Nestlé: Underernæring er skelettet i skabet i sygehusvæsenet

Af Susanne Wolff og Martin Broberg
Ph.d. i Human Ernæring og videnskabelig rådgiver hos Nestlé Science og kommunikationschef i Nestlé

Vidste du, at underernæring koster samfundet mere end overvægt? Det gør det. Men sundhedsdebatten i Danmark har alligevel i årevis fokuseret på problematikker forbundet med overvægt. Imidlertid er underernæring hos den ældste del af befolkningen overordentlig bekymrende.

Mange tror, at fejl- og underernæring kun hører til i fjerne, fattige lande. Men det er langt fra tilfældet. Underernæring findes også i Danmark – og desværre i videre udstrækning, end de fleste forestiller sig. En femtedel af landets befolkning er over 65 år, og i 2017 rundede hele 1.095 danskere 100 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ved første øjekast vidner det om en sund alderdom, men for en stor gruppe af ældre er dette langt fra tilfældet. Op mod 40 procent af Danmarks ældste er i risikogruppen for underernæring ved deres første kontakt med hospitalerne.

40 procent! I Danmark!

Manglende fokus koster dyrt
Årsagen findes ofte i lange sygdomsforløb forud for indlæggelsen, hvor indsatsen for at sikre, at man får de rette råd og vejledning om ernæring, simpelthen mangler.

Vi skal også se hospitalsindlæggelser som en helhed, hvor ernæring før, under og efter indlæggelsen er en vigtig del.

Susanne Wolff og Martin Broberg

Den manglende prioritering af ernæring som en del af den medicinske behandling kan yderligere forværre situationen med øget infektionsrisiko og holde patienter i hospitalssengen længere, end hvis man havde fået den rette ernæringsterapi i behandlingsforløbet.

Det har store menneskelige omkostninger for patienterne og deres kære, og det koster samfundet milliarder af kroner.

Faktisk er samfundets omkostninger ved underernærede patienter dobbelt så store som omkostningerne ved overvægtige patienter. Det viser tal i en rapport om Sveriges sundhedssystem fra Swedish Medtec.

Hvor sundhedseksperter og medier i årtier har haft stort fokus på overvægt, har prioriteringen af underernæring været overset på trods af, at der allerede findes både viden og tilskudsberettigede ernærings-produkter, der kan bremse den uacceptable udvikling.

Offentlige og private skal arbejde sammen
Der forskes allerede intensivt i, hvordan kritisk syge patienters ernæringsbehov bedst imødekommes, og hvordan den rette ernæringsterapi på det rette tidspunkt kan gøre forskellen for patientens sygdomsforløb.

I USA er behandling med immunonutrition inden et kirurgisk indgreb en anerkendt faktor i at nedbringe forekomsten af infektioner og i at nedbringe indlæggelsestiden samt antallet af genindlæggelser.

I Danmark anvender vi kun denne behandlingsform i mindre omfang. Der findes i dag god videnskabelig evidens for, at de tilskudsberettigede ernæringsdrikke kan nedbringe forekomsten af sygdomsrelateret underernæring og forbedre livskvaliteten.

Vi kan altså nedbringe antallet af underernærede ældre og sikre et bedre behandlingsforløb efter en indlæggelse. Men den viden, vi har tilgængelig, anvender vi ikke til fulde. Vi kunne ellers gå foran ved at prioritere ernæring som del af behandlingen ved særlige medicinske behov.

I seneste nummer af Diætisten giver tre af landets førende eksperter fra sygehusverdenen deres opråb til kollegerne om betydningen af, at den korrekte ernæring vil kunne nedbringe antallet af underernærede drastisk.

Her kan offentlige såvel som private organisationer og virksomheder samle deres kræfter og sikre, at den viden, man har, kommer patienterne til gode og nedbringer sygdomsrelateret underernæring. Udgifterne i både i hjemmeplejen, på plejehjem og på hospitalerne er voldsomme. At nedbringe dem er en opgave, som vi har et fælles ansvar for.

Det gælder også Nestlé. Vi har 5.000 specialister beskæftiget med forskning, og mange af dem koncentrerer deres forskning omkring ernæringens betydning for sygdomsforebyggelse og –behandling. Det gælder blandt andet, hvordan fødevareproduktion kan skræddersys specielt til den voksende ældre befolkning, så de lange liv bliver værdige liv, mens samfundets behandlingsomkostninger sænkes. For vi vil alle gerne have en værdig og god alderdom.

Og vi er kommet så vidt i udviklingen, at det er realistisk.

Ernæring er en vigtig del af indlæggelse
Tit har vi alle vist hørt en ryger sige, at ”jeg vil have det sjovt og ryge hele livet, og så må jeg så bare leve lidt kortere!”. Men det er jo sjældent sandheden. De sidste år er IKKE sjove – KOL og lungekræft er tit følgesvende og gør de sidste år hårde.

Tiden er kommet til, at vi bliver bedre i Danmark til at se alderdommen som en helhed, hvor vi tænker alle elementer, som for eksempel den rigtige mad til hver aldersgruppe, ind.

Vi skal også se hospitalsindlæggelser som en helhed, hvor ernæring før, under og efter indlæggelsen er en vigtig del. Lad os få nedsat en arbejdsgruppe med offentlige og private aktører. Vi vil alle have en rar alderdom. Tiden er kommet.