Debat

Debat: Teknologisk dannelse i det postfaktuelle samfund

DEBAT: Et moderne filosofikum på universitetsuddannelserne kan være en modvægt til postfaktualismen ved at skabe grundlaget for teknologisk dannelse. Det skriver Lia Leffland, akademidirektør på ATV.

Forældre, der nægter at lade deres børn vaccinere, er et eksempel på det postfaktuelle samfund, som teknologisk dannelse kan modarbejde, skriver Lia Leffland.
Forældre, der nægter at lade deres børn vaccinere, er et eksempel på det postfaktuelle samfund, som teknologisk dannelse kan modarbejde, skriver Lia Leffland.Foto: Martin Ballund/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lia Leffland
Akademidirektør, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Forældre, der nægter at lade deres børn vaccinere. Bestseller-kogebøger, der på et spinkelt grundlag bandlyser kulhydrater, kød eller noget helt tredje.

En sundhedsbølge i medierne, hvor selv alvorlige sygdomme forsøges helbredt med hjemmelavede (og virkningsløse) kure. De ovenstående eksempler er aktuelle vidnesbyrd om, at det postfaktuelle samfund er over os.

En udvikling, der er paradoksal, for aldrig før har der været så let adgang til så meget fremragende forskning. Meget af det endda gratis tilgængeligt få museklik væk.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Det postfaktuelle samfund kan bedst beskrives som en tilstand, hvor kendsgerninger afløses af en selvskabt ”virkelighed” med ”facts” tilpasset holdningerne. Det gælder især på sundhedsområdet, men også inden for politisk varme emner som klima- og miljøpolitikken kan det være svært at gennemskue, hvad der er fup, og hvad der er fakta.

Borgere har brug for et kompas
Ny forskning kommer hele tiden til nye konklusioner, og det er let at miste orienteringen. Dermed bliver det også sværere at gennemskue, når falske påstande bliver ophøjet til kendsgerninger.

Indsigter i andre fagområder end ens eget fremmer evnen til innovative tilgange til at løse komplekse problemer. 

Lia Leffland, akademidirektør, ATV

Så hvad er gået galt? Det er nemt at skyde skylden på de sociale medier, men det er for letkøbt. Problemet er i lige så høj gad manglen på teknologisk dannelse. Som borger har man brug for at udvikle et indre kompas, der kan hjælpe med at finde retningen i en overkommunikeret verden.

Det drejer sig om at kunne skelne mellem skidt og kanel i den malstrøm af informationer, forskningsresultater og gode råd, vi bliver bombarderet med.

Det utrolige er, at også mange veluddannede danskere køber ind på tvivlsomme budskaber ved for eksempel at afvise offentlige vaccinationsprogrammer.

Det rejser spørgsmålet, om universiteterne udelukkende skal give de studerende viden og kompetencer inden for deres fag? Eller om de, som foreslået af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), også skal medvirke til de studerendes dannelse med en ny variant af filosofikum, der ellers blev afskaffet for 46 år siden?

Forslaget om et filosofikum er spændende, og elementerne i et moderne filosofikum kan enten udgøre et selvstændigt fag eller være integreret i det samlede curriculum.

Det afgørende er, at indholdet medvirker til udviklingen af teknologisk dannelse og bidrager til en større tværfaglig forståelse – på tværs af teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Indsigter i andre fagområder end ens eget fremmer evnen til innovative tilgange til at løse komplekse problemer. Det er, sideløbende med høj kernefaglighed, i høj kurs på arbejdsmarkedet. Dertil bidrager et bredt videngrundlag til en robusthed hos den enkelte, der i en foranderlig verden løbende skal tilpasse sig ændringer i jobfunktion- og indhold.

Gymnasiet skal med i tankerne
I et samfund, hvor den teknologiske udvikling går stadigt hurtigere, er der behov for, at alle borgere har et fundament af viden, der også omfatter teknologisk (digital, teknisk og naturvidenskabelig) indsigt.

Et nyt filosofikum på universiteterne kan ikke stå alene. Det er allerede i grundskolen og gymnasiet, at fundamentet til dannelsen lægges – også den teknologiske dannelse.

Gymnasiet skal være studieforberedende og almendannende, og der har desværre været en tendens til, at centrere det almendannende aspekt omkring humaniora og samfundsfag.

Men der ligger rigtig meget dannelse i at have en generel viden om naturvidenskabelige og tekniske begreber, herunder hvordan disse videnskaber har haft indflydelse på fortid og nutid, samt tegner fremtiden.

Logik, etik og et vist kendskab til videnskabelig metode - også inden for andre fag end ens eget - bør høre med til pensum på universiteterne. De elementer kan udgøre grundstenene i et filosofikum og dermed styrke den teknologiske dannelse.

Dokumentation

Temadebat: Det moderne filosofikum

Skal alle studerende på videregående uddannelser bestå et filosofikum-forløb?

Det foreslår uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), at man genindfører, for at skabe “en fælles forståelse af, hvad vi er for en størrelse”.

Men er der overhovedet behov for at indføre et nyt filosofikum-forløb? Og hvordan skulle et sådan i så fald se ud?

Det har Altinget spurgt en række debattører om. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lia Leffland

Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
civilingeniør (DTU 1993)

0:000:00