Smagen af Danmark: "Made in Denmark"-værdi går tabt i kritik

Af Laurids Siig Christensen
Formand for Smagen af Danmark

Den danske fødevaresikkerhed er sammen med det veterinære beredskab hovedhjørnestene i Danmarks status og troværdighed som fødevareproducerende nation. Nævnes i samme åndedrag kan i øvrigt den danske økologikontrol, som er den eneste europæiske certificering, som umiddelbart godkendes på vigtige eksportmarkeder som for eksempel Japan.

Dansk rollemodel-lovgivning
Det danske lovgivningskompleks omkring fødevareproduktion og sygdomsbekæmpelse i husdyr har været rollemodel for den øvrige verden, siden det første andelsmejeri i Hjedding blev bygget i 1882. For de mindre og mellemstore innovative fødevareproducenter, som producerer lokalt og tænker globalt, er markedsføringsværdien af ”Made in Denmark” uvurderlig.

Dette skal man have sig for øje, når samme lovgivningskompleks ofte er genstand for kritik fra de mindre fødevareproducenter, fordi vi oplever forvaltningen af lovgivningen som besværlig, rigid, vilkårlig og ikke altid fagligt begrundet. Der kan påvises deciderede uhensigtsmæssigheder i den danske fødevarelovgivning, men generelt bygger lovgivningen på generationers akkumulerede fagkundskab, og løsninger på den fremførte kritik fra småskalaproduktion er ofte ikke indlysende.

Letkøbte, ideologisk baserede løsninger må der advares imod, for det værst tænkelige scenario er, at småskalaproduktion bliver sammenkædet med en ringere fødevaresikkerhed. Én alvorlig salmonella-epidemi vil have sat den velvilje over styr, vi i øjeblikket oplever i det innovative fødevarelandskab.

Tolkning af fødevarelovgivning
Et systemisk problem i forvaltningen er imidlertid, at ordlyden og tolkningen i det danske fødevarelovgivningskompleks er udviklet i takt med strukturudviklingen i den industrielle fødevareproduktion. Der kan således godt nævnes eksempler på formuleringer, som giver god mening for et stort, moderne svineslagteri i Horsens, men meget lidt mening i et mindre producentslagteri på Sejerø.

Letkøbte, ideologisk baserede løsninger må der advares imod, for det værst tænkelige scenario er, at småskalaproduktion bliver sammenkædet med en ringere fødevaresikkerhed.

Laurids Siig Christensen
Formand for Smagen af Danmark

Et aflåseligt rum med håndvask til dyrlægen er i Horsens måske et mindre kontorkompleks, men på Sejerø et vægskab med en lås, som tilsynsførende dyrlæge kan lægge beslag på efter ønske - og alternativt benyttes til opbevaring af organiske opløsningsmidler. ”Barskabet” kaldet, når fødevarestyrelsen ikke er tilstede. Og lovens krav om at inspicere bughulen i samtlige slagtekroppe kan en tilsynsførende dyrlæge måske opfylde på slagtesvin i Horsens. I et fjerkræslagteri lader det sig i praksis kun gøre af den medarbejderstab, som foretager udtagning af indvolde, og ansvaret bør derfor implementeres i egenkontrolprogrammet.

Såvel ”barskabet” som implementering af inspektionsopgaver i virksomhedens egenkontrolprogram er mulige løsninger inden for lovens rammer og kan praktiseres i god forståelse med Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsens fleksibilitet
Fleksibilitet i tolkningen af lovteksten og en tillempning i forvaltningen til de meget forskellige vilkår, store og små produktionsvirksomheder arbejder under, opleves imidlertid ikke af alle producenter i samarbejdet med Fødevarestyrelsen.

I Smagen af Danmark har vi i flere år - i samarbejde blandt andet med Teknologisk Institut - søgt opbakning og støtte til det, vi kalder ”konceptudvikling”, hvor vi definerer minimalistiske specifikationer af produktionsfaciliteter, forarbejdningsprocesser og egenkontrolprogrammer, evaluerer hygiejnen i sådanne anlæg og processer, certificerer anlæg og processer (ISO 22000) i samarbejde med Fødevarestyrelsen for derefter at lade dem være gyldige for alle producenter, som kan leve op til specifikationerne.

En sådan ”konceptudvikling” vil sikre videndeling blandt producenter, den vil forene de fagkompetencer, der findes blandt producenter, med de fagkompetencer, der findes i Fødevarestyrelsen og i videninstitutioner, og den vil sikre en forvaltning, der er optimalt tilpasset forskellene i vilkår hos forskelligartede producenter.

Fordelen er for producenter ikke blot, at lovgivningen bliver lettere at leve med i det daglige, men især at fødevaresikkerheden derved optimeres. En sådan konceptudvikling vil lette tilgangen af nye, små og innovative fødevareproduktioner, og at tilbyde sådanne koncepter vil have skabt samklang i interesser og dialog imellem de mindre producenter og forvaltningen af fødevarelovgivningen.