Indien vil have Danmarks hjælp i kamp mod madspild

PARTNERSKAB: Danmark indleder nu et fødevarepartnerskab med Indien, efter landets minister for fødevareindustrien, Harsimrat Badal, torsdag besøgte København. Indien vil have danske virksomheder til at bidrage med know-how, der kan mindske landets store årlige madspild.

Foto: MSL Group
Lise-Lotte Skjoldan

Med over 1,3 milliarder munde at mætte er Indien verdens næststørste land målt på befolkningstal. Samtidig er Indien verdens næststørste producent af fødevarer, og når det kommer til mælk, bananer og en lang række andre frugter, kommer landet ind på en førsteplads.

Problemet er bare, at meget af den mad, der hvert år bliver produceret i Indien, slet ikke når frem til tallerkenerne på de indiske middagsborde.

Hvert år går op mod 40 procent af de grøntsager, Indien producerer til spilde. Helt nye tal fra FN's udviklingsprogram, UNDP, viser, at Indien årligt har et fødevaretab, der svarer til, hvad man i Storbritannien forbruger på et år.

0:000:00