Håndværkere og fisk fylder i landbrugets statistikker

I en kronik i Politiken med overskriften 'Vækst og bæredygtighed går hånd i hånd' slog den nyudnævnte minister kort før jul fast, at de danske landmænd i dag skaffer "rekordhøje eksportindtægter på 148 milliarder kroner til kongeriget".

Tallet stammer fra Landbrug & Fødevarers statistik over den såkaldte fødevareklynges samlede eksport i 2012 og går også igen på allerførste side i regeringens vækstplan for fødevarer.

Nyt med fødevareklynge
At tilskrive landmændene fødevareklyngens samlede eksportindtægter er dog i bedste fald en misforståelse af, hvad statistikken reelt dækker over. Landbrugets produktion fylder meget, men også ganske mange andre brancher er taget med.

Eksempelvis tæller alene fisk og skaldyr for over 18 milliarder kroner, mens eksporten af maskiner til jordbrug med mere står for omkring 5,5 milliarder kroner. Og så dækker maskiner til næringsmiddelindustrien som eksempelvis køle- og fryseskabe knap 3,9 milliarder kroner.

2012 er det første år, hvor Landbrug & Fødevarer har lavet sin egen opgørelse over fødevareklyngens eksport. Statistikken er delt op i tre kategorier, som søger at dække hele fødevareerhvervet og de brancher, der mere eller mindre direkte er knyttet an til erhvervet.

Kød, mink og enzymer
Den første og største kategori er 'fødevarer'. Den domineres af eksportindtægterne fra svinekød, mejeriprodukter samt fisk og skaldyr. Med tæller også kaffe, kiks, kager, brød, sodavand, øl, olier og sammensatte fødevarer.

Det vil sige, at eksempelvis også de danske bryggeriers eksport kan tælles med.

Den anden kategori er 'biobaserede produkter'. Her fylder foder, frø og planter meget. Men den klart dominerende vare er eksporten af skind, særligt minkskind, der løb op i 11 milliarder kroner i 2012.

Hertil kommer bioteknologiske virksomheders arbejde med enzymer og lignende, som beløber sig til en eksportværdi på 6,6 milliarder kroner.

Den tredje kategori er 'agro-teknologi'. Det er her, produktionen af maskiner til landbrug og tilknyttede industrier indgår. Samtidig tæller visse typer emballage med samt gødning og sprøjtemidler. Samlet set dækker kategorien over eksportindtægter for knap 12 milliarder kroner.

Bred definition
I forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionens arbejde fik Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet til opgave at opgøre værdien af den danske fødevareeksport og eksporten af fødevarerelaterede teknologier.

IFRO vurderede eksportværdien af landbrugsvarer til mellem 50-60 milliarder kroner årligt fra 2001 til 2009. I 2011 steg den til 73 milliarder kroner primært på grund af stigende fødevarepriser på verdensmarkedet.

IFRO's opgørelse ligger et stykke lavere end Landbrug & Fødevarers på en række punkter. Blandt andet i forhold til svinekød og mejeriprodukter. Samlet set lander IFRO på eksportindtægter for knap 119 milliarder i 2011, hvor Landbrug & Fødevarers lød på lige over 140 milliarder kroner.

Dermed er Landbrug & Fødevarers underkategorier bredere, end dem IFRO opererer med. Mens IFRO selv gør opmærksom på, at deres opgørelse bygger på en ganske bred definition af fødevareklyngen, så tager Landbrug & Fødevarers definition altså endnu mere med.

Uafhængig af landbrug
Et andet aspekt, IFRO fremhæver, er, at jo mere et produkt forædles, jo mindre fylder råvarens værdi i forhold til produktets samlede værdier. Så mens råvaren udgør en meget stor del af værdien i eksempelvis en liter mælk, så fylder den kun omkring fem procent for et brød.

Blandt andet derfor kan man ikke tage fødevareklyngen som udtryk for, hvor stor en del af det danske erhvervsliv, der direkte eller indirekte er afhængig af den danske landbrugsproduktion.

Mange fødevareprodukter vil enten ikke indeholde danske råvarer eller vil let kunne blive udskiftet med andre. Og betydelige dele af den teknologiske industri vil også uden videre kunne fortsætte, selv om alt landbrugsdrift ophørte.

Stor import, større eksport
Vil man have et indtryk af værdien af den danske landbrugs- og fødevareproduktion, er det ikke nok at se på eksporten. Det er mere retvisende at se på handelsbalancen, hvor værdien af de importerede varer er trukket fra.

Blandt andet modsvares store dele af eksporten af fisk og skaldyr import fra især Grønland. Ligesom der eksempelvis alene fra Argentina blev importeret sojafoder, der primært indgår i svineproduktionen, for 2,2 milliarder kroner.

I 2012 udgjorde importen af fødevarer, biobaserede produkter samt agro-teknologi (efter Landbrug & Fødevarers definition) henholdsvis 60, 23 og 9 milliarder kroner.

For fødevarer er overskuddet på handelsbalancen således på omkring 40 milliarder kroner, mens det samlet set for hele klyngen var på 56 milliarder kroner i 2012.

Spring på 40.000 job
Antallet af beskæftigede i fødevareklyngen er et andet centralt tal fra Landbrug & Fødevarer, der også er at finde på side ét i regeringens vækstplan for fødevarer. 141.000 lød vurderingen i 2012.

I 2013 har Landbrug & Fødevarer imidlertid ændret grundlaget for sin opgørelse for at skabe, hvad organisationen anser for at være et mere fyldestgørende billede af beskæftigelsen. Nu lyder vurderingen på over 180.000.

Landbrug & Fødevarer har ikke selv opgørelser over fordelingen af de beskæftigede på forskellige brancher på samme måde som for udenrigshandlen. Men det er forsøgt med en opgørelse, som analyseenheden FORA under Erhvervs- og Bygningsstyrelsen udarbejdede i 2010.

Den opgørelse er baseret på tal fra 2006 og vil derfor ikke sige noget præcist om billedet i dag. Her vurderes beskæftigelsen i den danske fødevareklynge til 175.000.

Afledt beskæftigelse
Udover de omkring 36.000, der i 2006 var beskæftiget med at dyrke landbrugsafgrøde, og de godt 16.000, som arbejdede med husdyrproduktion, var det slagterier m.m. (17.500) og mejeriproduktionen (9.500), som var den mest arbejdskraftsintensive del af klyngen.

Med tæller eksempelvis også de 4.715, der arbejdede med at brygge øl og sodavand, landbrugets mange rådgivere og engroshandlende samt de knap 1.500, der var beskæftiget med 'tobaksdyrkning og engros'.

I et notat udarbejdet for Natur- og Landbrugskommissionen i december 2012 opgøres antallet af beskæftigede i det 'jordbrugsindustrielle kompleks' til 134.000. Heraf er 56.000 beskæftiget i det primære landbrugserhverv og 10.000 i gartnerier.

Set i forhold til beskæftigelse benytter Landbrug & Fødevarer en bred definition. I organisationens statistikker indgår også 'afledt beskæftigelse'. Det dækker blandt andet over den arbejdstid, en elektriker bruger på at sætte lamper op i en ny stald, og som håndværkere har brugt på at bygge stalden.

Skattekroner og arbejdspladser
Sidst men ikke mindst melder spørgsmålet sig om, hvad dansk landbrug og de tilknyttede erhverv bidrager med til det danske samfund. I hvis lommer ender eksportindtægterne, og i hvilket omfang bidrager de til at finansiere den danske velfærd?

Det er der ikke lavet nogen samlet opgørelse over. Men i det samlede billede er det bidraget til beskæftigelsen og de dertilhørende skatteindtægter, der fylder mest.

Ser man på landmændene, så har de både udgifter til forrentning, afdrag og produktionsomkostninger. Efter det har landmændene ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra IFRO omkring 5-6 milliarder kroner.

Det er mindre end de cirka 7 milliarder kroner, der bliver givet i direkte EU-støtte til landbruget.

Miljøets mørketal
Udover beskatning af indtjening betaler landbruget jordskatter og afgifter for lidt over to milliarder kroner. Men omkring 200 millioner kroner føres tilbage til landbrugets fonde.

Et andet mørketal i den samlede opgørelse over landbrugets samfundsøkonomiske betydning er erhvervets miljø- og klimabelastning, de såkaldte 'eksternaliteter'.

Der findes ingen opgørelse over konsekvenserne af erhvervets træk på naturens ressourcer, klimapåvirkningen og betydningen for 'herlighedsværdierne' for naboer og samfundet generelt.

Det er forhold, der er svære at gøre op, men som mange vil mene er yderst relevante, hvis man ønsker et fyldestgørende billede af plusser og minusser ved landbrugets og fødevareerhvervets samfundsøkonomiske betydning.