Virksomheder kalder på højere fradrag for forskning

SKAT: Regeringen har i sit erhvervsudspil foreslået et forskningsfradrag på 110 procent. En alliance af store virksomheder er gået sammen med et ønske på 150 procent. For bioscience-virksomheden Chr. Hansen handler det om store beslutninger.

HØRSHOLM: Gemt mellem træerne i forskerparken Scion DTU nord for København arbejder omkring 400 forskere og akademikere for Chr. Hansen på at finde morgendagens fødevareprodukter og medicinelle gennembrud ved hjælp af bakterier.

Virksomheden har i snart 150 år forsket i fødevareingredienser og er et skoleeksempel på, at forskning ikke behøver at være bredt kendt for at blive bredt udbredt.

Halvdelen af den ost, der bliver produceret i verden, indeholder et produkt fra Chr. Hansen, som producerer naturlige bakteriekulturer, probiotika og enzymer.

Virksomheden er gået sammen med 13 andre forskningstunge virksomheder med et klart budskab til politikerne.

”Vi vil sætte fokus på, hvordan vi skaber de bedste rammevilkår for forskning og udvikling i Danmark. Vi ser det som den bedste måde at skabe arbejdspladser og vækst i samfundet,” siger økonomidirektør Søren Westh Lonning og fortsætter:

”Mange andre lande skaber incitamenter til at investere i forskning og udvikling, mens vi i Danmark ikke har det helt samme setup.”

Strategisk vigtigt
Centralt i virksomhedernes kampagne er et ønske om at kunne trække deres investeringer i forskning fra i skat.

I sit erhvervsudspil foreslog VLAK-regeringen for nyligt gradvist at indføre et fradrag på 110 procent frem mod 2026. Virksomhederne sigter mod at opnå en trækprocent på 150 procent.

Søren Westh Lonning lægger ikke skjul på, at en højere fradragssats vil være fordelagtigt for hans virksomhed. Men han ser også en række fordele for samfundet som helhed.

”Vi ser, at det kan skabe mere skatteprovenu, og det kan skabe arbejdspladser for selvfølgelig forskere, men også i produktionen, fordi det breder sig til andre virksomheder,” siger han.

Inden for få år har Chr. Hansen øget deres udgifter til forskning og udvikling fra 5,5 procent af omsætningen til i dag 7 procent. Alligevel mener økonomichefen, at det er nødvendigt med bedre vilkår.

”Vi skal snart tage stilling til vores strategi for de kommende fem år. Om vi skal blive på syv procent, og om vi fortsat skal have alle æg i en kurv her i Danmark, eller om andre lande giver mening. Der spiller de her rammevilkår ind,” siger Søren Westh Lonning.

For dem handler det også om at få skabt muligheder for mindre virksomheder, der ikke har de samme muligheder som Chr. Hansen, fortæller Søren Westh Lonning.

I den lave ende i EU
For Christine Antorini (S), der er formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget, er alliancen og deres budskab gennemtrængende, fordi de er gået sammen af egen kraft og uden interesseorganisationer.

Mandag var hun på besøg hos Chr. Hansens laboratorier i Hørsholm.

”Jeg er her for at finde ud af, om vi er skarpe nok fra politisk hånd på det, der hjælper virksomhederne i den internationale konkurrence,” siger Christine Antorini.

Hun deler Søren Westh Lonnings opfattelse af behovet for at hjælpe især de mindre virksomheder.

”Der er forbavsende mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, som ikke er særlig forskningtunge. De skal simpelthen have en motivation til at investere mere,” siger Christine Antorini.

I dag kan investeringer i forskning og udvikling trækkes fra på lige fod med andre udgifter. En rapport, som virksomhederne har fået lavet, har identificeret 17 lande i EU, som giver et højere fradrag – højst i Letland og Litauen, hvor virksomheder har en fradragsprocent på 300.

Antorini og Socialdemokratiet har i deres erhvervsudspil foreslået et fradrag på 130 procent. Det vil placere Danmark på niveau med Grækenland, Polen og Storbritannien. Samt vække glæde i Hørsholm.

”130 procent er en rigtig god start. Jo højere det tal er, jo nemmere er det at lægge en strategi, hvor man investerer i betydeligt forskning og udvikling,” siger Søren Westh Lonning.

Fradrag eller skattelettelser
Han vil generelt gerne have bedre muligheder for at satse på forskning og udvikling. Det kan både være de store linjer, men også helt lavpraktiske ting som en smidig proces omkring udstedning af cpr-numre til udenlandske medarbejdere, der flytter til Danmark

Ting som selskabsskattelettelser kommer i anden række.

”Vi betaler langt hovedparten af vores selskabsskat i Danmark. Det er vi glade for, og det er en direkte konsekvens af, at vores forskning og udvikling ligger her,” siger Søren Westh Lonning.

Den udmelding står i kontrast til brancheorganisationen DI’s opfattelse og ønsker.

Kent Damsgaard, vicedirektør med ansvar for skattepolitik, nævner netop selskabsskatten som det centrale i virksomhedernes mulighed for at vokse og klare sig internationalt.

Ikke dermed sagt, at han og DI ikke kunne tænke sig et forskningsfradrag. Kent Damsgaard er dog mindre optaget af, hvad fradragsprocenten ender på.

”Det vigtigste med sådan et fradrag er, at det er så enkelt og anvendeligt som muligt. Der må ikke blive en masse dokumentation og indberetningspligt, så de små og mellemstore virksomheder ikke får gavn af det,” siger han.

Vicedirektøren opfordrer derfor politikerne til kigge til andre lande, hvor skattefradraget for forskning fungerer bedst, når de skal udforme eventuelle regler.

Kent Damsgaard har også et andet ønske til, hvordan vilkårene for forskningsinvesteringer i Danmark kan forbedres. Han og DI mener, virksomheder bør få bedre muligheder for at trække underskud fra.

”Der er begrænsning for, hvor hurtigt man kan trække sit underskud fra, hvis du har investeret meget i eksempelvis forskning og udvikling. Den begrænsning kan man fjerne, som også produktionskommissionen og de økonomiske vismænd har peget på,” siger han.

DF: Ikke øverst på listen
Uagtet de positive afledte effekter vil det naturligvis koste penge at indføre et højere fradrag. Skal procenten være 150, vil det koste statskassen omkring 2,5 milliarder kroner.

Helt så mange penge er Socialdemokratiet altså ikke klart til at sætte af. Men det er en politisk prioritet, lyder det fra Christine Antorini.

”Det går godt med dansk økonomi, og der er et råderum. Derfor er det interessant at høre virksomhederne sige, at der er behov for forskning og udvikling plus kompetenceløft,” siger hun.

Nok så væsentligt er det, hvad regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil være med til. Forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl så gerne, at forskningsfradraget lå på et højt niveau, men:

”Samtidig er vi nødt til at se realistisk på, hvad der er til rådighed. Derfor kan jeg ikke love, at det står øverst på vores prioritetsliste. Der er nogle ting på velfærdsområdet, som vi er pisket til at finde penge til,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han vil ikke komme med et bud på, hvor han og DF gerne vil lægge snittet på et forskningsfradrag, hvis pengene skulle vise sig.

”Jeg vil gerne være med til at sætte det op, men jeg vil ikke binde mig,” siger DF-ordføreren.

Forrige artikel RUC-professor: Fødevarer er mere end en varedeklaration RUC-professor: Fødevarer er mere end en varedeklaration Næste artikel Svineproducenter: Danmark er et foregangsland for antibiotikaforbrug Svineproducenter: Danmark er et foregangsland for antibiotikaforbrug