Veterinærmedicinsk Industriforening: Lægemidler sikrer dyrs velfærd

DEBAT: Det er et paradoks, at danskerne er så negative overfor lægemidler til behandling af dyr, når vi på samme tid er blandt de bedste i EU til at undgå medicinrester i fødevarer, skriver Lisa Pontoppidan, formand for Veterinærmedicinsk Industriforening.

Af Lisa Pontoppidan
Dyrlæge, formand for Veterinærmedicinsk Industriforening

Danskerne ligger på en klar sidsteplads i Europa, når det gælder viden om lægemidler til dyr, og lægemidlers betydning for forebyggelse og behandling af sygdom hos dyr. Det fremgår af en undersøgelse, som IFAH-Europe (den europæiske sammenslutning af veterinærmedicinske lægemiddelfirmaer) gennemførte i slutningen af 2016.

Undersøgelsen viser en bekymrende tendens: Danskerne er generelt meget negative overfor brugen af lægemidler til dyr. De forbinder ikke lægemidler og medicin med dyrevelfærd, de associerer primært dyremedicin med brugen af antibiotika, og tror – ukorrekt - at mælk, kød og æg fra medicinsk behandlede dyr er fulde af medicinrester.

Den negative holdning er et paradoks
Vi, der lever af at fremstille og sælge lægemidler til behandling og forebyggelse af sygdom hos dyr, har svært ved at forstå det paradoks, at danskerne er så negative, når Danmark på samme tid er blandt de bedste i EU til at undgå medicinrester i fødevarer.

Vi har i årevis haft antibiotika-resistens og dyrevelfærd øverst på branchens og den politiske dagsorden, og vi er absolut førende i Europa, når det gælder kontrol af lægemiddelforbruget. De store offentlige databaser VetStat og Danmap er beundrede i Europa og muliggør, at myndighederne kan følge med i alt, hvad der gives af lægemidler til dyr og kan reagere så snart, der måtte være de mindste uregelmæssigheder i forbruget.  

Sejlivede myter
Men hvad kan forklaringen så være på den negative holdning til medicinsk behandling af syge dyr? 1970’ernes ikoniske svineplakat, der tilkendegav at danske svin ”strutter af penicillin”, synes at have skabt en ekstremt sejlivet myte, som stadig sætter spor i dag. I hvert fald kan man konstatere, at danske medier generelt har en unuanceret, kritisk og ensidig negativ holdning til brugen af antibiotika til dyr.

Journalister, der burde præsentere fakta fra en objektiv vinkel, vælger stort set altid kritiske vinkler, når det handler om brug af lægemidler til dyr, og undlader for eksempel at fremhæve det faktum, at antibiotikaforbruget i Danmark er blandt de absolut laveste i Europa.

Fra mediernes dækning er der desværre meget kort til politisk handling. Det har i de seneste år givet anledning til uhensigtsmæssige symbolhandlinger, der fra tid til anden er i direkte strid med den faglige viden på området.

Undersøgelsen viser også, at der er skepsis overfor vaccination og dette især af husdyr. Det på trods af at vaccination spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af sygdomme og dermed kan sænke behovet for behandling med antibiotika. Øget vaccination kan derfor være en effektiv vej frem i vores bestræbelse på at sænke forbruget af antibiotika yderligere.

Den negative holdning til vaccination af dyr kan måske forklares med de seneste par års opblussen af en stigende negativ holdning i befolkningen til vacciner i bredeste forstand, som den man oplever om HPV til unge piger, hvor myndighederne har kæmpe udfordringer med at forklare forældre, at gevinsterne langt overstiger risiciene. Også her vinder følelser over rationalitet.  

Medicin gives til syge dyr
Der er tilsyneladende en meget begrænset forståelse generelt i befolkningen for det faktum, at medicinsk behandling af dyr er et dyrevelfærdsmæssigt anliggende. Dyr, der ikke behandles, når de er syge, lider altså. De skal ud fra et dyreværnsmæssigt synspunkt enten behandles eller alternativt aflives.  

Jeg mener, at det er vigtigt, at danskerne bliver bedre oplyst om de positive sider af anvendelsen af lægemidler til dyr – en anvendelse som i Danmark sker under stærkt kontrollerede former – og vel at mærke kun til syge dyr.

Danskerne skal have en større forståelse for, at lægemidler til dyr ikke kun er antibiotika, men også spænder over bedøvelsesmidler, smertestillende midler og ikke mindst vacciner. Lægemidler er et uundværligt redskab i dyrlægens arbejde for at sikre dyrs velfærd.

Sidst, men ikke mindst har forebyggelse og behandling af sygdom hos dyr også en positiv effekt på menneskers helbred og velfærd. Sunde dyr er en forudsætning for sunde animalske fødevarer og forebygger at sygdomme overføres fra dyr – herunder kæledyr - til mennesker.

......

Lisa Pontoppidan er 53 år. Hun er uddannet dyrlæge i 1989 og tog specialuddannelse som fagdyrlæge i svinesygdomme i 1996. Hun har i årene 1989-2003 været privatpraktiserende dyrlæge. Fra 2003-2004 var hun produktchef hos Merial og fra 2004-2008 ansat som marketingchef hos Ceva. Siden 2008 har hun været administrerede direktør ved Virbac. Lisa Pontoppidan har været formand for Veterinærmedicinsk Industriforening siden 2015.

Forrige artikel Arla: Vi skal demokratisere vores madkultur Arla: Vi skal demokratisere vores madkultur Næste artikel Forsker: Tiltrængte fakta i debatten om investorer i landbruget Forsker: Tiltrængte fakta i debatten om investorer i landbruget
  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard · Cand Agro

    To afgørende forskelle

    I Danmark har vi haft DN med "følge" til bl a at fordreje MRSA sagen, så den opfattes helt forkert af "den alm dansker" - godt hjulpet til af Odenseanske Kolmos.
    Den fordrejning og fokusering af forbruget i de danske stalde er en betydende årsag til danskernes holdning.
    En anden stor betydning har journalisterne og deres fokusering på negative og frygtskabende historier, frem for at fremføre seriøse experters vurderinger.