Fødevareleder i Lejre: Den mobile hønsevogn skal også passe ind

Af Tina Unger
Programleder i fødevarer og bæredygtighed i Lejre Kommune

Spænder dansk fødevarelovgivning ben for små fødevarevirksomheder? Det kan man hverken svare ja eller nej til.

Men sikkert er det, at lovgivningen kan være noget af en udfordring for mange producenter. Vi kunne have brug for et ’kontor for morgendagens innovative produkter’. Et kontor bemandet med løsningsorienterede jurister og sagsbehandlere, der sammen med fødevareproducenter kunne sikre en bæredygtig nyudvikling af det danske landbrug.

Danmark har fået en fælles fødevarefortælling. Den hedder ”Finding a better way”. Danske fødevarer er allerede kendt for fødevaresikkerhed, pålidelighed og effektivitet. Men i dag skal danske fødevareproducenter, ifølge fortællingen, også være gode til at samarbejde, de skal være innovative og have fokus på kvalitet, bæredygtighed og ressourceeffektivitet.

Benspænd for Danmarks fødevarebrand
Jeg har de seneste fem år arbejdet i Lejre Kommune blandt andet med udvikling af den lokale fødevareproduktion. Jeg er herudover også tovholder i et nyt madsamarbejde mellem indtil videre tre lokale virksomheder med base i Herslev. Madsamarbejdet hedder ’En del af Herslev’ – og det handler netop om, hvordan virksomhederne i partnerskabet kan producere flere kvalitetsfødevarer ved at samarbejde om at udnytte ressourcerne bedre.

Lejre Kommune er en landkommune beliggende omkring 40 km fra København. 54 procent af landbrugsjorden dyrkes af gårde under 50 ha, og omkring 13 procent af jorden drives økologisk – den højeste andel på Sjælland.

Problemet er bare, at mobile hønsevogne ikke passer ind i lovgivningen. Og indtil for ganske nylig var det heller ikke lovligt at fodre hønsene med grønsagsrester.

Tina Unger
Programleder i fødevarer og bæredygtighed i Lejre Kommune

I min hverdag i Lejres madlandskab møder jeg derfor masser af mindre fødevareproducenter, der producerer kvalitetsfødevarer og som i produktionen har fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Nærmest ”Finding a better way” i praksis, kunne man tænke. Og i hvert fald noget, vi som samfund burde have interesse i at støtte op om.

Det skulle man tro. Men det er ikke altid sådan det opleves. Fødevarelovgivningen, planloven, lokalplaner og meget andet smider lidt sten, grus og kampesten på vejen. Der kan være gode grunde til, at de ligger der. Det kan være et hensyn til dansk eksport. En bekymring for mund- og klovsyge eller måske en fredning, der har til formål at bevare udsyn.

Alle forståelige begrundelser i sig selv – helt isoleret set. Men resultatet er, at ét enkelt hensyn spænder ben for en bæredygtig udvikling af landbruget, der på en gang kan skabe flere kvalitetsfødevarer, flere lokale arbejdspladser, mere liv i landsbyerne, styrke turismen, biodiversiteten og Danmarks fødevare-brand generelt.

Kontor for morgendagens innovative produkter
Et eksempel kunne være på sin plads.

En lokal landmand har opstillet mobile hønsevogne på markerne for at sikre hønsene evigt grønt græs. Hendes høns kvitterer med struttende sundhed og æg med solgul blomme. Høns og æg er berømmede helt inde i København, hvor madanmeldere roser æggene til skyerne. Hønsene fodres i øvrigt med grønsagsrester fra restauranterne. Altså en produktion med fokus på kvalitet, bæredygtighed og ressourceeffektivitet.

Problemet er bare, at mobile hønsevogne ikke passer ind i lovgivningen. Og indtil for ganske nylig var det heller ikke lovligt at fodre hønsene med grønsagsrester.

Kunne et ’Kontor for morgendagens innovative produkter’ være behjælpelig her, så vi kunne sikre hønsenes frie liv, flere kvalitetsprodukter, landmændenes innovationsmod og en bæredygtig udvikling af dansk fødevareproduktion?