ATV: Forskningens vilkår er afgørende for 2025-katalogets succes

Af Lia Leffland
Akademidirektør, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber

For nyligt fremsatte regeringen forslaget til Finanslov 2018 samt et erhvervsudspil med 22 punkter. Disse initiativer kan få stor betydning for Danmark og vores mulighed for at blive en af verdens stærkeste Sciences & Engineering-regioner.

Midler til forskning, herunder midler der skal støtte op om initiativerne beskrevet i FORSK2025-kataloget, er sammen med gode rammevilkår for både forsknings- og for vidensintensive erhvervsvirksomheder helt afgørende for Danmarks position. Ud over det indlysende – en øget finanslovsbevilling til forskningen – er der lagt op til nye tiltag på blandt andet skatteområdet.

Danmark er i konkurrence med andre stærke Science & Engineering-regioner i verden om at tiltrække og fastholde virksomheder og forskningsmiljøer – og dermed også højtuddannede specialister og forskere. Det er de kloge hoveder, der skal få ambitionerne i FORSK2025 om ”nye teknologiske muligheder” til at blive til virkelighed. Derfor er de politiske tiltag fra Christiansborg lige så vigtige som selve kataloget.

Forskerskatteordningen gavner
I ATV hæfter vi os ved, at udspillene rummer nogle helt tydelige ambitioner om at styrke forskning, teknologi og digitalisering. Ambitioner, som vi kan bakke op om, og som spiller godt sammen med FORSK2025.

Et af forslagene er omlægningen af forskerskatteordningen. Det er en konstruktion, som giver mulighed for, at udenlandske forskere og højtuddannede medarbejdere beskattes lavere end andre i op til fem år – denne periode sættes nu op til syv år. Til gengæld forringes ordningen en smule på andre områder, så forlængelsen er selvfinansierende.

Alt i alt udstikker udspillene en politisk kurs, der flugter godt med ATV’s ambition om, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden

Lia Leffland, akademidirektør, ATV

De meldinger, ATV har fået fra virksomheder og forskningsinstitutioner, er, at forskerordningen er et afgørende redskab for at lykkes med at tiltrække og fastholde de bedste hjerner fra udlandet. Selv hvis man fjernede topskatten, ville skattetrykket stadig være så højt, at mange dygtige folk ville søge andre steder hen - uden forskerordningen.

En udvidelse til syv år betyder, at flere vil blive længere i Danmark. Og forhåbentlig også at de når at slå lidt dybere rødder, så vi kan fastholde dem også ud over de syv år.

Skattefradraget på forskningsinvesteringer
Regeringen foreslår også at hæve skattefradraget for investeringer i forskning og udvikling. I dag kan virksomhederne afskrive 100 procent, og den sats vil gradvist blive øget til 110 procent. For nogle år siden var fradraget på 150 procent, men den daværende ordning var meget bureaukratisk.

Det nye forslag ser lovende ud, men det vil kun have den ønskede effekt, hvis det er nemt for virksomhederne at benytte sig af det.

Andre spændende nye initiativer er en samlet strategi for digital vækst, en strategi for deleøkonomi, anbefalinger om cirkulær økonomi og en vækstplan for Life Science. Til gengæld savner ATV markante skridt i retning af at styrke den tekniske forskning.

Den teknisk-videnskabelige forskning har en direkte sammenhæng med industrivirksomhedernes muligheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser, men Danmark investerer færre offentlige midler i den tekniske forskning end andre Science & Engineering-regioner. Det bør laves om.

Finanslovsforslaget indebærer som nævnt øgede midler til forskningen, herunder til Innovationsfonden, MUDP og GUDP. Det er dog fortsat en svaghed i dansk forskningspolitik, at bevillingerne gives for et år ad gangen.

Det går især ud over forskningsreserven, der varierer meget år for år, men som er vigtig for den anvendte forskning.

Problemet er ikke de etårige bevillinger i sig selv, men mere at der savnes en tydeligere politisk prioritering af og opbakning til de forskningsområder, der er med til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Alt i alt udstikker udspillene en politisk kurs, der flugter godt med ATV’s ambition om, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden. Nogle af forslagene er beskedent finansieret, og det er langt fra sikkert, at alt kan samle flertal i folketingssalen.

Men herfra skal der selvfølgelig kvitteres for, at der begynder at tegne sig et billede af en sammenhængende forskningspolitik, der både inkluderer FORSK2025, finansloven og erhvervsudspil med tydelige aftryk på forskningen.