Advokat: Ny dansk kodeks for videnskabelig integritet – nej tak

Af Jens Ravnkilde
Advokat og dr. phil.

Jens Morten Hansen er begejstret for den nye danske kodeks for videnskabelig integritet. Hans entusiasme finder sin forklaring deri, at han er formand for det udvalg, der har skabt kodekset. Begejstringen er imidlertid malplaceret.

For det første indikerer amerikanske undersøgelser, at undervisning i videnskabelig integritet er virkningsløs. Antallet af uredeligheder falder ikke. Pengene, der anvendes på undervisningen, ville således være givet bedre ud, hvis de havde været anvendt på forskning.

Regler bør være ensartede
For det andet er det et skridt i den forkerte retning for et lille land som Danmark at udvikle sine egne regler om videnskabelig integritet. I den internationale debat om forskningsetik er det anerkendt fra alle sider, at de forskningsetiske regler bør være ens over hele verden. I modsat fald vil forskningens stadigt mere grænseoverskridende karakter gøre det umuligt for deltagere i international forskning at vide, hvilke regler de har at rette sig efter.

Eftersom halvdelen af al naturvidenskabelig forskning finder sted i USA, Kina og Japan kan man sige sig selv, at disse lande bliver toneangivende i forbindelse med udvikling af regler, som kan finde tilslutning overalt på jorden. Især må det forventes, at intet kan vedtages uden at være blåstemplet i USA. På denne baggrund er det beklageligt, at det er gået hen over hovedet på kodeksets ophavsmænd og på forskningsministeren, at den amerikanske uredelighedsdefinition adskiller sig radikalt fra den nugældende danske.

Dansk kodeks er overflødig og uanvendeligt
For det tredje er en dansk kodeks overflødig, hvis den blot svarer til de toneangivende internationale regelsæt om forskningsetik. Men hvis den afviger derfra, er den skadelig for dansk forskning, uanset hvad afvigelsen går ud på. Hvis afvigelsen består i, at den danske kodeks er mere lempelig, vil det skade dansk forsknings omdømme, at vores forskere kan slippe af sted med adfærd, der i udlandet anses for uredelig. Men hvis den er strengere end de udenlandske regelsæt, er den udtryk for, at vi skyder os selv i foden.

Den nye kodeks er en kolos på juridiske lerfødder. Den er udarbejdet af administratorer uden juridisk viden og uden erfaring i lovforberedende arbejde. Dens retskildestatus er uforståelig.

Jens Ravnkilde
Advokat og dr. phil.

For det fjerde er kodeks lidet gennemtænkt og vil i praksis vise sig uanvendelig.

Nogle eksempler:
Punkt 3. 1. iii udtaler, at al ”recycling or re-use of primary materials….. should be clearly disclosed”. Denne regel vil rutinemæssigt blive overtrådt, allerede fordi redaktionerne på de videnskabelige tidsskrifter ikke vil acceptere, at manuskripterne fyldes med ligegyldigheder. Genbrug skal der naturligvis kun oplyses om i de særlige tilfælde, hvor oplysningen har videnskabelig relevans ved at være af betydning for forståelsen af de fremførte teser eller vurderingen af deres empiriske støtte.

Punkt 3. 1. iv kræver, at alle begrænsninger i adgang til data skal deklareres. Også denne regel må forventes brudt atter og atter, eftersom den er uden fornuftig pointe.

Punkt 4. 1. x er en regel om medforfatteransvar som må forkastes, allerede fordi den er uforståelig.

En kolos på juridiske lerfødder
Den nye kodeks er en kolos på juridiske lerfødder. Den er udarbejdet af administratorer uden juridisk viden og uden erfaring i lovforberedende arbejde. Dens retskildestatus er uforståelig. Ingen ved, hvem der kan påberåbe sig denne kodeks, eller hvad der er sanktionerne for overtrædelser. Den mest følelige skadevirkning af dens indførelse er imidlertid at aflede opmærksomheden fra det påtrængende behov, der består for en gennemgribende revision af UVVU, og herunder først og fremmest af omdrejningspunktet i kampen mod fusk i forskningen, altså definitionen af videnskabelig uredelighed.

At den nugældende definition er uanvendelig, vil komme for en dag, når Østre Landsret om nogle uger tager stilling i retssagen, som Bente Klarlund har anlagt mod UVVU, og som efter min opfattelse kun kan ende med, at landsretten renser hende på alle punkter, hvor UVVU har fundet hende uredelig.