Hvad vil du med GMO, fødevareminister?

Af Rikke Bagger Jørgensen
Seniorforsker Risø DTU, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe på fødevarer

Folketinget står over for at regulere reglerne for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og ikke-modificerede afgrøder. I den anledning har Bente Dahl fra R stillet fødevareminister Henrik Høegh en række spørgsmål. Dem kommer vi tilbage til, men først tager vi lige en GMO-rundtur i EU.

I oktober blev EU-Kommissionens nyeste Eurobarometer-undersøgelse om bioteknologi offentliggjort. Borgere i 32 EU lande er blevet spurgt om deres holdninger til forskellige former for bioteknologi. Generelt er europæerne optimistiske over for bioteknologi. 53% regner med, at bioteknologi vil få en positiv effekt i fremtiden - men der er en undtagelse, nemlig genetisk modificerede fødevarer. Her er der stor skepsis: 61% (mod 57% i 2005) af EU-borgerne er modstandere af GM-fødevarer, 23% er for; i Danmark er 60% imod. Modstanden bunder i GM-fødevarers manglende nytte, en opfattelse af at GM-fødevarer er en risiko for helbred, miljø og kommende generationer, og en mening om at teknologien er fundamentalt unaturlig.

GM-afgrøder ikke en sællert
Der ser altså ikke ud til, af GM-fødevarer lige nu er en sællert til det europæiske eller danske marked, men det er økologi til gengæld. Den økologiske markedsandel stiger fortsat både i Danmark (ca. 7% i øjeblikket), i EU og på verdensplan. Det samme gælder for Danmarks økologi-eksport. Det er regeringens vision at det økologiske areal i Danmark fordobles i løbet af de næste ti år. For at bruge 'Landbrug og Fødevarer's egen beskrivelse er "økologien landbrugets stærkeste bæredygtigheds- og merværdikoncept, hvor der er stor troværdighed omkring produkterne, og hvor der tages størst mulig hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd".

Men den troværdighed som økologien har, må ikke sættes over styr af GMO-iblanding. Så løber forbrugerne væk, og det koster Danmark eksportandele. Der er kompensationsregler for økologiske landmænd, der bliver udsat for GMO-iblanding over 0,9%, men kompensationen omfatter ikke en mistet troværdighed til økologiske produkter, en troværdighed som opgjort i kroner og ører vil være "peanuts" i sammenligning med den udbetale kompensation. Og grænsen for den troværdighed kan meget vel ligge under 0,9% GMO-iblanding.

Høegh glider af
Og så tilbage til Bente Dahls spørgsmål til Henrik Høegh. Fødevareministeren glider elegant af på de fleste spørgsmål om sameksistens, ved at henvise til den igangværende faglige udredning, der skal danne baggrund for en genforhandling af sameksistensreglerne. Så er de spørgsmål parkeret, og eksperterne kan komme på banen; jeg er selv en af dem.

Skal vi dyrke GM-afgrøder i Danmark, og dermed udsætte den økologiske produktion for GMO-iblanding, bør GM-afgrøderne i meget høj grad tilgodese klima og bæredygtighed i produktionen, for her er en stor udfordring. Lige nu ser jeg ingen GM-afgrøder til dansk landbrug, der kan leve op til dette.

Rikke Bagger Jørgensen
Seniorforsker Risø DTU

Og jeg er ikke uenig i, at revision af sameksistensreglerne, skal basers på en faglig udredning, men den er ingen garanti. Afstande mellem marker og andre midler til at begrænse GMO-iblanding bygger på matematiske modeller med mange antagelser og på værdier fra små, kortvarige forsøg. Modellerne er en simplificering af komplicerede samspil i naturen, og de giver viden om de mest sandsynlige hændelser, men det er alt! De kan ikke garantere, at økologiske produkter friholdes for GMO-iblanding. Fagligheden har altså sin begrænsning, og det skal fødevareministeren både turde sige åbent til forbrugerne og økologerne, og turde agere på i stedet for at dække sig bag forskerne.

GM-afgrøder skal tilgodese klima i produktionen
Skal vi dyrke GM-afgrøder i Danmark, og dermed udsætte den økologiske produktion for GMO-iblanding, bør GM-afgrøderne i meget høj grad tilgodese klima og bæredygtighed i produktionen, for her er en stor udfordring. Lige nu ser jeg ingen GM-afgrøder til dansk landbrug, der kan leve op til dette. Når vi nu satser på at udfase ukrudtsmidlerne, er de herbicidresistente afgrøder "svært fordøjelige", og mere interessante egenskaber lader vente på sig. Fytase-byg til svinefoder er langt fra en realitet, og vil kun give få procent bedre udnyttelse af fosforet. Heller ikke allergi-venlige æbler er særligt nødvendige.

Med mindre vi får national selvbestemmelse på GMO-området, kan vi tvinges til at acceptere, at EU-godkendte GM afgrøder må dyrkes i Danmark. Derfor skal vi ved stramme sameksistensregler formindske risikoen for, at økologien lider skade på renommé og økonomi. Jeg tror ikke på visionen om, at alt landbrug kan omlægges til økologi, men jeg mener, der skal være plads til et økologisk jordbrug uden GM; et jordbrug som honorerer de krav, som flere og flere forbrugere her og på vores eksportmarkeder lægger vægt på. De investeringer der er gjort på økologiområdet, er det tid at høste. Se det er der økonomi og stemmer i! Hvad satser du på, Henrik Høegh? For at satse på både GMO og økologi uden GMO er nok ikke en mulighed i længden.