Fødevareindustrien har stor indflydelse på vores valg af fødevarer

 

Det er en forældet tankegang at ville lægge ansvaret for borgenes sundhed ét sted. Dertil er problemstillingen alt for kompleks.

 

Så ja, både den enkelte forbruger og politikerne har et stort ansvar. Og ja, fødevarevirksomhederne, der producerer og markedsfører den mad, vi spiser, har naturligvis også et stort ansvar. Ikke mindst fordi de har stor indflydelse på, hvad det er for noget mad, vi køber og spiser.

 

Fødevarevirksomheder lever af at sælge fødevarer. Et helt legitimt formål, som jeg på ingen måde vil sætte spørgsmålstegn ved. Til det formål er der gennem tiden blevet udviklet en vifte af markedsføringsteknikker.

 

For nogle år siden udarbejdede fødevarebranchen et frivilligt kodeks, der skulle begrænse markedsføringen af usunde fødevarer over for børn. Og kodekset har faktisk fjernet den største del af den direkte børnemarkedsføring.

 

Det er dog ikke al markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn, der er væk. For eksempel hvis man går i biografen og ser en børnefilm, er en stor del af reklamerne forinden stadig reklamer for usunde fødevarer - og rettet mod børn.

 

Men i virkeligheden er biografreklamerne ikke det største problem inden for markedsføring. Moderne markedsføringsredskaber er meget mere og meget sværere at gennemskue end en film i en reklameblok.

 

Jeg nævner i flæng: Konkurrencer på Facebook, product placement i film og på tv, gratis spil til pc, tablets og mobiler osv. Et af de seneste skud på stammen er sponsorering af madbloggere. For nyligt viste en undersøgelse fra Foodculture, at 43 procent af de madbloggere, der deltog i undersøgelsen, indimellem modtager produktprøver fra virksomheder. 28 procent mente, at det var i orden at modtage gaver uden at angive det på bloggen, selvom dette er en klar overtrædelse af markedsføringsloven.

 

Madblogs er et eksempel på en gråzone, hvor det er svært at gennemskue, hvornår der er tale om en reklame, og det personlige univers gør, at mange har stor tillid til, hvad der bliver skrevet.

 

Mærkningen af produkterne kan også påvirke vores valg af fødevarer. Ikke mindst diverse anprisninger, der basalt set også er markedsføring med det formål at få os til at købe produktet.

 

EU har godkendt en liste over 222 sundhedsanprisninger. Et af problemerne med sundhedsanprisninger er, at størstedelen vedrører stoffer, vi får rigeligt af gennem en normal kost. Og hvor der derfor ikke er en sundhedsgevinst ved et ekstra tilskud. Så når en vitamindrik lover, at den støtter immunforsvaret pga. tilsatte vitaminer, betyder det blot, at de pågældende vitaminer er involveret i immunforsvaret. Og ikke, at en person, der spiser en normal kost, vil få et bedre immunforsvar af at drikke vitamindrikken.

 

Det er virksomhederne, der bestemmer sammensætningen af produkterne. Hvor meget sukker, der skal være i et morgenmadsprodukt, og hvor meget salt, der er i færdigretterne osv. Omkring 70 procent af det salt, vi indtager, kommer fra industrifremstillede fødevarer. Så hvis vi skal have vores alt for høje saltindtag ned, er der behov for en reduktion af saltindholdet i produkterne. Og det skal ske gradvist, fordi saltpræferencer i høj grad er et spørgsmål om vane.

 

Forbrugerrådet Tænk deltager sammen med bl.a. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og fødevareerhvervet i det frivillige Saltpartnerskab. Som forbrugere har vi brug for, at arbejdet i Saltpartnerskabet resulterer i lavere saltindhold af fødevarerne i butikkerne.