Debat

Vicedirektør i Miljøstyrelsen rykker til departementet

NAVNE: Miljø- og Fødevareministeriet får ny afdelingschef for koncernstyring og analyse. Det er David Fjord Nielsen, som kommer fra stillingen som vicedirektør i Miljøstyrelsen. 

Foto: /pressefoto/David Fjord Nielsen
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra uge 38 skifter David Fjord Nielsen kontor fra Miljøstyrelsens lokaler på Østerbro til Slotsholmen, hvor han fremover skal være afdelingschef for koncernstyring og analyse i Miljø- og fødevareministeriet. Det skriver han på sin linkedin-profil.

Den 37-årige kommende afdelingschef er kandidat i statskundskab og master fra London School of Economics. 

En ung, erfaren leder checker ind
David Fjord Nielsen har gennem årene siddet på flere ledende stillinger. Først som økonomichef i Civilstyrelsen, hvor han arbejdede fra 2012, indtil han i 2014 blev vicedirektør i Naturstyrelsen og senest fik posten som vicedirektør i Miljøstyrelsen, hvor han har været fra juli 2016 indtil nu.

Ved siden af sit arbejde i Miljøstyrelsen er den nye afdelingschef desuden ekstern lektor på både CBS og Københavns Universitet.

Tidligere chef bliver selvstændig
Nu er tiden kommet til Miljø- og Fødevareministeriet, hvor han skal afløse Hanne Kristensen som afdelingschef for koncernstyring og analyse. 

Den tidligere afdelingschef, Hanne Kristensen, har opsagt sit job efter otte måneder for at læse en master i organisationspsykologi på RUC og starte sit eget konsulentfirma, Hanne K Ledelsesudvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Fjord Nielsen

Fagdirektør for Borger- og Virksomhedskontakt, Skattestyrelsen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006), msc (London School of Economics 2005)

0:000:00