Kølster: Landbruget er i en politisk kamp om sandheden

INTERVIEW: Regeringens haltende 2020-ambitioner for økologien har fyldt godt i det fødevarepolitiske forår. Vi har medvind, men det er op ad bakke, siger økologernes formand, Per Kølster, der kæmper for en etisk omstilling af jordbruget.
Økologien står over for et af de næste store ryk, forudser formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster.
Økologien står over for et af de næste store ryk, forudser formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster.Foto: Presse
Kim Rosenkilde

Økologien bygger på en grundlæggende etik, som handler om, hvordan vi forvalter vores jord og vores menneskelige ressourcer. Hvis man kun snakker økonomi, så ender vi, hvor vi er i dag.

Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Ambitionen om at fordoble det økologiske areal inden 2020 er i den grad sat under pres. Det har været en afgørende præmis, som både fødevareminister Dan Jørgensen (S) og en række interesseorganisationer har brugt i forsøget på at skabe momentum for at få økologiens rolle og udfordringer sat på den politiske dagsorden.

Missionen er til dels lykkedes med mange historier i medierne om økologiske mælkeproducenter, som vender tilbage til konventionel drift. Efterfølgende har 'servicetjekket' af økologiindsatsen samlet en fyldig buket af forskellige tiltag til at komme videre.

Nu udestår blot regeringens beslutning om, hvordan og i hvilket omfang der skal handles. Et spørgsmål, der er højaktuelt i forhold til muligheden for at benytte fleksibel landbrugsstøtte, som netop nu er oppe at vende på allerhøjeste politiske niveau i regeringen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00