Udflytning af statslige arbejdspladser giver permanent millionregning

UDFLYTNING: Udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen vil give permanente ekstraomkostninger. Alene på det grønne område lander ekstra-regningen på omkring 70 millioner kroner hvert år. Det viser skøn fra de berørte ministerier.

Udflytningen af næsten 4.000 statslige arbejdspladser fra København til provinsen skulle gerne være en overskudsforretning. 

Det skyldes, at løn og husleje er lavere i provinsen end i København.

Alligevel viser det sig, at udflytningen af en række styrelser og myndigheder for fremtiden vil kaste årlige millionregninger af sig.

Det kan Altinget fortælle på baggrund af forespørgsler og aktindsigtsanmodninger til de 16 ministerier, der er berørt af udflytningen.

Alene på det grønne område viser oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet, at udflytningen af statslige arbejdspladser ventes at give årlige meromkostninger på omkring 70 millioner kroner.

De permanente omkostninger kommer oveni den engangsregning på over 250 millioner kroner til flyttebiler og nye lokaler, som allerede er ved at blive betalt på de to grønne ministeriers områder.

Tab af stordriftsfordele
Da der er tale om skøn, er tallene behæftet med en vis usikkerhed. Når de udflyttede institutioner ikke desto mindre ser ud til at blive dyrere at drive, har det en række forskellige årsager.

Miljø- og Fødevareministeriet skønner, at driften af NaturErhvervsstyrelsen, der er ved at flytte en del af sine aktiviteter fra København til Augustenborg på Als, vil blive 26,5 millioner kroner dyrere hvert år som følge af udflytningen, mens merprisen for Naturstyrelsen, der i forbindelse med udflytningen deles i Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, samlet set skønnes at lande på 20,1 millioner kroner.

Miljø- og Fødevareministeriet forklarer, at den samlede årlige ekstraregning på 46,6 millioner kroner skyldes, at “en række sammenhængende værdikæder og arbejdsprocesser opsplittes, hvilket medfører tab af synergi mv.” og “tab af stordriftsfordele bl.a. IT-licenser, udnyttelse af bilpark og husleje”. Det har ellers været ventet, at udflytningen af arbejdspladser til provinsen over en bred kam ville give huslejebesparelser.

Nye ledelseslag og kantiner
Udflytningen af statslige arbejdspladser til provinsen sker kun i visse tilfælde ved, at eksisterende statslige institutioner fuldt og helt ud flytter fra hovedstaden til provinsen. I mange tilfælde flytter eksisterende styrelser og myndigheder kun dele af deres aktiviteter ud, mens andre bliver, så den enkelte institution bliver spredt ud på flere landsdele. I andre tilfælde splittes styrelser simpelthen op, og nye enheder oprettes. Begge dele kan give merudgifter.

Det gælder også på Miljø- og Fødevareministeriets område, hvor opsplitningerne betyder, at der skal opbygges nye ledelseslag og etableres nye store enheder med egne kantinefaciliteter, indgangsreceptioner, vagt og betjente, hvilket er med til at forklare den forhøjede regning.

Dobbelt op på HR, økonomi og reception
På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område skønnes udflytningen at give en årlig ekstraregning på 22,9 millioner kroner, når den er fuldt indfaset.

Også her er opsplitning en del af forklaringen på merudgifterne, forklarer ministeriet. I forbindelse med udflytningen er Geodatastyrelsen nemlig blevet delt i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der bliver i København, og Geodatastyrelsen, der er flyttet til Aalborg.

Det betyder, at der skal ansættes en ekstra direktør, ligesom supportfunktioner såsom HR, økonomi og reception nu skal løses i to styrelser i stedet for en.

Samlet betyder delingen* af Geodatastyrelsen og udflytningen fra København til Aalborg, at styrelsen bliver 13,4 millioner kroner dyrere at drive hvert eneste år. De løbende udgifter kommer oveni den engangsregning på 39,4 millioner kroner til flyttebiler og etableringsomkostninger, som allerede er ved at blive betalt.

Også den delvise udflytning af Energinet.dk og Energistyrelsen giver varige millionregninger oveni engangsomkostninger til udflytning, mens de mindre udflytninger på ministeriets omdåde kun giver ekstraregninger på få hundrede tusinde kroner om året.

Enkelte besparelser
Mens der altså er udsigt til betydelige ekstraregninger på det grønne område, der står for godt en femtedel af udflytningen, er det svært at danne sig et overblik over merudgifterne på det øvrige statslige område.

En lang række ministerier oplyser således, at de ikke har skøn over de økonomiske konsekvenser af udflytningen. Andre fortæller blot, at de forventer at kunne holde sig inden for den eksisterende ramme.

Enkelte ministerier vurderer, at driften af visse institutioner på sigt kan blive billigere. Uden at sætte tal på vurderer Erhvervsministeriet, at udflytningen af Søfartsstyrelsen og tre andre enheder på sigt ventes at give varige besparelser.

Finansministeriet oplyser samtidig via Moderniseringsstyrelsen, at de varige omkostninger til at drive Finansservicecentret, der lægges under Udbetaling Danmark og Statens Administration, i de kommende år vil falde med samlet set 9 millioner kroner, hvilket blandt andet kan tilskrives udflytningen.

Erhvervsministeriet, der spiller en nøglerolle i udflytningen af statslige arbejdspladser, har på baggrund af indberetninger fra de øvrige ministerier skønnet, at udflytningen vil give engangsomkostninger på i alt 886,9 millioner kroner.

Ministeriet har imidlertid ingen samlet opgørelse over, hvordan de varige driftsomkostninger forventes at ændre sig som følge af udflytningen.

Ministre: Selvfølgelig koster det noget
Regeringen meldte i forbindelse med den nylige rokade ud, at man i 2018 vil tage initiativ til endnu flere udflytninger end dem, der allerede er sat i værk.

Og skatteminister Karsten Lauritzen (V), der har været en central regeringsaktør i udflytningsbestræbelserne, mener da også godt, at udflytningen kan give mening, selv om den kommer til at koste skattekroner hvert eneste år.

“Det mener jeg bestemt. Naturligvis koster det noget, når man flytter 4.000 statslige ansatte, og det er fint,” siger Karsten Lauritzen, der dog advarer om, at det fortsat er svært at opgøre omkostningerne med sikkerhed.

“Vi vil have mulighed for at gøre regnestykket op, før man beslutter noget om yderligere udflytninger i 2018. Det kan vi ikke endnu, men jeg tør godt vove pelsen og sige, at dem, der frygtede, at det ville blive et kæmpe stort milliardbeløb, de vil ikke få ret,” fortsætter skatteministeren.

Han understreger, at udflytning af arbejdspladser fra København til provinsen har en værdi, der ikke bare kan gøres op i kroner og ører.

"At staten er til stede i hele landet giver en værdi, som er vanskelig at sætte på formel og måle. Danmark er et lille land, men vi er meget forskellige. Og det er vigtigt for en statslig myndighed, som skal udøve skøn i vigtige sager, at man anerkender de forskelle. Forskelle, som man får ind under huden, når man ligger over hele landet,” siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tager udflytningerne i forsvar. Selv om udflytningen på hans område koster næsten 200 millioner kroner i engangsudgifter og 46,6 millioner kroner hvert år, når den er fuldt indfaset, er udflytning den rette vej at at gå, mener Lunde Larsen.

“Det er ikke uden omkostninger at flytte et stort antal medarbejdere fra den ene ende af landet til den anden, men jeg synes, det er det værd, når vi skal skabe statslige arbejdspladser i hele Danmark,” siger Esben Lunde Larsen i en skriftlig kommentar.

 

Martin Lyngbæk Olsen har bidraget med research.

–––

*Ordet "delingen" er tilføjet efter artiklens oprindelige udgivelse, da Geodatastyrelsen har bedt os understrege, at den årlige merudgift på 13,4 mio. kr. både kan skyldes delingen af Geodatastyrelsen og udflytningen til Aalborg.

,

Forrige artikel Så meget kommer udflytning til at koste Så meget kommer udflytning til at koste Næste artikel Slutspurt: Disse love er vedtaget op til jul