Madfællesskab: Flere lokale kvalitetsfødevarer i Greater Copenhagen

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) og Michael A. Nielsen
Hhv. regionrådsformand i Hovedstaden og køkkenchef på Herlev-Gentofte Hospital

I flere uger har en række medier fortalt om et landbrug og lokal produktion af fødevarer, der er presset af gæld og global konkurrence. Men vi vil vove den påstand, at på trods af sorte skyer er der også en farbar vej for landmænd overalt på Sjælland og i Skåne.

København er nemlig blevet en international madmetropol, og nordisk mad er blevet et begreb ude i verden. Af den simple grund, at vi har satset på kvalitet.

I hovedstadsregionen og på det globale marked efterspørges sikre og sunde fødevarer, og gerne med stemplet Ø for økologi. Og ikke alene emmer det lille Ø af kvalitet og sundhed. Men det indeholder også et stort vækst- og jobpotentiale, som kan være med til at give landbruget en fair pris for deres afgrøder.

I restaurationsbranchen i hovedstaden har man eksempelvis ved at løfte kvaliteten skabt mere end 5.000 jobs i de seneste fem-seks år. Turister rejser nu langt efter gastronomiske oplevelser i København.

Faktisk er efterspørgslen så stor, at Ø-mærkede bedrifter på Sjælland har svært ved at følge med efterspørgslen. Madmarkeder må ofte importere økologisk frugt langvejs fra, selvom det lige så godt kunne være produceret lokalt med et langt mindre CO2-aftryk.

Sammen med København, Bornholm og Lejre, som har taget initiativ til ”Madfællesskabet”, vil vi invitere virksomheder og kommuner i Greater Copenhagen til at medvirke.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S) og Michael A. Nielsen, hhv. regionrådsformand og køkkenchef, Herlev-Gentofte Hospital

Madfællesskabet skal sikre rammerne
Sådan behøver det ikke være. Men skal vi have flere landmænd til at gå økologivejen, så mangler vi også flere håndfaste afsætningsaftaler med private og offentlige virksomheder.

I et pilotprojekt på hospitalskøkkenet i Herlev-Gentofte Hospital løftede vi eksempelvis i 2016 økologiprocenten helt op til 75 procent, uden at det kostede en krone ekstra.

Og blandt andet derfor har vi i Region Hovedstaden besluttet, at alle de store hospitalskøkkener skal omlægges til mindst 60 procent økologi i 2017, uden at det skal koste mere på driftsbudgettet. I København er økologi-procenten endnu højere.

For vi skal sætte ambitionen højt, hvis vi skal gøre en forskel og motivere landbruget til at satse på økologien.

Og så hører det lige med, at det hele jo ikke kun handler om vækst og jobs. Det handler for os også om, at vi gerne vil lave god og frisk mad til vores patienter. For så er vi faktisk overbeviste om, at man kommer sig hurtigere efter en skade eller sygdom.

Væk med barriererne
Selvom det ikke er svært at argumentere for, at mere økologi gavner alt fra patienten til samfundsøkonomien, så er vejen derhen overraskende kompliceret.

Et eksempel: EU’s komplekse udbudsregler, som handler om, at man eksempelvis ikke må favorisere lokale producenter, kan faktisk virke konkurrenceforvridende, fordi de stiller store virksomheder og grossister bedre. Lokale og mindre producenter i eksempelvis Lejre eller på Bornholm opgiver på forhånd ressourcekrævende udbud.

Et andet eksempel: Vores indkøbslister på hospitalerne indeholder ikke mange danske produkter, og slet ikke lokale fødevarer. Derfor ville man kunne opleve en pris fra grossisten på eksempelvis italienske øko-æbler til 20 kr. kiloet, men ikke danske øko-æbler til samme pris. Ville det så være, fordi grossisterne kunne tjene mere på de italienske æbler?

Det sidste eksempel ville især ikke give mening, når man tænker på, at vi faktisk indimellem får tilbud fra danske frugtavlere, der henvender sig direkte: 15 kr. for et kilo æbler. Og da patienterne på Herlev-Gentofte Hospital spiser omkring 350 kg æbler om ugen, så kunne den samlede besparelse ved at købe lokale æbler, jordbær og kartofler på alle hospitalerne være stor.

Kort sagt: Vi – og ikke mindst skatteborgerne – betaler mindre, og den lokale frugtavler tjener mere.

Fra jord til bord
Så hvordan fjerner vi disse sten på vejen?

En del af løsningen mener vi, man finder i ”Madfællesskabet”. Det handler om, at kommuner og regioner målrettet skal arbejde for et fødevaresystem i hele Greater Copenhagen-området, som er baseret på kvalitet og økologi.

I ”Madfællesskabet” vil vi skabe bedre sammenhæng i værdikæden fra jord til bord, en mere mangfoldig produktion, og vi vil efterspørge kvalitet, så Greater Copenhagen i videst muligt omfang bliver selvforsynende med et stort produktionsoverskud af kvalitet og økologi, som kan eksporteres til landene omkring os.

Derfor trækker ”Madfællesskabet” nu i arbejdstøjet med et kickoff-møde i oktober. Vi har inviteret 30 topledere fra private og offentlige virksomheder til at byde ind med deres viden om, hvad der skal til for at realisere ”Madfællesskabet”.

Sammen med København, Bornholm og Lejre, som har taget initiativ til ”Madfællesskabet”, vil vi invitere virksomheder og kommuner i Greater Copenhagen til at medvirke.

Sikre og sunde fødevarer efterspørges overalt i en verden i opbrud, hvor netop landbrugs- og miljø-/klimakriser er nogle af vor tids største globale udfordringer. Det her handler i høj grad om, hvilket samfund, det er, vi vil have.