Debat

Slow Food Copenhagen: En anden vej for fremtidens fødevareproduktion

DEBAT: Den danske fødevareproduktion har brug for en omstilling, hvor kvalitet vægtes over kvantitet. Det kræver mere dialog mellem alle led i fødevarekæden, fra jord til bord og tilbage igen, skriver Johan K. Dal, formand for Slow Food København-Nordsjælland.

Foto: Colourbox
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan K. Dal
Formand for foreningen Slow Food København-Nordsjælland

Der er efterhånden ganske bred enighed om, at fødevareproduktionen i Danmark står ved en skillevej, og at Danmark skal ruste sig til fremtidens fødevareproduktion, som Anne Ahrnung (Seges) skrev her i sidste uge. Der er til gengæld ikke altid enighed om, hvilken vej produktionen skal tage.

Vi skal som samfund og befolkning beslutte os for, hvilken slags fødevareproduktion vi synes bidrager mest til samfundets goder. Ikke blot eksport, øget produktion og nye teknologiske løsninger, men samfund og samfundsliv, i landdistrikterne og landsbyerne.

Fødevareproduktion bør tjene hele Danmark
I 2015 var der 29.000 landbrugsbedrifter tilbage i Danmark, en halvering siden 1990. Til gengæld er det gennemsnitlige landbrugsareal per bedrift cirka fordoblet til 71,9 hektar (Landbrug og Fødevarer, Fakta om Erhvervet 2016).

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Det skaber stordriftsfordele, ja, men det fører også til en affolkning af landet og en stigende urbanisering, der dræner landdistrikterne for liv og lægger et stadigt stigende pres på byerne.

Det er på tide at vi nytænker vores landbrug og fødevareproduktion, så vi kan finde en model, der både kan sikre indtjening til landmændene, sikrer arbejdspladser lokalt, der kan sikre et fungerende landsbysamfund med institutioner, forretnings- og foreningsliv og samtidig sikrer gode, bæredygtige produkter på både danske og internationale hylder.

Det kræver, at vi skaber mere dialog mellem de mange forskellige aktører og skaber større fællesskab og sammenhængskraft mellem alle led i fødevarekæden, fra jord til bord og tilbage igen.

Johan K. Dal
Formand for foreningen Slow Food København-Nordsjælland

Regnestykket over landbrugets nytte kan derfor ikke kun tælle dyr og eksportkroner, men må også indbefatte, hvad vi vil med vores land og vores fødevareproduktion på længere sigt. Der er hverken glæde eller samfundsnytte i at diskutere randzoner og fiskerikvoter. For at få for eksempel yngre mennesker til at have lyst til at drive landbrug, skal der være andre goder i det, end bekymringer om gæld og MRSA.

Kvalitet frem for kvantitet 
I stedet for at producere 18,7 millioner slagtesvin, kunne vi bruge vores fagviden til at producere de 5 millioner mest velsmagende svin i verden og – hvorfor ikke – bruge vores fyringstruede slagteriarbejdere til at lave de 10 millioner bedste skinker i verden, for at nævne et eksempel. En mere resilient produktionsmodel, hvor vi satser på høj kvalitet, bæredygtighed, forarbejdning og specialiserede produkter, der sikrer arbejdspladser i stedet for masseproduktion, der kan flyttes ud af landet.

Selvfølgelig lyder kritikken så, at verdens befolkning stiger og stiger, og det skal vores produktion derfor også, men det kan i højere grad kræve, at vi kollektivt skal spise mindre kød, så vi ikke som nu anvender cirka 75 procent af den danske korn- og planteproduktion til dyrefoder og kontinuerligt øger vores svine- og minkproduktion, der ikke gavner de områder, hvor den globale befolkningstilvækst er størst.

Et skift som dette kræver en masse ting: det kræver tid, det kræver penge og finansieringsmuligheder, det kræver uddannelse og produktudvikling, omlægning og nytænkning. Men det kunne måske både være rentabelt, bibeholde produktionsarbejdspladser i fødevareerhvervet og skabe gode, lokale produkter, vi kan være stolte af og vise frem til turister og ude i verden.

Det kræver, at vi skaber mere dialog mellem de mange forskellige aktører og skaber større fællesskab og sammenhængskraft mellem alle led i fødevarekæden, fra jord til bord og tilbage igen.

Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort, og selvfølgelig er det ikke en nem omstilling – men det er til gengæld en nødvendig samfundsopgave at finde alternative veje for erhvervet og de mennesker, der er beskæftiget i det, der er mere bæredygtige og indeholder mere værdi for både dem selv, miljøet og lokalsamfundet.

......

Johan K. Dal er 32 år. Han har en Master i Food Culture og Communications (2012) fra University of Gastronomic Sciences i Pollenzo, Italien og en kandidat i Integrated Food Studies (2014) fra Aalborg Universitet (AAU). Dal har siden 2012 været tilknyttet forskningsgruppen Foodscapes, Innovation og Networks på AAU, underviser desuden på forskellige fødevareuddannelser og arbejder som selvstændig konsulent på projekter om fødevaresystemer og bæredygtighed. Siden 2013 har Dal været medlem af bestyrelsen for Slow Food København-Nordsjælland, som han blev formand for i 2015. Slow Food er en global græsrodsorganisation med over 100.000 medlemmer i mere end 150 lande, der arbejder for god, ren og retfærdig mad til alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00