Debat

Ansvarlighed i praksis

DEBAT: Universiteter og forskere skal hæve blikket og overveje, hvem deres forskning i virkeligheden er til gavn for. Dét er ansvarlig forskning, skriver Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden.

"Universiteterne har en stor rolle i at sikre et fagligt og samfundsansvarligt grundlag for fremtidig innovation," skriver Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden.<br>
"Universiteterne har en stor rolle i at sikre et fagligt og samfundsansvarligt grundlag for fremtidig innovation," skriver Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden.
Foto: PR-foto/Uddannelsesministeriet
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Høngaard Andersen
Direktør, Innovationsfonden

De sidste ugers debat viser, at der er stor interesse for RRI netop nu. Både her i Altinget og andre steder.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected].

I sidste uge inviterede uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) til debat om RRI på Københavns Universitet. Her vidnede en fyldt festsal om, at interessen for emnet er enorm blandt forskere, industrifolk og politikere. Der er stor forskel på, hvordan RRI forstås og omsættes, men bred enighed om, at debatten har det med at blive noget flyvsk. Det er forventeligt og også ok, så længe de mange programerklæringer bliver kombineret med konkrete initiativer og tanker om, hvad ansvarlighed betyder i praksis for forskere.

I forskningsverdenen er ansvarlighed ikke nyt, men noget som forskere altid har dyrket. I den aktuelle debat må vi ikke glemme, at forskere er del af et samfund af ’peers’, som sikrer høj kvalitet og ansvarlighed i det daglige. Derudover har vi allerede en række regelsæt og strukturer, som sikrer ansvarlighed i forskning.

Ansvarlighed i forskning betyder ’at hæve blikket fra egen forskning’ og tænke over, hvad forskningen kan og vil blive brugt til, samt hvem den er til gavn for.

Peter Høngaard Andersen
Direktør for Innovationsfonden

Dér, hvor fonde og bevillingsgivere kan gøre en stor forskel, er ved at omsætte den debat til nogle praktiske redskaber. Der er brug for redskaber, der kan støtte forskere til at tænke ud over deres egen forskning og daglige forskningsrutiner. I Innovationsfonden igangsætter vi i 2015 to konkrete initiativer.

Spørgsmål, som hæver blikket fra den daglige forskning
Vi vil lancere et katalog af spørgsmål, som skal bruges af projekterne som et redskab til at øge fokus på RRI. Innovationsfondens katalog vil indeholde spørgsmål med forskellig sværhedsgrad. Der vil være nogle helt konkrete spørgsmål, som forskere i dag uden tvivl stiller sig selv: Hvad er risici ved denne forskning? Er den i overensstemmelse med gældende regler? Der vil være nogle lidt vanskeligere spørgsmål, som forskere ikke altid stiller sig selv per automatik: Hvad er det overordnede formål med forskningen? Hvad kunne den føre til? Hvad er vores motivation for at gøre det? Hvem vil forskningen være til gavn for?

Endelig nogle decideret vanskelige spørgsmål, der medtænker det samfund, som forskningen er en del af: Hvordan forholder andre grupper i samfundet sig til forskningen? Er forskningen ønskværdig? Med disse spørgsmål vil vi tage et første skridt i retning af at omsætte den aktuelle RRI debat i et konkret redskab.

Samarbejde på tværs af værdikæden
I 2015 lancerer Innovationsfonden nye investeringstyper, hvor forskere opfordres til at samarbejde på tværs af værdikæden. Ansvarlighed i forskning betyder ’at hæve blikket fra egen forskning’ og tænke over, hvad forskningen kan og vil blive brugt til, samt hvem den er til gavn for. Universiteterne har en stor rolle i at sikre et fagligt og samfundsansvarligt grundlag for fremtidig innovation.

Det kræver, at universitetsforskere må inkludere fremtidige brugere og tænke langt frem i tid. I Fondens investeringer vil vi opfordre til at skabe større forståelse for, hvad der sker i den anden ende af værdikæden. Det gør vi, da vi tror på, at vi får størst samfundsmæssigt udbytte af vores forskning, hvis den er inkluderende, ansvarlig og i løbende dialog med fremtidige brugere.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00