Lande skal tvinges ud af busken i kontroversielle EU-sager

SYNDEBUK: EU-Kommissionen er træt af at tage skylden for upopulære beslutninger, når EU’s medlemslande ikke selv kan nå til enighed om svære sager om for eksempel GMO og kemikalier.

Sprøjtemidler er blandt de kontroversielle substanser, som det er svært for EU-landene at blive enige om at forbyde eller tillade.
Sprøjtemidler er blandt de kontroversielle substanser, som det er svært for EU-landene at blive enige om at forbyde eller tillade.Foto: Colourbox
Rikke Albrechtsen

Spørgsmål om pesticider og GMO’er, som EU-borgere har stærke følelser omkring, kan ikke bare behandles som tekniske spørgsmål.

Olivier Hoedeman
Corporate Europe Observatory

BRUXELLES: Politisk sprængfarlige beslutninger om GMO’er og farlige kemikalier skal ikke længere kunne tørres af på Bruxelles.

Sådan lyder parolen fra EU-Kommissionen, der er træt af at sidde med aben, når EU’s medlemslande ikke selv kan blive enige om, hvorvidt de for eksempel vil godkende eller forbyde kontroversielle stoffer eller tillade import eller dyrkning af genmodificerede organismer.

Målet for Kommissionens vrede er det såkaldte komitologisystem, der bag kulisserne rådgiver og tager beslutninger om alt fra produkter i hårfarve over fødevaresikkerhed til antidumping-tiltag i handelstvister. Her sidder eksperter fra de 28 EU-lande og vender tommelfingrene opad eller nedad til forslag fra Kommissionen, der skal udmønte mere overordnede EU-love i praksis.

Dokumentation

Hvad er komitologi:

Kimen til EU’s komitologisystem blev lagt i de tidligere 60’ere, hvor der med EU’s landbrugspolitik blev brug for en måde at kunne delegere magt til Kommissionen over de mere tekniske dele af EU-lovgivningen.

For stadig at have hånd i hanke med, hvad Kommissionen besluttede, nedsattes en række ekspertudvalg. De består af udsendte fageksperter fra de 28 EU-lande, der har tilsyn med, hvordan EU-lovgivningen udmøntes i praksis på områder spændende fra godkendelser af GMO’er til priser på roaming på mobiltelefonen.

Det er EU-Kommissionen, der stiller forslagene, som udvalgene fører tilsyn med. Nogle udvalg har kun en konsulterende rolle, men andre har ret til at godkende eller forkaste Kommissionens forslag. Det sker med kvalificeret flertal, der i EU-regi betyder, at mindst 55 procent af landene repræsenterende mindst 65 procent af EU’s befolkning skal stå bag.

Problemet opstår, hvis tilstrækkeligt mange lande vælger at stemme blankt, så der ikke kan opnås det påkrævede antal stemmer enten for eller imod. I så tilfælde sendes beslutningen videre til et ankeudvalg, der består af udsendte fra de samme lande. Kan de heller ikke finde en løsning, er det op til EU-Kommissionen at træffe beslutningen. Det er sket 17 gange i løbet af 2015 og 2016.

Hvad er det nye forslag:

EU-Kommissionen vil:

Ændre stemmereglerne i ankeudvalget, så det kun er stemmer for eller imod, der tæller. De håber, at det vil få færre lande til at stemme blankt.

Offentliggøre, hvordan landene stemmer i ankeudvalget. Dermed vil de skabe mere åbenhed om, hvem der stemmer hvordan.

Sende følsomme sager op på ministerniveau. Det vil medføre, at de politisk ansvarlige bliver direkte involveret.

Kunne udbede sig en udtalelse fra ministrene, når der ikke kan findes enighed i ankeudvalget. Denne udtalelse vil dog ikke være bindende.

Se hele det nye forslag her


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00