Kost & Ernæringsforbundet: Sæt skolemaden under lup

Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Sommeren står for døren, og om kort tid ringer skoleklokken ud til ferie. Men før I lukker ned, vil jeg sætte fokus på måltidet, og hvordan det håndteres på skolerne. For desværre skal man lede langt efter skoler med kantiner, og især skoler der også involverer børnene i madlavningen. Og det er en skam, for skolemaden har betydning for både sundhed, sociale kompetencer og indlæringsparate elever. Skolemad kan så meget mere end at mætte, hvis den får plads og bliver prioriteret.

Forebyg livsstilssygdomme
Vi ved, at der stadig er stor social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Børn fra familier med færrest ressourcer har flest sundhedsproblemer. Problemerne drejer sig om alt fra mental sundhed til tandbørstning, og på det ernæringsmæssige område spiser børnene mindre sundt og regelmæssigt end børn i familier med flere ressourcer.

Det dokumenterer et stort studie, som Nordea-Fonden står bag. Også DTU har kigget på den sociale slagside, hvor de store nationale kostundersøgelser peger på, at for eksempel overvægt er 76 procent hyppigere blandt børn af forældre med kort uddannelse end blandt børn af højtuddannede.

Skolebørn spiser omkring halvdelen af deres daglige mad, mens de er væk fra hjemmet. Blandt andet i skoletiden. Det er et faktum, som politikerne bør forholde sig konstruktivt til, hvis de vil sikre gode skoledage, der samtidig skaber mere lighed i sundhed – også for den næste generation.

Skolekantiner med sunde og appetitlige måltider kan være en af brikkerne til at forebygge overvægt og livsstilssygdomme. Der er videnskabelig dokumentation for, at madens sammensætning og indhold af næringsstoffer kan have en sundhedsfremmende effekt i et livsforløb.

Så kære skole og politiker. Vær nu ambitiøse: Åbn kantinen, lad eleverne være med i madlavningen og giv dem ro og rum til at nyde måltidet sammen.

Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Som det mindste bør vi tilbyde alle elever adgang til en kantine med et ordentligt måltid mad, ligesom de fleste af os voksne har adgang til en kantine på vores arbejdsplads. Jeg undrer mig åbenlyst over, at skoleelever skal stilles så meget ringere her.  

Giv børnene et ansvar
Hvis skolemad virkelig skal rykke i forhold til at ændre vaner, skal eleverne på banen i forhold til madlavningen. Det virker at involvere og give dem et medansvar, fordi involvering gør dem bevidste om madens smag og sundhedsmæssige betydning.

En spydspids i forhold til at give elevansvar er forskningsprojektet ’LOMA’, hvor skoler tilbereder mad af lokale råvarer. Eleverne er med i hele processen omkring et måltid: De er med i marken og deltager i planlægning, tilberedning og servering af maden. Køkkenet og spisesal er et udvidet læringsrum, hvor mange fag bliver integrerede. Eleverne bliver inddraget og får ro og tid til selve måltidet og kan for eksempel pludselig lide mad, som de ellers ikke brød sig om.

Her ser man lovende resultater efter at have afprøvet modellen på en håndfuld skoler. Ifølge de kost- og ernæringsfaglige, som arbejder med børnene, er de ikke tvivl. LOMA-modellen er et skridt i den rigtige retning, hvis man vil udligne social ulighed i sundhed.  

Skolemad som løftestang
Den sociale ulighed har været på den politiske dagsorden igen og igen, men der sker ingen forandringer. Skolemad kan være en af vejene til at vende udviklingen. Det lønner sig at sætte skolemadens betydning på det politiske skoleskema.

Så kære skole og politiker. Vær nu ambitiøse: Åbn kantinen, lad eleverne være med i madlavningen og giv dem ro og rum til at nyde måltidet sammen. Vi får sundere og mere energifyldte børn og på sigt også sundere voksne. Og hvilken politiker vil ikke være til fals for det argument, når skolerne begynder i august, samtidig med at den kommunale valgkamp går i gang?

Klar, parat til ny skolestart, hvor maden forhåbentlig har en plads, som den fortjener. Velbekomme!

......

Ghita Parry har været politisk engageret i mad, måltider, sundhed og ernæring siden starten af 1980’erne. Medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet – både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og livskvalitet og for folkesundheden. Ghita Parry blev forbundsformand i 2004 og er centralt placeret i fagbevægelsen som medlem af FTF’s forretningsudvalg og formand for a-kassen FTF-A.