Professor: Meget lavere forbrug af antibiotika kræver andre driftsformer

DEBAT: Resistensproblemet kræver mere forskning og en langsigtet national strategi. Husdyrproduktion kan sagtens foregå uden antibiotika, men det kræver andre driftsformer end i dag og vil betyde højere kødpriser, skriver professor Karl Pedersen.

Af Karl Pedersen
Professor på DTU Veterinærinstituttet

Antibiotikaresistens er uden tvivl et stigende globalt problem, som er nødt til også at blive adresseret i et globalt perspektiv. Resistensudviklingen drives af forbruget af antibiotika, og derfor er der ingen vej uden om at nedsætte forbruget, hvis man vil resistensproblemet til livs.

Her skal man huske, at udviklingen af resistente bakterier, som kan inficere mennesker, både drives af det forbrug, der sker til mennesker, og det forbrug, der er til dyr, og kampen mod resistens er derfor et fælles anliggende.

Danmark har allerede et lavt forbrug af antibiotika til dyr i forhold til mange andre lande, og det er hele tiden en balance mellem risikoen for resistensudvikling og hensynet til produktion og dyrevelfærd.

Vi skal målrette behandlingen
Der er grænser for, hvor lavt forbruget kan blive med de nuværende driftsformer. I Danmark har man allerede gennemført vigtige tiltag, såsom udfasning af kritisk vigtige antibiotika, der også anvendes til mennesker (fluoroquinoloner, cefalosporiner), ophørt med brug af vækstfremmere og sat mål for reduktionen af brugen af antibiotika blandt andet ved gult kort-ordningen.

Hvis forbruget af antibiotika til dyr yderligere skal reduceres væsentligt, må der også andre virkemidler til.

Vi skal blandt andet være bedre til at målrette behandlingerne, således at man får den bedste sikkerhed for, at behandlingen virker. Dertil er vi nødt til dels at vide mere præcist, hvilke mikroorganismer der er involveret i sygdommene, dels vide mere om de sygdomsvoldende bakteriers resistensforhold.

Der findes i dag ingen systematisk overvågning af antibiotikaresistens hos bakterier, som forårsager sygdom hos dyr, og der er bakterier hvis resistensforhold vi ganske enkelt ikke kender.

Bedre overvågning og koordineret indsats
Overvågning af antibiotikaresistens hos dyrepatogene bakterier er således vigtig for at kunne følge udviklinger over tid og påvise eventuel fremkomst af nye resistensmekanismer. Diagnostiske undersøgelser og resistensbestemmelser foretages i dag på forskellige laboratorier, og det er derfor nødvendigt med en koordineret indsamling af prøver, bakterier og data. Dette gælder ikke kun grise, men også kvæg, fjerkræ, dambrugsfisk og pelsdyr.

Udover kendskab til resistensforhold hos de enkelte bakterier, er vi også interesserede i at vide mere om det generelle resistensniveau på besætningsniveau, for eksempel i tarmbakterier hos grise.

DTU har udviklet avancerede metoder til at kvantificere resistensgener på besætningsniveau, og ved at bruge disse teknikker vil man kunne få et billede af, hvordan en given behandling påvirker niveauerne af forskellige resistensfaktorer. Der er tale om komplicerede mekanismer, da resistensfaktorer ofte er koblede, således at behandling med et antibiotikum kan føre til selektion også over for resistens mod andre antibiotika.

Dynamikken af dette på besætningsniveau ved vi i dag meget lidt om, men det er vigtigt for at kunne anvise de mest hensigtsmæssige behandlinger, som fører til mindst mulig udvikling af resistens.

Mindre antibiotika i øko-besætninger
Før antibiotikaens æra, det vil sige før Anden Verdenskrig, foregik al husdyrproduktion uden brug af antibiotika, og det kan den også komme til igen. Dengang var driftsformerne imidlertid væsentligt anderledes end i dag.

Vi ved, at der i økologiske besætninger bruges betydeligt mindre antibiotika end i de fleste konventionelle besætninger. Der er således tydeligvis driftsmæssige forhold, der også betinger større eller mindre forbrug af antibiotika. Dem ved vi ikke så meget om, og der er brug for en forskningsindsats her.

Det største forbrug af antibiotika til dyr er til behandling af tarminfektioner, så det vil være her, den største effekt kan opnås. Der kan være tale om ændring af fodringen eller fodersammensætningen til grise omkring fravænning, således at de mindre hyppigt udvikler diarre.

Et andet forhold er mulighederne for at fravænne grise senere end de cirka fire uger, der sker nu, idet ældre grise er mere robuste. Andre driftsmæssige tiltag, vi har brug for at vide mere om, er forbedring af smittebeskyttelse, så smitte mellem og inden for besætninger kan begrænses, samt effekt af forbedret diagnostik til brug ved systematisk sygdomsovervågning, blandt andet for at kunne vaccinere mod de relevante sygdomme på rette tidspunkt.

Alternativer til antibiotika
Et område, hvor der i disse år er øget interesse er inden for alternativer til antibiotika. Dette kan være gavnlige bakterier (probiotika, eksempelvis mælkesyrebakterier), stoffer der fremmer væksten af gavnlige mikroroganismer (prebiotika), eller forskellige bakteriehæmmende ekstrakter fra planter eller alger.

Nogle af disse ser lovende ud, men der er brug for meget mere forskning i disse stoffer og hvordan de virker. For at undersøge det, er vi nødt til at forske mere i tarmfloraens sammensætning hos sunde og hos syge dyr, og hvordan tarmfloraen påvirkes af sådanne stoffer, både de naturlige bakterier og de bakterier, der gør dyrene syge.

Forbrugere villige til at betale mere
Et spændende nyt initiativ er opdræt af grise uden antibiotika (OUA), hvor udvalgte besætninger producerer grise, som aldrig er blevet behandlet med antibiotika. Dette initiativ er forbrugerdrevet, idet der er et marked for sådanne kødprodukter.

Forbedringer af produktionen koster, men det viser, at det kan lade sig gøre, når der er en vilje til at betale mere for varerne. For at kunne fortsætte ad denne vej, er der behov for at forske i nye produktionsformer, der blandt andet tager hensyn til at kunne optimere på smittebeskyttelse, for eksempel rengøringsvenlige overflader, effektive ventilations- og gødningssystemer, øge robustheden hos dyrene, og i det hele taget i højere grad at kunne imødekomme dyrenes naturlige behov.

Danmark kan ikke løse verdens resistensproblemer, men dels er størstedelen af det kød, der spises her af dansk oprindelse og har derfor umiddelbar indflydelse på forbrugernes sundhed, dels er det vigtigt med en markant indsats, hvis vi vil vedblive med at være foregangsland inden for fødevaresikkerhed og dyresundhed.

Forrige artikel Britta Riis: Hold dyrene raske ad naturlig vej i stedet for gennem antibiotika Britta Riis: Hold dyrene raske ad naturlig vej i stedet for gennem antibiotika Næste artikel Erling Bonnesen: Venstre vil bekæmpe MRSA i kommende forhandlinger Erling Bonnesen: Venstre vil bekæmpe MRSA i kommende forhandlinger