Jorden kalder Christen Sørensen

Det er helt fint, at CS kritiserer Produktivitetskommissionens analyser, hvor håbløst forfejlet kritikken end måtte være. Men målet er altså fuldt, når det gælder den del af CS' indlæg, der lægger an til karaktermord.

Carl-Johan Dalgaard og Peter Birch Sørensen
Professorer i økonomi ved Københavns Universitet, medlemmer af Produktivitetskommissionen

Af Peter Birch Sørensen og Carl-Johan Dalgaard
Professorer i økonomi ved Københavns Universitet og medlemmer af Produktivitetskommissionen

På Altinget.dk kritiserer Christen Sørensen (CS) 1. april Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandlen. Tilsyneladende er indlægget ikke ment som en "aprilsnar". Det kunne man ellers let forledes til at tro, siden vi allerede én gang har besvaret kritikken, der er baseret på en rapport, som CS har udarbejdet for De Samvirkende Købmænd.
Vi påtager os gerne det fulde ansvar for al eventuel forvirring og den afledte svie og smerte, der måtte være blevet påført Altinget.dks læsere i denne sammenhæng.

For den oplagte forklaring på CS' indlæg må simpelthen være, at vi ikke har været formidlingsteknisk gode nok til at kommunikere de faglige budskaber til ham. Sådan må det være, da det ellers er aldeles ubegribeligt, hvordan CS kan forfatte et indlæg, der på lange stræk slet og ret ignorerer vores svar. Vi tør ikke love, at vores pædagogiske evner rækker så langt, at vi kan nå CS. Men Altinget.dks læsere skal altså ikke snydes for at blive informeret om sagens rette sammenhæng.

Historisk udvikling ikke relevant for lempelse
Én af Produktivitetskommissionens anbefalinger er at lempe planlovens snævre begrænsninger på butikkers størrelse og placering. Baggrunden er, at disse restriktioner hæmmer produktiviteten i detailhandelen. Det er, hvad både en række forskningsstudier og almindelig sund fornuft tilsiger, og det er altså, hvad der ligger til grund for Produktivitetskommissionens anbefaling. Anbefalingen om at lempe planloven har derimod ikke været begrundet i den historiske udvikling i produktiviteten.

Det er vigtigt at forstå hvorfor. Lad os forestille os en alternativ virkelighed, hvor detailhandlen faktisk havde leveret hastig produktivitetsvækst i de senere år. I det lys ville det fortsat være relevant for en produktivitetskommission at komme med anbefalinger, der kunne løfte produktiviteten i erhvervet yderligere. Hvis vi ikke, i denne alternative virkelighed, fremsatte forslag, der ville kunne øge produktiviteten i branchen, ville man faktisk med fuld ret kunne anklage os for ikke at leve op til vores kommissorium.

Det er derfor, det ikke spiller en trille, om produktivitetsvæksten fra 1995-2007 i praksis har været -1,4 procent per år eller +1,4 procent per år i dagligvarehandlen. Forslaget er lige relevant i den alternative virkelighed som i den virkelige virkelighed, hvor produktivitetsvæksten i detailhandlen har været sløj.

Disse fakta til trods, så insisterer CS fortsat på, at det faglige grundlag for vores anbefaling falder til jorden, hvis produktiviteten i dagligvarehandlen rent faktisk ikke er faldet helt så meget i perioden 1995-2007, som Danmarks Statistiks tal umiddelbart tyder på. Vi må endnu engang henlede opmærksomheden på, at dette postulat er forkert.

Produktivitetsfald i detailbranchen var uhørt stort
Men selvom den historiske produktivitetsvækst i detailhandlen altså er sagens kerne fuldkommen uvedkommende - altså dette, at vi anbefaler en lempelse af planloven - så kan det selvfølgelig godt være interessant at overveje, hvor skidt det faktisk står til i erhvervet. Så lad os vende os mod dette spørgsmål.
Ifølge de data, der er os tilgængelige, har den faktiske vækst i dagligvarebutikkernes produktion per arbejdstime været på -1,4% p.a. mellem 1995-2007. Altså er den såkaldte timeproduktivitet i branchen faldet. Vi medgiver gerne, at dette fald forekommer uhørt stort.

Derfor gjorde vi os i vores udredningsarbejde store anstrengelser for at undersøge, om denne tingenes tilsyneladende tilstand kunne være rigtig. Eksempelvis gjorde vi brug af en alternativ metode, hvor vi sammenligner produktivitetsudviklingen i dansk og svensk detailhandel. Detaljerne er beskrevet på s. 3 i vores tidligere svarnotat til CS (notatet kan downloades fra kommissionens hjemmeside, Produktivitetskommissionen.dk). Også dette tjek bekræfter det overordnede indtryk af en meget sløj produktivitetsvækst i erhvervet, sammenlignet med Sverige, der i øvrigt har en langt mere lempelig planlov.
 
Sørensens to faglige argumenter
CS mener imidlertid ikke, at produktivitetsudviklingen i detailhandlen kan have været så ringe. Udover mærkværdige ytringer så som "Produktivitet går normalt kun én vej, nemlig opad", så fremfører CS to argumenter, der har et fagligt anstrøg.

Det første argument, som CS har forsøgt sig med, er, at produktivitetsudviklingen i erhvervet er misvisende, siden den såkaldte bruttoavanceprocent har ændret sig over perioden, hvilket CS mener kan lede til en lavere realvækst. Det er ikke tilfældet, hvilket vi såvel som landets rigsstatistiker har forklaret CS.

Det fremgår antydningsvist af CS' indlæg, at han har forstået budskabet. CS skriver nemlig i sit indlæg: "På dette punkt vil jeg komme med en indrømmelse. Selv om jeg kontaktede Danmarks Statistik - inden jeg skrev mit notat - blev jeg ikke oplyst om de korrektionstiltag, der gøres for at reducere fejlvisninger i omregningen fra løbende til faste priser med udgangspunkt i antagelser om bruttoavanceprocentens udvikling. Det er en fejl, som jeg alene bør tilskrives."

Det næste argument, CS har forsøgt sig med, er, at detailerhvervet siden liberaliseringen af lukkeloven har taget stadigt dårligere uddannet personale i anvendelse. Videre argumenterer CS, at det nu dårligere uddannede personale gradvist er blevet udstyret med stadig mindre "kapital" per medarbejder; fx i form af palleløftere, vareskannere m.v. Begge forhold vil tilsige mindre værdiskabelse per time; produktivitetsmålet, der anvendes af Produktivitetskommissionen.

Men, lyder argumentet, det udelukker ikke, at den underliggende produktivitetsudvikling måske kan have været meget bedre! Underliggende produktivitet? Ja, udviklingen i den del af værdiskabelsen per time, der står tilbage, når man først har taget højde for udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau, såvel som for udviklingen i kapitalmængden per medarbejder.

Teoretisk set vil denne restkomponent ("totalfaktorproduktiviteten" i økonomsprog) afspejle hastigheden af de tekniske fremskridt inden for branchen, forstået i ordets bredeste forstand.

Argumenter er forvrøvlede
Det lyder nok alt sammen lidt indviklet. Men her følger CS' argument, udtrykt i klartekst. CS fortæller os alle, at selvom værdiskabelsen per arbejdstime er gået ned over perioden 1995-2007, så udelukker det teoretisk set ikke, at detailbranchen har været temmelig innovativ over perioden. Videre er logikken (eller hvad man nu skal kalde det), at hvis dette faktisk er tilfældet, så bortfalder al begrundelse for tiltag, der kan øge værdiskabelsen per medarbejder. Det er så indlysende forvrøvlet, at ord bliver fattige.

Dette til trods har vi i vores svar til CS gjort os visse anstrengelser for at forklare, at der i praksis er meget lidt, der tyder på, at detailhandlen har være meget innovativ over perioden 1995-2007, målt ved nævnte underliggende produktivitetsmål.
I vores svar til CS har vi omhyggeligt forklaret, at det påståede fald i kapitalapparatet per medarbejder fordufter som dug for solen, når man tager højde for, at kapitalens udnyttelsesgrad går i vejret, når åbningstiden udvides.

Hvis man foretager den slags analyser, som CS ønsker udført, da er det helt standard at tage højde for kapitalens udnyttelsesgrad. Bemærkelsesværdigt nok gør CS i sit seneste indlæg gældende, uden nogen form for faglig argumentation, at man lige netop i detailhandelen ikke skal tage hensyn til ændringer i kapitalens udnyttelsesgrad. Det er ganske enkelt noget vås.
  
Argumentationen om, at produktivitetsudviklingen fremstår i et ganske andet lys, når man tager højde for udviklingen i medarbejdernes kvalifikationer, er også forkert, hvilket vi ligeledes forklarer i omtalte notat. CS anfægter på intet tidspunkt i sit indlæg vores beregningers gyldighed i denne sammenhæng, så vi må antage, at han er enig på dette punkt.
 
Kritikken er håbløst forfejlet
I praksis er der dermed intet, der tyder på, at en branche, der har oplevet faldende værditilvækst fra 1995-2007, er meget innovativ, målt ved den underliggende produktivitet. Det kan lyde ret oplagt, hvilket det vel i grunden også er.
Det er helt fint, at CS kritiserer Produktivitetskommissionens analyser, hvor håbløst forfejlet kritikken end måtte være. Men målet er altså fuldt, når det gælder den del af CS' indlæg, der lægger an til karaktermord.

Konkret fremturer CS med et veritabelt personangreb på direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (der var medlem af kommissionen). Hun skal på usaglig vis have påduttet Produktivitetskommissionen sine synspunkter, og nævnte styrelse skulle i øvrigt lide under et "fagligt eller ideologisk problem". Og hvad er begrundelsen for denne tilsværtning? CS' begrundelse er, at kommissionen angiveligt ikke forholder sig til troværdigheden af det produktivitetsfald, som ifølge nationalregnskabet er sket inden for et andet erhverv: Forretningsservice.

Denne tilsyneladende forskelsbehandling mellem detailhandlen og forretningsservice kan ifølge CS kun forklares ved nævnte kommissionsmedlems virke. Hvis CS havde ulejliget sig med at læse vores udredninger, ville han vide, at dette personangreb er helt hen i vejret.

Svært at opgøre vækst i forretningsservice
På s. 31 i Produktivitetskommissionens Analyserapport 2 skriver vi således eksplicit, at der er særligt alvorlige måleproblemer ved at opgøre produktivitetsvæksten inden for forretningsservice (modsat detailleddet), og at nationalregnskabstallene derfor kan undervurdere den faktiske produktivitetsvækst i denne branche.

Og for at det ikke skal være løgn, så har vi også i vores seneste svarnotat til CS gjort opmærksom på denne problemstilling, samt at det udgør en begrundelse for, at vi ikke har foretaget en nærmere analyse af årsagerne til produktivitetsudviklingen inden for forretningsservice.

Det er helt uantageligt, at nævnte medlem skal tilsværtes, blot fordi CS ikke er i stand til at læse indenad.
At CS har problemer med at referere faktuelle forhold korrekt, fremgår også af hans udsagn til Altinget.dk om, at hans rapport til De Samvirkende Købmænd med kritikken af Produktivitetskommissionen først blev udarbejdet, efter han havde fremført den samme kritik i en kronik i Politiken 18. marts. Allerede 12. marts sendte De Samvirkende Købmænd faktisk Christen Sørensens rapport til Produktivitetskommissionen.

I Politikens kronik glemte han at meddele, at hans kritik byggede på denne rapport. Men den oplysning syntes han måske ikke var relevant at meddele læserne.