Håb for arbejdernes rettigheder på Fyffes plantager?

Banan og frugtimportøren Fyffes får nu suspenderet deres medlemskab af den engelske organisation Ethical Trading Initiative (ETI). Suspenderingen kommer efter en klage fra den engelske NGO BananaLink der ligesom Aktive Forbrugere er den del af den globale kampagne 'Frihed & Fairness for Fyffes Arbejdere'. Suspenderingen er en stor sejr for kampagnen.

Fyffes er ansvarlig for alvorlige krænkelser af arbejdstagerrettigheder i deres leverandørkæde, herunder manglende betaling af mindsteløn og arbejdsløshedsforsikring. Ligeledes er deres arbejdere og miljøet blevet udsat for giftige kemikalier. ETI finder at Fyffes er i strid med ETI's Base Code ved ikke at respektere foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, og til at have en sikker og hygiejnisk arbejdsplads på deres datterselskabers plantager.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget