Forbrugerrådet: Implementeringsråd vil åbne for vildledning på nettet
ANBEFALING: Danske virksomheder skal have lov til at kommunikere på internettet om en fødevares sundhedsfordele. Det må de ikke nu, fordi en EU-forordning om anprisninger fortolkes for vidtgående, mener Implementeringsrådet. Men en lempelse af regler kan åbne op for vildledning af forbrugerne, advarer Forbrugerrådet Tænk.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørRådet arbejder inden for tre indsatsområder:
- Implementeringsrådet kan pege på områder, hvor der er behov for en tidlig varetagelse af danske interesser i Bruxelles.
- Rådet rådgiver regeringen om implementering af ny, erhvervsrettet EU-regulering med henblik på at forhindre unødige byrder ved implementering af ny EU-regulering.
- Rådet kan udpege områder, hvor eksisterende national overimplementering eller fortolkning af EU-regulering kan revideres med henblik på at lette erhvervslivets byrder.
Rådets medlemmer
Særligt sagkyndige
- Lene Espersen, dir. i Danske Arkitektvirksomheder og tidligere minister
- Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken EUROPA og tidligere topembedsmand i udenrigsministeriet og i EU
- Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med forskningsmæssig interesse for bl.a. Danmarks implementering af EU-retsakter
- Tine Roed, dir. i Dansk Industri
- Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv
- Flemming Nør-Pedersen, dir. i Landbrug og Fødevarer
- Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeri
- Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet
- Jakob Ullegård, dir. i Rederiforeningen
- Lars Pram, dir. i Forbrugerrådet TÆNK
- Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
- Nanna Højlund, næstformand i LO
- Per Bremer Rasmussen, dir. i Forsikring & Pension
- Ane Arnth Jensen, dir. i Realkreditrådet (repræsentant for den finansielle sektor (Finansrådet og Realkreditrådet))
I regeringens implementeringsråd er EU’s anprisningsforordning blevet upopulær. Første gang rådet kom med sine anbefalinger til regeringen, lød budskabet, at regeringen skulle lobbye for at få forordningen lavet om.
Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige oplysninger, som gives i forbindelse med markedsføringen af fødevarer.
Ernæringsanprisninger
Ernæringsanprisninger er budskaber, der indikerer, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et konkret indhold eller fravær af energi, næringsstoffer eller andre stoffer.
Eksempler på ernæringsanprisninger er:
- Sukkerfri
- Højt fiberindhold
- Indeholder omega-3 fedtsyrer
Sundhedsanprisninger er budskaber, der fortæller noget om, at der er en sammenhæng mellem et indtag af et produkt og produktets effekt på sundheden.
Eksempel på sundhedsanprisning:
- Calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne.
Nu vil Implementeringsrådet også have regeringen til at kigge nærmere på, om man kan lave lempelser i Fødevarestyrelsens vejledning for, hvordan anprisningsforordningen bliver implementeret i Danmark.
Vi synes ikke, det er et spørgsmål om overimplementering. Det handler om forbrugerbeskyttelse.
Camilla Udsen
Fødevarepolitisk seniorrådgiver for Forbrugerrådet Tænk
Alle medlemmerne af rådet undtagen Forbrugerrådet Tænk mener, at der er grund til at kigge nærmere på, om der i Danmark er for strikse regler om, hvordan virksomheder på internettet må fortælle om en fødevares sundheds- og ernæringsmæssige egenskaber.