Insektspecialist: Melorm og fårekyllinger er fremtidens fødevarer

Af Lars-Henrik Lau Heckmann
Projektleder og insektspecialist ved Teknologisk Institut

Danmark står over for en fantastisk mulighed i forhold til at kunne differentiere sig inden for bæredygtig og ressource-effektiv produktion af foder og fødevarer.

I disse år brager insekter som foder og fødevarer frem og forventes at udgøre et marked på over 20 milliarder kroner årligt i 2020 på europæisk plan.

Hvordan er det kommet dertil?
Det skyldes i høj grad et stigende behov for øget fødevareproduktion grundet den hastigt voksende verdensbefolkning, samt et øget fokus på bæredygtige og klimavenlige produktionssystemer.

I 2050 skal der produceres over 70 pct. flere fødevarer – i 2010 udgjorde den globale landbrugsproduktion ifølge IPCC 20-25 pct. af det årlige udslip af drivhusgasser – så der er et kritisk behov for bæredygtige løsninger på denne udfordring.

To fluer med et smæk

Insekter kan levere en bæredygtig og ressource-effektiv produktion af proteinrige fødevarer – og kan dermed ’slå to fluer med et smæk’.

Der er et meget stort behov for viden og teknologiopbygning – og dermed en målrettet national innovationssatsning.

Lars-Henrik Lau Heckmann
Projektleder og insektspecialist, Teknologisk Institut

For cirka 3-4 år siden kom de for alvor på den europæiske fødevarepolitiske dagsorden som et nyt alternativ. Dette var i høj grad foranlediget af en rapport med titlen ’Edible insects – future prospectives for food and feed security’ som FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, udgav i 2013.

Nogen af de væsentligste årsager til, at insekter er blevet anerkendt som et miljøvenligt og realistisk alternativ til de velkendte kilder til foder og fødevarer, skyldes flere tungtvejende argumenter.

For eksempel at insekter:

• omsætter deres foder væsentligt mere effektivt (5-10x) end fx svin og kvæg
• 
bruger mindre end 10 pct. af det produktionsareal, som anvendes til samme mængde kvæg
• 
bruger mindre end en tusindedel (<0,1 pct.) af det vand, der bruges til at producere samme mængde oksekød

• udleder 100-1000 gange færre drivhusgasser end svine- og kvægproduktion
• ikke overfører zoonotiske sygdomme (fx fugleinfluenza og MRSA), hvilket gør dem til en mere sikker produktionstype til fødevarer. 


Hvad holder os tilbage?

Hvorfor producerer vi så ikke insekter i et volumen på niveau med dansk svineproduktion?

Først og fremmest er insektproduktion til foder og fødevarer et meget nyt forretningsområde og har derfor ikke en langvarig historik med hensyn til forsknings- og udvikling, som fx konventionel animalsk produktion.

Der er således et meget stort behov for viden og teknologi-opbygning – og dermed en målrettet national innovationssatsning.

I forhold til industriel insektproduktion dækker gruppen af relevante arter på nuværende tidspunkt ca. 5-8 forskellige insektarter. Hver enkelt art har individuelle biologiske krav til deres produktionsmiljø – og der er således ikke en ’quick fix’ løsning, som dækker bredt.

Dernæst er den eksisterende europæiske lovgivning ikke tilpasset en fuld anvendelse af insekter til foder og fødevarer, selvom dette er under revision og bliver behandlet af EU-Kommissionen og -Parlamentet.
På nuværende tidspunkt er der således lovmæssige begrænsninger for anvendelse af insekter til foder (insekter til fiskeopdræt forventes lovliggjort af EU i løbet af 2016/2017), mens det er muligt at markedsføre et udvalg af insekter (fx melorm, fårekyllinger og græshopper) som fødevarer, hvilket allerede foregår i store dele af Nordeuropa, herunder Danmark.

Der er dog et fortsat behov for at understøtte relevant EU-lovgivning med videnskabelige data i forhold til at sikre en øget anvendelsesgrad og marked for insekter.

Vi skal vænne os til tanken
Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis spørgsmålet om forbrugernes accept af denne nye type mad.

Flere forbrugerundersøgelser viser, at langt størstedelen af de europæiske forbrugere ikke har noget problem med, at insekter bliver anvendt som foder til andre produktionsdyr eller indgår i processeret form i forskellige typer fødevarer.

I hel form derimod reduceres andelen af villige forbrugere forventeligt til en brøkdel.

Gastronomisk tilbyder hele insekter mange interessante muligheder og anses for specialiteter – dog primært uden for Europa – selvom flere europæiske restauranter i stigende grad anvender dem. Men i forhold til at være en del af fremtidens løsning på ovennævnte fødevareudfordring er det primært i industriel skala og i processerede produkter, at de skal gøre en forskel.

På sigt vil insekter, som det er sket med andre ’madkulturelle udfordringer’ (fx sushi), blive anset som en naturlig del af vores diæt – vi skal bare vænne os til tanken...

First movers?

Der er uden tvivl et stort behov for ressource-effektiv og bæredygtig fødevareproduktion – og insekter har et enormt potentiale for at kunne blive en vigtig del af løsningen på en af vor tids største udfordringer.

Inden for en overskuelig fremtid forventes europæiske insektproducenter årligt at kunne producere op mod 10.000 tons insekt-mel per fabrik.

I Danmark anser vi os som internationalt førende inden for fødevare-innovation – men hvordan formår vi på nationalt plan at udnytte muligheden for at være ’first movers’ inden for nye forsknings- og forretningsområder med så åbenlyst potentiale som insekter til foder og fødevarer?