V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget

Af Erling Bonnesen (V)
Miljø- og fødevareordfører

Stop sparkeriet på landbruget. Dansk landbrug er blandt de bedste i verden, og i Danmark produceres fødevarerne med de laveste miljø- og klimaaftryk.

Det er overset i debatten, hvor dansk landbrug jævnligt hænges ud, og der opstilles et falsk billede af, at man skal vælge mellem landbrug eller godt miljø.

Danske fødevarer er sikre
Det er en falsk påstand. Det er ikke enten/eller. Det er både/og. Det kan godt lade sig gøre både at drive landbrug og samtidig passe godt på miljøet.

Danske fødevarer er efterspurgt på verdensmarkedet i høj grad på baggrund af den høje danske fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.

Vælg dansk, hvis du vil spise sikkert.

Det kan godt lade sig gøre både at drive landbrug og samtidig passe godt på miljøet.

Erling Bonnesen
Miljø- og fødevareordfører, Venstre

For lidt gødning er problematisk 
Et kort kik i bakspejlet viser, at hetzen mod landbruget var nået så langt ud, at landmændene ikke længere måtte give afgrøderne på markerne den gødning, som afgrøderne havde behov for.

Landmændene måtte kun give afgrøderne cirka 80 procent af den gødning, de havde behov for, og det medførte naturligvis for lave udbytter og for lavt energiindhold i afgrøderne, for eksempel i kornet, hvilket medførte, at man skulle importere endnu mere soya fra sydamerika for at kompensere.

Med landbrugs- og fødevarepakken har vi nu fået rettet op på dette og fået fjernet den påtvungne undergødskning, således at landmændene bedre kan give afgrøderne den nødvendige gødning.

Det er gennemført på en måde, så det ikke skader miljøet, da der også er gennemført miljøkompenserende foranstaltninger, for eksempel efterafgrøder, skovrejsning og vådområder.

Optimale muligheder mangler
Hidtil er miljøreguleringen på landbrugsarealerne gennemført som generelle regler, der gælder for alle arealer, uanset om de nærliggende fjorde var sårbare eller robuste og uanset hvilke jordtyper, der er tale om. Det giver samlet set ikke optimale muligheder.

Den nye målrettede miljøregulering, der nu er under udvikling, tager udgangspunkt i at arealerne for eksempel er forskellige jordtyper, hvor nogle jordtyper kan tilbageholde og omsætte flere næringsstoffer end gennemsnittet, og andre jordtyper kan kun tilbageholde og omsætte færre næringsstoffer.

Målrettet regulering er nødvendig
Derfor betyder målrettet miljøregulering, at vi skal sætte ind med miljøkompenserende tiltag, der hvor der er behov for det, og hvor det giver mening, således at vi både fortsat kan drive landbrug i Danmark og samtidig passe godt på miljøet.

De indsatser og tiltag, der skal til, vil være forskellige for de forskellige arealer.

Der arbejdes på at udvikle forskellige virkemidler, hvoraf nogle allerede er kendte, for eksempel vådområder, minivådområder, efterafgrøder af forskellige slags, hvortil der også arbejdes på muslingeproduktion, som også kan opsuge næringsstoffer.

Hav fokus på energispild
Interessant er også at følge op på mulighederne for biogas og energipil, som nogle steder er sat i gang. Energipil kan for eksempel opsuge næringsstoffer og efter høst og snitning blive brugt som brændsel.

Det ligner en win-win, hvis det også kan blive økonomisk attraktivt.

Miljøreguleringen skal tilrettelægges på det rigtige grundlag. Hidtil har det været baseret mest på beregningsmodeller og for få faktiske målinger i virkeligheden.

Flere målestationer skaber fakta 
I landbrugs- og fødevarepakken er det besluttet, at der skal opstilles flere målestationer i vandmiljøet, og de første nye målestationer er blevet opsat, så vi kan få flere fakta på bordet som grundlag for den fremtidige miljøregulering.

På vandmiljøområdet har der igennem nogle år været arbejdet med vandmiljøplaner, der har sat fokus på begrænsning af udledning af kvælstof. Vi er nu i anden vandplanperiode, og vi skal inden længe i gang med at forberede tredje vandplanperiode.

I den forbindelse skal vi have hele grundlaget gået igennem og også set på hvilke andre presfaktorer, der har indflydelse på vandmiljøet.

Det kan for eksempel være fra spildevand, blandt andet fra overløbsbassiner med videre, således at den næste vandplanperiode tager afsæt i faktiske og realistiske forudsætninger, der også tager udgangspunkt i den faktiske forbedrede miljøtilstand, vi allerede har opnået.

De steder, hvor vi måske allerede er i mål, skal der jo ikke udstedes nye krav, og de steder, hvor der er behov for indsatser, der skal vi finde de rigtige indsatser. Det er målrettet miljøregulering. Derfor skal vi have et opdateret vidensgrundlag frem som grundlag for de kommende beslutninger på området.