtidigt følge de økologiske principper.

Om de aktuelt faldende bevillinger til målrettet økologisk forskning sagde han:
"Som landmand bliver man meget overrasket over, at kun 3 procent af det samlede fødevareforskningsbudget er målrettet økologi, når nu 10 procent af landbrugsarealet i Danmark er økologisk".

Direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen, viste, i hvor høj grad videnopbygning i samarbejde med forskere historisk har bidraget til at skabe de produkter, Thise er kendt for.

Desuden påpegede han, hvordan forskningen har bidraget til at reducere antibiotikaforbruget i malkekvægsbesætninger, forbedre fodringen og mindske klimabelastningen.

Han slog blandt andet fast:
"Vi er nødt til at have økologisk fødevareforskning, da det er baggrunden for erhvervets fremtid. Økologi er den største revolution inden for landbruget de sidste 50 år."

Umættelig øko-interesse hos forbrugerne
Thomas Roland, ansvarlighedschef hos COOP, kunne fortælle, hvordan forbrugerne fortsat har en umættelig interesse for et bredere sortiment af økologiske varer.

Han sagde blandt andet:
"Den vækst, vi har haft i økologisalget gennem de seneste tre år, er lige så meget vækst, som økologien har opnået de første 25 år. Grundet den store efterspørgsel stiger importen, men det er en nødløsning i forhold til at skaffe de varer, som forbrugerne efterspørger."

Den store forbrugerinteresse beror ikke mindst på en tillid til, at økologien leverer på en række samfundsgoder, og her spiller forskning og dokumentation en helt central rolle.

Forskningsprogram skal opretholde innovation og samarbejde
Ved konferencen deltog en række forsknings- og fødevarepolitiske ordførere, hvoraf mange klart anerkendte den store indflydelse, forskningen har haft på økologien.

Orla Østerby, landbrugs- og fødevareordfører for Konservative Folkeparti, sammenlignede økologiens udvikling med den positive udvikling på vindenergiområdet.

Bruno Jerup, stedfortrædende forskningsordfører for Enhedslisten, fokuserede på, at en systematisk vidensopsamling er vigtig for at udvikle produktionen mest hensigtsmæssigt. 

Alternativets landbrugs- og fødevareordfører, Christian Poll, udtalte:
"Vi er midt i en omstillingstid, hvor vi skal have en langt mere bæredygtig fødevareproduktion. Det er forskning, der er behov for, for at vi kan få løst nogle af de svære problemer, som man ikke bare lige får løst ude i praksis".

Erling Bonnesen, landbrugs- og fødevareordfører for Venstre og vært for konferencen, sagde, at han ville tage den store interesse og opbakning til økologien med sig, når Venstre skal diskutere den kommende finanslov.

Som direktør for ICROFS, der koordinerer de danske økologiforskningsprogrammer, glæder det mig, at der er en forståelse for forskningens betydning for økologiens fortsatte succes.

For hvis ikke vi fortsat skaffer ny viden, der løser de udfordringer, den økologiske produktion har, vil sektoren ikke kunne følge med efterspørgslen.

Og hvis vi ikke fortsætter med at kunne dokumentere fordele og ulemper ved økologi, vil forbrugernes tillid til – og villighed til at betale mere for – økologi, dale.